Region Sjælland
Fjordvej 15, 4800
Introduktionsstilling i Akutmedicin, Akutafdelingen på Nykøbing F. Sygehus
Savner du en spændende hverdag?
Vi har lige den stilling, du leder efter!
Fra den relative unge skadestuepatient med smerter mellem skulderbladene, hvor der findes aorta dissektion, til patienten med kalium på 8,5, til den gravid, som pludselig crasher pga. ekstrauterine graviditet, til patienten med VT, som stødes lige efter ankomsten. Vi har en farverig palet af patienter, og ikke så sjældent er hovslag ikke hest, men zebra. Her har vi diagnosticeret bl.a. Churg-Strauss vaskulitis og ricketsiose.
Hvis det lyder spændende, er det fordi, det er spændende!
Vi søger læge til introduktionsstilling i akutmedicin til Akutafdelingen på Nykøbing F. Sygehus, med start 01.05.2022 eller efter aftale.
Som den første i Danmark blev vores akutafdeling oprettet i 2009 med inspiration fra Beth Israel Deaconess Medical Center (BIDMC) i Boston. En akutafdeling, vi fortsat samarbejder med, og flere af vores læger har haft ophold der.
Akutafdelingen består af engagerede læger og plejepersonale og er velkendt for vores gode arbejdsmiljø. Et godt arbejdsmiljø med stor medindflydelse på egen udvikling, katalyserer en mere frugtbar læring. Humor er en del af vores sprog. Uanset hvilke erfaringer og kompetencer, du kommer med, har du mulighed for at udvikle dig som læge og som person. Vi arbejder konstant med kompetenceudvikling inden for det akutmedicinske speciale, blandet andet med øget fokus på brug af ultralyd, men også via undervisning, kursusaktivitet, simulation i helt nye veludstyrede lokaler, teamsamarbejde, M&M konferencer og meget mere.
Lidt om os
Vi er en rigtig akutafdeling, som modtager alle akutte patienter. Vi modtager som udgangspunkt ikke oplagte gynækologiske patienter eller pædiatriske patienter fraset skadestuepatienter. Vi varetager den umiddelbare vurdering og diagnosticering. Vi stabiliserer, indleder behandlingen og færdigbehandler eller visiterer patienten til relevante specialer alt efter diagnosen, altid med akutlæger i fronten og med visitationsret.
Akutafdelingen modtager omkring 50 skadepatienter og 60-80 akutte patienter dagligt. Afdelingen disponerer over 32 modtage- og observationspladser, to traumestuer, hjertestoprum, røntgenrum og otte skadelejer.
Aktuelt er vi bemandet med 14 akutlæger og 26 yngre læger, herunder 6 introlæger og 2 læger i hoveduddannelse i akutmedicin. Vi har en akutlæge på tilstedeværelsesvagt 24/7.
Der er etableret et tæt samarbejde både internt og eksternt. Vi har en stor kontaktflade til alle andre specialafdelinger her på sygehuset, samt til AMK og primærsektoren.
Om dig
Vi forventer, at du er engageret, nysgerrig og parat til at bidrage til et godt arbejds- og uddannelsesmiljø for hele personalegruppen. Du forventes at tage del i uddannelsen af vores yngre læger og er en god rollemodel.
Det praktiske
På hverdage er der bustransport arrangeret af sygehuset fra København H. direkte til Nykøbing F. Sygehus og retur. Det er muligt at booke overnatning på vores Personalehotel eller leje en bolig ved at kontakte sygehusets Boligformidling. Se mere på komsydpaa.dk.
Kort sagt
Et spændende speciale, interessant klinisk arbejde i en højt specialiseret akutafdeling. Fokus på kompetenceudvikling, tværfagligt samarbejdende, et fantastisk varmt arbejdsmiljø, dedikerede kolleger og ikke mindst de pragtfulde omgivelser på Lolland-Falster…
Hvis vi har det hele… what’s not to like?
|
Om Nykøbing F. Sygehus – Sammen skaber vi et stærkt akutsygehus
Fundamentet for Nykøbing F. Sygehus er de tre grundlæggende værdier: Pas på patienten, pas på økonomien og pas på hinanden. Det kommer til udtryk gennem en høj grad af patient – og medarbejderinddragelse. Vores sygehus er kendetegnet ved at gå forrest, når det gælder udvikling af nye organisations – og samarbejdsformer med fokus på spydspidsfunktioner især inden for multisyge og tværsektorielle indsatser.
Vi er en attraktiv arbejdsplads, der vægter efteruddannelse og faglighed højt, ligesom forskning er en prioriteret del af det tværfaglige samarbejde. Placeret med udsigt over naturskønne Guldborgsund er Nykøbing F. Sygehus det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, både som uddannelsessted, arbejdsplads og som akutsygehus med højeste faglighed og service. Læs mere om Nykøbing F. Sygehus her.
Fakta
- Arbejdssted
Nykøbing F. Sygehus -
Kontaktperson
John Sitarz - Adresse
Fjordvej 15, 4800 - Stillingstype
Reservelæge - Speciale
Akutmedicin - Ansættelsesform
Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2022 - Regionens jobnr.
016128 - Quick-nr.
427552 - Indrykningsdato
14-03-2022 -
Ansøgningsfrist
14-04-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Nykøbing F. Sygehus - Adresse
Fjordvej 15, 4800 -
Kontaktperson
John Sitarz - Stillingstype
Reservelæge - Speciale
Akutmedicin - Ansættelsesform
Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2022 - Regionens jobnr.
016128 - Quick-nr.
427552 - Indrykningsdato
14-03-2022 -
Ansøgningsfrist
14-04-2022 (udløbet)