Region Hovedstaden
Lersø Parkallé 107, 1. sal, 2100 København Ø
Psykolog til Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium B195, Bispebjerg
Vi søger en psykolog, der sammen med et tværfagligt team af sygeplejersker og læger indgår i udredning og behandling af unge med en bred vifte af ungdomspsykiatriske problemstillinger.
Om Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium B195
Ambulatoriet for unge udreder og behandler unge i alderen 14 - 17 år, der er henvist for psykisk sygdom eller psykisk udviklingsforstyrrelse af et omfang, der kræver udredning og eventuel behandling i hospitalsregi.
Ambulatoriet rummer flere teams, som alle varetager basal udredning og behandling af en bred vifte af ungdomspsykiatriske problemstillinger, herunder bl.a. opmærksomhedsforstyrrelser, affektive lidelser, psykose, autisme og angst.
Desuden har de enkelte teams særlige funktioner så som udredning og behandling af selvmordstruede, af børn og unge med kønsidentitetsforstyrrelser, samt af unge med bipolar affektiv sindslidelse.
Siden september 2021 har vi tilbudt F-ACT til den gruppe af vores patienter, der i perioder har brug for en intensiveret indsats fra vores side, herunder udkørende funktion.
Endelig varetager afsnittet regionsfunktion for DAT.
Afsnittets medarbejderstab omfatter på nuværende tidspunkt tre speciallæger, læger under uddannelse, tre specialpsykologer, psykologer, herunder psykologer under uddannelse til specialpsykolog, ambulatoriesygeplejersker, to socialrådgivere og lægesekretærer.
Afsnittet ledes af overlæge Maja Westermann og konstitueret afdelingssygeplejerske Lars Elvang i fællesskab.
Afsnittet deltager i den præ- og postgraduate lægeuddannelse.
Jobbet
Du kommer til - i samarbejde med et tværfagligt team af sygeplejersker og læger - at indgå i udredning og behandling af unge med en bred vifte af ungdomspsykiatriske problemstillinger.
Dit team ledes af en speciallæge eller en specialpsykolog, og der vil være ugentlige konferencer med mulighed for sparring omkring patientsagerne.
Udredningselementerne består blandt andet af kognitive testninger og kortlægning af psykopatologi ved semistrukturerede interviews, og behandlingsmæssigt spænder psykologgruppen fra blandt andet psykoedukation og støttende samtaler til terapeutiske forløb - enten individuelt eller i gruppe.
Vores forventninger til dig
Vi forventer, at du er autoriseret psykolog - eller er godt i gang med dette - og gerne har erfaring inden for det børne- og ungdomspsykiatriske område. Vi forventer, at du hurtigt kan danne dig et overblik og håndtere egne patientforløb under supervision og vejledning. Kendskab til psykopatologi og udredningserfaring vil være en fordel.
Desuden kræves det, at du:
- kan arbejde selvstændigt
- kan indgå i et afsnit, hvor hverdagen kan være uforudsigelig, og hvor vi træder til og hjælper hinanden ved behov
- har en anerkendende og respektfuld tilgang til patienter og pårørende
Vi tilbyder
En spændende og alsidig hverdag i et afsnit præget af et højt fagligt niveau, godt kollegaskab og en arbejdskultur kendetegnet ved åbenhed og mulighed for sparring. Vi tilbyder supervision i afsnittet, ligesom du vil få tildelt en mentor, som vil hjælpe dig i introduktionsfasen.
Løn og vilkår
Stillingen er på 37 timer. Arbejdstiden er på hverdage inden for tidsrummet 8-16, fri weekender og helligdage.
Vi ønsker at du starter pr. 1. juni 2022.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, når der indstilles til ansættelse.
Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingerne, er du velkommen til at kontakte afsnitsledende overlæge Maja Westermann på maja.nyland.westermann@regionh.dk og 38 64 11 73.
Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
Vi glæder os til at invitere en ny kollega ind i vores fællesskab
Synes du at ovenstående lyder interessant, så er vi meget interesseret i at høre fra dig.
Send din ansøgning, cv og kandidatbevis og evt. autorisation via linket på siden senest den 11. april 2022.
Vi forventer at holde samtaler den 20. april 2022.
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser. Centeret har to kliniske afdelinger: Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.
Herudover har centeret en række støttefunktioner og en forskningsenhed. Samlet er vi ca. 750 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 9.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden -
Kontaktperson
Maja Nyland Westermann - Adresse
Lersø Parkallé 107, 1. sal, 2100 København Ø - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2022 - Regionens jobnr.
239940 - Quick-nr.
427980 - Indrykningsdato
22-03-2022 -
Ansøgningsfrist
11-04-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden - Adresse
Lersø Parkallé 107, 1. sal, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Maja Nyland Westermann - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2022 - Regionens jobnr.
239940 - Quick-nr.
427980 - Indrykningsdato
22-03-2022 -
Ansøgningsfrist
11-04-2022 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Psykolog kollegaer søges til Tværfagligt Smertecenter, Afdeling for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling, Herlev-Gentofte Hospital, Gentofte matriklen
Gentofte Hospital | Gentofte Hospitalsvej 1, 2900 Hellerup
PsykologOpslået
23-04-2026Ansøgningsfrist
17-05-2026 -
Psykolog til Psykoterapeutisk Ambulatorium, Glostrup – Er du vores nye kollega?
Psykiatrisk Center Glostrup | Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby
PsykologOpslået
01-05-2026Ansøgningsfrist
20-05-2026 -
Neuropsykolog til Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Amager og Hvidovre Hospital
Hvidovre Hospital | Valdemar Hansens Vej 23, 2600 Hvidovre
PsykologOpslået
06-05-2026Ansøgningsfrist
27-05-2026 -
Klinisk psykolog til ambulant FACT-team, Psykiatrisk Center Nordsjælland
Psykiatrisk Center Nordsjælland | Frederikssundsvej 30, 3600 Frederikssund
PsykologOpslået
23-04-2026Ansøgningsfrist
10-05-2026 -
Psykolog til Psykiatrisk Ambulatorium Bispebjerg på Lygten
Psykiatrisk Center København | Lygten 37, 2400 København
PsykologOpslået
04-05-2026Ansøgningsfrist
20-05-2026