Region Midtjylland

Medicinsk Afdeling

Heibergs Alle 4, 8800 Viborg

Introduktionsstilling i intern medicin, Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Viborg

En introduktionsstilling, stillingsnr. 6630-04-01-i-01 ved Hospitalsenhed Midt, Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Viborg, er ledig til besættelse pr. 1. maj 2022 eller efter aftale. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge

Om stillingen
Som introduktionslæge på medicinsk afdeling i Viborg får du:
  • Først og fremmest bred erfaring i diagnostik og behandling af intern medicinske patienter på tværs af grenspecialer!
  • Gode kolleger, der gerne hjælper hinanden og griner sammen
  • Et arbejdsmiljø med nem adgang til supervision
  • En afvekslende, travl og lærerig hverdag med rotation indenfor grenspecialerne i perioder af 3-6 måneder, der forsøges tilrettelagt efter individuelle ønsker
  • Grundig introduktion med oplæring og følgevagt. Tidspunkt for start i vagt vurderes ud fra tidligere erfaring
  • Ansvar i akutte situationer: Som teamleder ved hjertestop og teammedlem ved akutte medicinske tilkald
  • Oplæring i og kompetence indenfor tele-ekg
  • Kursusdeltagelse eller fokuseret ophold efter eget ønske. Vanligt godkendes en valgfri dag pr. halve år. l Mulighed for introduktion til medicinsk forskning
  • Organiseret undervisning med forventet egen undervisning af afdelingens læger hver 3. måned
Om afdelingen
Medicinsk Afdeling og Hjertesygdomme har fælles reservelægestab og i dagtjenesten
indgår arbejde på sengeafdelinger og ambulatorier/klinikker på begge afdelinger.
Introduktionslægen indgår i mellemvagten med delt vagt på tjenestestedet. Der er
døgndækkende tilstedeværelsesvagt for både mellem- og bagvagt. Forvagten dækkes
af læger i klinisk basisuddannelse ansat på akutafdelingen.

Vagtarbejdet omfatter, udover arbejde på Medicinsk Afdeling og Hjertesygdomme,
modtagelse og opfølgning af medicinske patienter på akutafdelingen.
Der er en speciallæge med akutlægefunktion i tilstedeværelsesvagt, og
døgndækkende medicinsk og kardiologisk speciallægevagt.

Medicinsk Afdeling omfatter to sengeafsnit: Medicinsk Afsnit 1 for gastroenterologi,
nefrologi, infektionsmedicin og endokrinologi med 22 senge samt tilhørende dagklinik.
Medicinsk Afsnit 2 for lungemedicin med 28 senge inkl. fire senge allokeret til
geriatriske patienter. Herudover dialyseafsnit samt adskillige grenspecialeklinikker.
Hjertesygdomme omfatter et hjertemedicinsk sengeafsnit med 29 senge, en stor
hjerteklinik og kardiologisk laboratorium med pacemakerimplantation og KAG.
På Akutafdelingen er der 20 medicinske pladser. Akutte medicinske patienter fraset
dialysepatienter indlægges via Akutafdelingen. Hjertemedicinske patienter indlægges
direkte i Hjertesygdomme.

Afdelingen deltager i studenterundervisning i klinisk intern medicin.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.300 ansatte. Læs mere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk.  

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed
Midt, Medicinsk Afdeling.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til overlæge Atul Shukla
på tlf. 7844 7531 eller introduktionslæge David van der Giessen på tlf. 2255 5535.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations-ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig
erfaring, skal sendes elektronisk og være os i hænde senest den 29. marts 2022.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Kontaktperson
    Atul Shukla
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    1
  • ESK-numre
    6630-04-01-i-01
  • Speciale
    Intern Medicin
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2022
  • Regionens jobnr.
    35339
  • Quick-nr.
    427636
  • Indrykningsdato
    15-03-2022
  • Ansøgningsfrist
    29-03-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Atul Shukla
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    1
  • ESK-numre
    6630-04-01-i-01
  • Speciale
    Intern Medicin
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2022
  • Regionens jobnr.
    35339
  • Quick-nr.
    427636
  • Indrykningsdato
    15-03-2022
  • Ansøgningsfrist
    29-03-2022 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Introduktionslæger søges til stor medicinsk afdeling med fokus på godt uddannelses- og læringsmiljø, samt høj faglighed med patienten i fokus, Hospitalsenhed Midt

Regionshospitalet Viborg  |  Heibergs Alle, 4, 8800 Viborg
Introduktionsstilling  |  Intern Medicin

Opslået
12-05-2026

Ansøgningsfrist
12-06-2026