Region Hovedstaden
Maglevænget 18, 2750 Ballerup
Klinisk underviser i fysioterapi til Psykiatrisk Center Ballerup
Vil du være med til at skabe et uddannelsessted, hvor fysioterapeutstuderende oplever at blive taget godt i mod og taget godt om? Et sted hvor læring og udvikling kan ske via et godt samarbejde i et nærværende og trygt miljø.
På Psykiatrisk Center Ballerup (PCB) søger vi en erfaren fysioterapeut til varetagelse af den kliniske undervisning af vores fysioterapeut studerende.
Vil du være med til at opbygge en stærk uddannelsesenhed for ergo- og fysioterapi?
Du bliver en del af en faglig enhed bestående af den ledende terapeut, dig og den kliniske underviser i ergoterapi. Der vil være god mulighed for at sparre med det prægraduate område indenfor andre sundhedsfaglige uddannelser såsom sygepleje. Det er en ny sammensat enhed og sammen kommer I til at arbejde med at opbygge et miljø i ergo- og fysioterapien der fordrer sparring og samvær.
”Jeg ønsker et team, der ser fordelene i et tæt ergo- og fysioterapeutisk samarbejde. Et team der har lyst til at understøtte centerets øvrige terapeuter, i at skabe et spændende og trygt læringsmiljø for de studerende og som med godt humør, faglighed og kreativitet ønsker at være en del af at udvikle den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske behandling på Psykiatrisk Center Ballerup. ”
– Laura, Ledende terapeut
Din hverdag og arbejdsopgaver
Den fysioterapeutiske behandling på PCB varetages af 25 fysioterapeuter fordelt i forskellige funktioner og tilknyttet hver deres afsnit.
I den fysioterapeutiske indsats har vi fokus på at fremme håb og muligheder, forbedre patientens livskvalitet og stimulere kropslige ressourcer for at den enkelte patient kan komme sig og opnå det bedst mulige funktionsniveau; fysisk, psykisk og socialt. I den fysioterapeutiske intervention har vi kroppen som indfaldsvinkel til de psykiske problemstillinger, og behandlingen bygger på en forståelses- og teoriramme, hvor krop og psyke ses som en helhed og fungerer i et samspil.
Vi arbejder med en bred vifte af metoder; kropsterapi, superviseret fysisk aktivitet, symptomlindring og genoptræning, til eksempelvis at lindre og dæmpe psykomotorisk uro og angst, forebygge tvang, fremme funktionsevne og bedre evnen til at klare sig i, for patienten, meningsfulde sammenhænge.
Som klinisk underviser får du ansvaret for at opretholde et godt og tæt samarbejde med Københavns Professionshøjskole og sikre gode kliniske undervisningsforløb for de studerende vi har i praktik i løbet af året.
Sammensætningen af din hverdag har du stor indflydelse på og opgaverne vil variere. Mere præcist vil dine opgaver bl.a. omfatte:
- Planlægge, koordinere, gennemføre og evaluere kliniske undervisningsforløb med studerende. Der kommer 3-4 ad gangen.
- Samarbejde med de øvrige fysioterapeuter på centeret omkring de studerendes hverdag og læring ude på afsnittene.
- Støtte den studerendes faglige og personlige udvikling gennem undervisning, vejledning og evaluering.
- Indgå i afgrænsede kliniske opgaver ved behov. Eksempelvis i længerevarende perioder uden studerende eller ved fagligt relevante udviklings-og sparring opgaver med kolleger.
- Medvirke til faglig ajourføring og udvikling i fysioterapien på PCB, bl.a. via undervisning af personale.
”Jeg håber, at du som fysioterapeut har lyst til at byde ind med dine faglige styrker i et bredt samarbejde med både studerende, fysioterapeutkolleger og centerets øvrige faggrupper, så fysioterapiens mange ressourcer bliver formidlet til patienternes fordel.”
– Laura, Ledende terapeut
Hvem du er
- Du er god til at motivere, vejlede og arbejde ressourceorienteret ud fra den enkelte studerendes niveau.
- Du skaber et godt lærings- og udviklingsmiljø for de studerende og er god til at inddrage og støtte relevante kollegaer/samarbejdspartnere i samarbejdet om de studerende.
- Du er en dygtig formidler, der formår at reflektere over egen indsats.
For at blive taget i betragtning til stillingen skal du have minimum 2 års klinisk erfaring. Erfaring med psykiatrisk fysioterapi er et krav.
Du har klinisk vejleder uddannelse (1/6 diplom), eller er indstillet på at tage det. Hertil er voksenundervisningserfaring samt viden om forskningsmetodik og evidensbasering en fordel.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse 1. juni 2022.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Ledende terapeut Laura Fava på 20218167.
Er du klar til at søge stillingen, så send os din ansøgning, cv og andre relevante dokumenter, via linket her på siden. Ansøgningsfristen er den 18. april 2022.
Vi glæder os til at læse din ansøgning og indkalder løbende til samtaler.
Om Psykiatrisk Center Ballerup
Vi er et stort universitetshospital i vækst med en lang række ambulante tilbud, døgnåben akutmodtagelse og 160 sengepladser, med 5 intensive afsnit. Vi har lands- og specialfunktioner inden for døvepsykiatri, transkulturel psykiatri og spiseforstyrrelser.
Læs mere om Psykiatrisk Center Ballerup her eller læs og hør om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Ballerup -
Kontaktperson
Laura Marie Fava - Adresse
Maglevænget 18, 2750 Ballerup - Stillingstyper
Fysioterapeut, Fysioterapeut med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2022 - Regionens jobnr.
240027 - Quick-nr.
428189 - Indrykningsdato
25-03-2022 -
Ansøgningsfrist
18-04-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Ballerup - Adresse
Maglevænget 18, 2750 Ballerup -
Kontaktperson
Laura Marie Fava - Stillingstyper
Fysioterapeut & Fysioterapeut med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2022 - Regionens jobnr.
240027 - Quick-nr.
428189 - Indrykningsdato
25-03-2022 -
Ansøgningsfrist
18-04-2022 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Fysioterapeut med hjertet på rette sted søges – 37 timer på Amager Hospital
Amager Hospital | Italiensvej 1, 2300 København
FysioterapeutOpslået
29-04-2025Ansøgningsfrist
14-05-2025 -
Psykolog eller psykoterapeut til teamkoordinator funktion på Psykoterapeutisk Klinik, Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Center København | Nannasgade 28, 2200 København N
FysioterapeutOpslået
29-04-2025Ansøgningsfrist
23-05-2025 -
Ergoterapeut eller fysioterapeut! – Er du til retspsykiatri? Er du nysgerrig og søger du medindflydelse? Så læs med her – vi har brug for dig!
Region Hovedstadens Psykiatri | Boserupvej 2, 4000 Roskilde
FysioterapeutOpslået
22-04-2025Ansøgningsfrist
06-05-2025 -
Fast stilling, som fysioterapeut til ortopædkirurgiske forløb, Hvidovre Hospital
Hvidovre Hospital | Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
FysioterapeutOpslået
29-04-2025Ansøgningsfrist
15-05-2025 -
Har du en sundhedsfaglig baggrund og brænder for at støtte familier i krise?
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Bispebjerg bakke 30, 2400 København NV
FysioterapeutOpslået
25-04-2025Ansøgningsfrist
11-05-2025