Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 16, 5000 Odense C

Forskningsassistent ved projekt HISTORI -Sygeplejerske/SOSU-assistent

En ét-årig stilling som forskningsassistent ved forskningsenheden BUP-O er ledig til besættelse 1. maj 2022 eller snarest før/derefter.

Den aktuelle stilling som forskningsassistent er tilknyttet Forskningsenheden BUP-O. Stillingen er fuldtid, 37 timer/uge i 1 år. Fremmøde vil primært være i Psykiatrien i Region Syddanmarks lokalpsykiatrisk enheder i Sydjylland (Vejle, Kolding, Esbjerg og Åbenrå). Bil/kørekort en forudsætning.

Forskningsenheden BUP-O har til huse i psykiatrisygehuset i Odense, der ud over lægeuddannelse og lægelig videreuddannelse rummer uddannelsespladser for en række sundhedsfaglige professioner. Forskningsassistenten tilknyttes et tværfagligt forskerteam.

Stillingen ønskes besat af sygeplejerske/SOSU-assistent med klinisk psykiatrisk erfaring.

Projektbeskrivelse:
Et randomiseret placebokontrolleret klinisk forsøg. Patienter i en alder af 18-50 år med skizofreni, prædiabetes og overvægt i antipsykotisk behandling skal i seks måneder en gang om ugen have injektion med Semaglutid eller placebo. Centrale effektmål er langtidsblodsukker, vægt, psykotiske symptomer samt livskvalitet. En virkning af Semaglutid er vægttab og fra psykiatrisk side vil vi se på om et evt. vægttab vil øge medicinadhærence, fysisk aktivitet og livskvalitet. Derigennem måske endda reducere psykotiske symptomer.

Dine opgaver består overvejende i rekruttering og journalgennemgang, informationssamtaler, dataindsamling ud fra både somatiske og psykiatriske parametre, medicinindgift/oplæring af patienter i selvadministration samt projektkoordinering.

Der er opnået finansiering fra Novo Nordisk Fonden samt fra Steno Diabetes Center Sjælland.

Yderligere oplysninger om stillingen samt stillings- og funktionsbeskrivelse kan fås ved henvendelse til professor, overlæge Niels Bilenberg tlf.nr.: 99448680, Mail: niels.bilenberg@rsyd.dk


Såfremt du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark, vil der være en prøvetid på tre måneder.  I henhold til Region Syddanmarks personalepolitik er det en betingelse for ansættelsen, at der indhentes tilfredsstillende straffeattest (§22).

Løn i henhold til gældende overenskomst.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark
  • Kontaktperson
    Niels Bilenberg
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 16, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Forskningssygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2022
  • Regionens jobnr.
    220023
  • Quick-nr.
    427482
  • Indrykningsdato
    11-03-2022
  • Ansøgningsfrist
    23-03-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 16, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Niels Bilenberg
  • Stillingstyper
    Forskningssygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2022
  • Regionens jobnr.
    220023
  • Quick-nr.
    427482
  • Indrykningsdato
    11-03-2022
  • Ansøgningsfrist
    23-03-2022 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Et års barselsvikariat - Projektsygeplejerske til Klinisk Forskningsenhed (KFE) på OUH

OUH Odense Universitetshospital, Odense  |  J.B.Winsløws Vej 4, Indgang 85, 5000 Odense C
Forskningssygeplejerske

Opslået
22-05-2025

Ansøgningsfrist
16-06-2025