Region Hovedstaden
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Har du kendskab til operationsafvikling? Projekt- og forandringsledelse? Har du ledelsesmæssig baggrund? Så er du lige den makker, som vi mangler i vores team til implementering af Den Regionale Sterilcentral på Region Hovedstadens hospitaler.
Projektet Den Regionale Sterilcentral har et kvalitets- og arbejdsmiljømæssigt afsæt og er en verdens mest automatiserede sterilcentraler. Sterilcentralen består af to identiske enheder, hvor den ene er placeret på Rigshospitalet og den anden på Herlev Hospital. De to enheder skal i fremtiden forsyne alle Region Hovedstadens hospitaler (undtagen Bornholm) med sterile operationsinstrumenter og proceduresæt.
På nuværende tidspunkt producerer og leverer vi instrumenter til to operationsafdelinger på Rigshospitalet, samt en operationsafdeling på Bispebjerg Hospital. Det videre implementeringsforløb sker løbende frem til alle regionens genbehandlingsenheder og operationsafdelinger er implementeret i Den Regionale Sterilcentral.
Som projektleder tilknyttet implementeringsteamet vil dit arbejde være på ”kontoret” og decentralt på hospitalerne i Region Hovedstaden. Dine arbejdsopgaver vil være at bistå hospitalerne med at bliver klar til overgangen til Den Regionale Sterilcentral, der i praksis betyder, at hospitalet skal være klar til at modtage det rette instrument, til den rette patient, til den rette tid. Det kræver et stort forberedende arbejde som vi i implementeringsteamet hjælper hospitalerne med. Det er i høj grad et samarbejdsprojekt. Du skal forvente skiftende arbejdspladser, da vi ved, at det giver mening at være der, hvor opgaven skal løses. Opgaverne spænder fra instrumentrelaterede opgaver, til vejledning om logistik, T-DOC, procesledelse, projektledelse, forandringsledelse og mange andre opgaver.
Teamet vil bestå af dig, den assisterende programchef og T-DOC implementeringskonsulenten. Vi arbejder ud fra en fælles opgaveløsning, og sammen aftaler vi, hvordan vi griber opgaverne an. Du får indflydelse i forhold til den fælles planlægning, og du skal kunne lide at arbejde selvstændigt, når du er ude på hospitalsafdelingerne. Behovene er forskellige fra hospital til hospital, og det er derfor nødvendigt at tilpasse indsatsområder samt omfang i forhold til hospitalet. Du skal trives med omstillinger, være god til hurtig tilpasning i nye kulturer, og kunne lide at tale med forskellige faggrupper. Teamet, som du bliver en del af ledes af programchefen, men i det daglige er det den assisterende programchef, der koordinerer. Vi arbejder med en flad struktur.
Vi søger en erfaren projektleder med indgående kendskab til arbejdsflowet på en operationsgang Vi ser gerne, at du er en god teamplayer, der har respekt for det fælles mål, og respekt for den kliniske hverdag. Det er en fordel, hvis du har en projektlederuddannelse og ledelseserfaring. Kender du til de nationale retningslinjer for genbehandling af steriliserbart medicinsk flergangsudstyr (NIR Genbehandling), er det også en fordel.
Vi er overbeviste om, at åbenhed og dialog giver det bedste arbejdsmiljø og den bedste arbejdsglæde i teamet, i projektet - og i hele vores organisation. Sterilcentralen er en ny og spændende organisation, hvor drift og implementering arbejder side om side. Sterilcentralens arbejdskultur tager udgangspunkt i værdierne: troværdighed, ansvarlighed, professionalisme og trivsel.
Vi forventer at du;
- Er uddannet sygeplejerske
- Har en kandidatoverbygning. Gerne cand.scient.san
- Har ledelseserfaring
- kan arbejde selvstændigt, struktureret og løsningsorienteret
- er god til at samarbejde med mange forskellige faggrupper
- er god til at holde dine samarbejdspartnere orienteret om status på din opgaveløsning
- er kvalitetsbevidst og hurtig til at sætte dig ind i nye opgaver
- har en positiv tilgang til at løse udforinger på en systematisk og effektiv måde
- er mål- og ansvarsbevidst
- er villig til og interesseret i selv at søge viden inden for opgaven og specialet
- Kender egne begrænsninger og kan inddrage hjælp ved behov
Du vil blive oplært til opgaven med afsæt i dit kompetence- og erfaringsniveau, og der vil altid være hjælp at hente til, hvordan opgaven kan gribes an samt sparring.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en 2-årig projektstilling med mulighed forlængelse. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst, indgået med Danske Regioner og DSR. Ansættelsen finder organisatorisk sted under Servicecentret, Rigshospitalet, men med opgaveløsning på alle Region Hovedstadens hospitaler. Du refererer til den assisterende programleder og projektlederen ift. de daglige opgaver. Personaleledelsen varetages af kvalitetschefen. Du bedes vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfristen er onsdag den 28. marts 2022 kl. 12.00.
Samtaler afholdes den 29. marts
Ansættelsesstart er den 1. maj eller 1. juni 2022
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
- Assisterende programleder Natasja Wharja Hansen på natasja.wharja.hansen@regionh.dk eller på telefon 29778742
- Programchef Trine Frederiksen. trine.frederiksen@regionh.dk eller på 51711617
Du kan læse mere om Den Regionale Sterilcentral her:
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej -
Kontaktperson
Trine Frederiksen - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø - Stillingstyper
Projektsygeplejerske - Ansættelsesform
Projektansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2022 - Regionens jobnr.
240002 - Quick-nr.
428133 - Indrykningsdato
25-03-2022 -
Ansøgningsfrist
28-03-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Trine Frederiksen - Stillingstyper
Projektsygeplejerske - Ansættelsesform
Projektansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2022 - Regionens jobnr.
240002 - Quick-nr.
428133 - Indrykningsdato
25-03-2022 -
Ansøgningsfrist
28-03-2022 (udløbet)