Region Hovedstaden
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Afdeling for Kræftbehandling søger en afdelingssygeplejerske med stærke ledelseskompetencer og kommunikative evner til vores ambulatorie for behandling af brystkræft
Afdeling for Kræftbehandling er Rigshospitalets største afdeling og en del af Center for Kræft og Organsygdomme (CKO). Vores kerneopgave er at yde medicinsk behandling, pleje og strålebehandling af alle former for kræft. Vi arbejder målrettet med at sørge for, at vores patienter får den bedste behandling og pleje. Derfor ser vi det som vores fornemmeste opgave at sikre høj forsknings- og udviklingsaktivitet såvel tvær- som monofagligt. Blandt andet arbejder vi målrettet med systematisk patientinddragelse for at sikre, at vi tager udgangspunkt i patientens behov og at patienterne er med til at træffe beslutninger om eget liv og behandling i alle faser af deres behandlingsforløb.
Vi har brug for en afdelingssygeplejerske i klinik for brystkræft, som vil stå i spidsen og skabe retning for en dedikeret personalegruppe i afdelingens største ambulatorium. Ledelsesopgaven for ambulatoriet løses i tæt samarbejde med den teamansvarlige overlæge understøttet af en assisterende afdelingssygeplejerske og klinisk sygeplejespecialist, der forener drift, ledelse, forskning, udvikling og kompetenceudvikling af medarbejderne. Taler det til dig, og har du erfaring med ledelse af medarbejdere, er du måske vores nye afdelingssygeplejerske til vores brystkræftteam.
Brystkræft, klinik 4262:
Brystkræft, klinik 4262 har et team af læger, sygeplejersker og sekretærer, som er specialister i behandling og pleje af patienter med brystkræft. Vi varetager den medicinske brystkræftbehandling af patienter fra København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør Kommune. Information om strålebehandling varetages af brystkræft, klinik 4262, mens behandlingen foregår i vores klinik for strålebehandling. Operationer gennemføres på de specialiserede operationsafsnit.
Indlæggelse foregår på vores sengeafsnit og foregår i et tæt samarbejde med vores afdelingssygeplejersker for disse afsnit.
Vi er 29 sygeplejersker tilknyttet 4262. Vi har både nyere uddannede sygeplejersker og sygeplejersker med op til mere end 20 års erfaring. Ens for os alle er, at vi brænder for arbejdet omkring patienter med brystkræft. Omsorg og udvikling er nøgleordene i forhold til sygeplejen og behandlingen af patienterne. Sygeplejerskerne i ambulatoriet mødes hver morgen til undervisning, faglig sparring og erfaringsudveksling, men vi prioriterer også, at vi har rum til hygge og uformel snak, fødselsdagsfejring m.m. Vi er opdelt i mindre grupper. Alle patienter har en kontaktsygeplejerske og -læge, således at patienterne ser færrest mulige personaler, når de er i forløb hos os. Sygeplejerskerne i ambulatoriet indgår i et tværfagligt samarbejde med de læger og sekretærer, der er tilknyttet vores team med ugentlig tværfaglig konference.
Vores patienter er kendetegnet ved at have lange forløb i ambulatoriet. Patienterne er henvist til medicinsk behandling for brystkræft før eller efter operation, modtager medicinsk behandling på grund af tilbagefald af deres sygdom eller går i kontrolforløb efter endt medicinsk behandling. Vi arbejder i høj grad udviklingsorienteret og alle sygeplejersker har udviklingsfunktioner ift. deres kompetencer til gavn for eget team og afdeling. Vi har stort fokus på struktur og fælles retningslinjer, således at patientbehandling er af højst mulig kvalitet. Sygeplejersken varetager sammen med lægen informationen ved den første samtale, giver kemobehandlinger og varetager den sygepleje, der relaterer sig til behandlingerne. Derudover har vi en koordinerende sygeplejerskefunktion og sygeplejerskekonsultationer.
Ledelses- og ansvarsområder:
Vi ønsker os en tydelig og nærværende sygeplejefaglig leder. Du kommer til at lede en personalegruppe af fagligt dygtige og engagerede sygeplejersker, som er optagede af at skabe de bedste behandlingsforløb for vores patienter og samtidig værne om et godt arbejdsmiljø. Sammen med den teamansvarlige overlæge skal du sikre den bedste behandling og sygepleje til vores patienter, samtidig med at du er med til at skabe og vedligeholde fundamentet for en tryg og god arbejdsplads både fagligt, strategisk og administrativt. Kræftbehandlingen er i konstant udvikling, derfor er faglig udvikling og kompetenceudvikling af sygeplejerskerne en højt prioriteret opgave, som du i dagligdagen løser i samarbejde med teamets kliniske sygeplejespecialist. For kontinuerligt at skabe de bedste forløb for vores patienter kommer du til at have samarbejdsrelationer med patientforeninger og de kommunale tilbud, der er til kræftpatienter samt afdelingens klinik for lindrende behandling.
Desuden vil strategisk planlægning, faglig udvikling og andre ledelsesmæssige og administrative opgaver foregå i et tæt samarbejde med afdelingsledelsen og de øvrige ledelsesteam i afdelingen for kræftbehandling. Du kommer til at indgå i en stærk afdelingssygeplejerskegruppe, og bliver en del af vores tværfaglige afdelingsråd, som er fundamentet for samarbejdet på tværs af afdelingen.
Vores ønsker til dig er, at du har ledelseserfaring og evt. relevant lederuddannelse eller ønsker herom. Ligesom vi vægter evner til samarbejde og konflikthåndteringskompetencer højt.
Bliv en del af Afdeling for Kræftbehandling
Som ny medarbejder vil vi naturligvis se det som vores fornemmeste opgave at sikre dig en god introduktion til afdelingen, så du bliver godt klædt på til at varetage ledelsesopgaven og give dig mulighed for løbende at tilegne dig viden om det onkologiske speciale. Du vil desuden blive en del af en erfaren ledergruppe såvel mono- som tværfagligt.
Medarbejdertrivsel i afdelingen er højt prioriteret, og netop derfor har vi igangsat et stort feedbackforløb for hele afdelingen, hvor alle medarbejdere over de næste to år bliver uddannet og kommer til at arbejde med feedback.
Du kan finde mere information om Afdeling for Kræftbehandling på vores hjemmeside.
Ansøgningsfrist og kontakt
Hvis du vil høre mere om ledelsesopgaven og afdelingen er du velkommen til at kontakte ledende oversygeplejerske Mette Misfeldt på 35 45 96 21, eller teamansvarlige overlæge Ulla Brix Tange på 35 45 04 63.
Stillingen er til besættelse pr. 1. maj 2022 eller efter aftale.
Ansøgningsfristen er søndag d. 27. marts.
Vi holder samtaler onsdag d. 30. eller torsdag d. 31. marts 2022, og vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst for ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Ansøgning og CV sendes via linket her på siden.
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej -
Kontaktperson
Mette Misfeldt - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø - Stillingstyper
Ledende sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2022 - Regionens jobnr.
239792 - Quick-nr.
427658 - Indrykningsdato
15-03-2022 -
Ansøgningsfrist
27-03-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Mette Misfeldt - Stillingstyper
Ledende sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2022 - Regionens jobnr.
239792 - Quick-nr.
427658 - Indrykningsdato
15-03-2022 -
Ansøgningsfrist
27-03-2022 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Oversygeplejerske til Psykiatrisk Center Ballerup
Psykiatrisk Center Ballerup | Maglevænget 38, 2750 Ballerup
Ledende sygeplejerskeOpslået
06-05-2025Ansøgningsfrist
20-05-2025 -
Visionær oversygeplejerske med bred klinisk operationserfaring søges, til Afdelingen for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling på Gentofte Hospital
Gentofte Hospital | Gentofte Hospitalsvej 1, 2900 Hellerup
Ledende sygeplejerskeOpslået
05-05-2025Ansøgningsfrist
23-05-2025 -
Er du vores nye leder til afdelingens nye afsnit for uddannelse, udvikling og forskning?
Herlev og Gentofte hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Ledende sygeplejerskeOpslået
09-04-2025Ansøgningsfrist
16-05-2025 -
Oversygeplejerske der brænder for udvikling. Kan du med din åbne og tydelige ledelsesstil, se dig selv lede et velfunderet team på Ældrepsykiatrisk afsnit E1, Psykiatrisk Center Amager?
Psykiatrisk Center Amager | Digevej 110, 2300 København s
Ledende sygeplejerskeOpslået
30-04-2025Ansøgningsfrist
26-05-2025 -
Ambitiøs oversygeplejerske til Afdeling for Bedøvelse, Operation og TraumeCenter i operationsafsnittet for ortopæd-, plastik- og brandsårskirurgi
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Ledende sygeplejerskeOpslået
09-05-2025Ansøgningsfrist
22-05-2025