Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 60, 1. sal, 5000 Odense C

H.C. Andersen Børne- og Ungehospital, H-Ambulatorium og Dagafsnit søger sygeplejerske i fastansættelse pr. 1. august 2022

Den gennemsnitlige arbejdstid er i udgangspunktet minimum 32 timer ugentlig.

Har du lyst til at være en aktiv og udviklende del af personalegruppen i H.C. Andersen Børne- og Ungehospitals ambulatorium og dagafsnit, har du nu mulighed for at søge en stilling som sygeplejerske med primær funktion i vores fagteam for astma/allergi og i vores dagafsnit.

Som sygeplejerske i teamet for astma/allergi vil du i samarbejde med teamets øvrige medlemmer være fælles ansvarlig for kontinuitet og kvalitet i vores patienters ambulante forløb. Du vil som sygeplejerske i dette team skulle varetage de mangeartede opgaver, fagområdet favner.

Dette vil blandt andet omfatte at skulle planlægge og gennemføre ambulante konsultationer både i samarbejde med læge samt selvstændige konsultationer med udførelse af en række kliniske procedurer og undersøgelser. Eksempelvis diverse lungefunktionsundersøgelser, løbetest, fødevareprovokationer og allergivaccinationer tillige med en del undervisnings- og vejledningsrelaterede opgaver.

Som sygeplejerske i teamet i dagafsnittet vil du selvstændigt skulle varetage sygeplejen til de patienter, der møder til planlagte ambulante kontakter. Eksempelvis billeddiagnostiske undersøgelser, diverse infusionsbehandlinger og procedurer.

Stillingen omfatter således både meget selvstændige og teamrelaterede sygeplejeopgaver.

Vi arbejder i H.C. Andersen Børne- og Ungehospital (HCABU) efter at styrke samarbejdet både mellem ambulatorium og dagafsnit samt de øvrige sengeafsnit i HCABU. Dette betyder at du kan forvente for fremtiden at skulle indgå i weekend- vagtbemandingen i et for dig relevant sengeafsnit i HCABU. Dette efter en længere og grundig oplæring.

Med udgangspunkt i en familiecentreret tilgang til pleje og behandling vil du i samarbejde med dine kolleger og tværfaglige samarbejdspartnere indgå i konstant udvikling af det effektive og meningsfulde patientforløb i afdelingen. Dette betyder blandt andet, at vi med respekt for barnet/den unge sikrer et godt samarbejde med familien, mellem afsnittene i HCABU, og at den unge patient sikres en hensigtsmæssig transition til voksenafdeling.

Ambulatorium og dagafsnit er én organisatorisk enhed så både du og dine kommende kolleger har funktioner i begge afsnit. Ambulatoriet & dagafsnittet har herudover et tæt samarbejde med HCABU´s øvrige afsnit. Med funktionen som sygeplejerske i de fagspecifikke teams vil du derfor også indgå som en aktiv del af både patientforløbene i de øvrige afsnit og i sparringen af sengeafsnittes personale inden for dette fagområde.

Ambulatoriet/dagafsnittet modtager dagligt ca. 150 børn og unge i alderen 0-18 år og inden for en bred vifte af fagområder i det pædiatriske speciale. Vores 20 sygeplejersker er alle fast tilknyttet enkelte fagspecialistteams og varetager selvstændigt mange funktioner inden for dette fagområde både i ambulatoriet i dagafsnittet. Herudover består vores personalegruppe af 2 kliniske diætister og 3 socialrådgivere, disse har tværgående funktion i hele H. C. Andersen Børne- og Ungehospital.

Børneambulatoriet uddanner sygeplejestuderende på 3. og 4. semester.

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring med eller lyst til at arbejde med pædiatrisk sygepleje til både kronisk syge børn og unge og i akut opståede situationer
  • Har motivation og evner til aktivt og deltagende at indgå i afdelingens tværfaglige fagteams og her bidrage til faglig udvikling
  • Evner at arbejde selvstændigt i bevidsthed om egne kompetencer og udvikling heraf
  • Evner at planlægge, prioritere og være meget fleksibel i forhold til opgaverne både i eget afsnit og Børne- og Ungehospitalets øvrige afsnit
  • Er bevidst om at medvirke aktivt til et godt arbejdsmiljø med en åben, fleksibel og loyal holdning

 

Vi tilbyder, at du:

  • Får mulighed for et spændende og udfordrende job med mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Får mulighed for at bidrage til udviklingen af en velfungerende afdeling i samarbejde med erfarne og engagerede kolleger præget af høj faglighed og stor arbejdsglæde
  • Får mulighed for et alsidigt arbejde med høj grad af selvstændighed og tæt tværfagligt samarbejde
  • Vil indgå i en afdeling præget af lyst, vilje og evne til at bevare og udvikle det gode patientforløb
  • Individuelt introduktions- og oplæringsprogram med tilknyttet mentor

 

Hør mere:

Du er velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Katinka Anna Fomsgaard Kjær, tlf. 65 41 19 00/ 2480 7831, hvis du vil vide mere om afdelingen eller stillingen.

Du kan læse mere om os på H.C. Andersen Børne- og Ungehospital, OUH

 

Din ansøgning:

Send din ansøgning elektronisk via HR Manager. Ansøgningsfrist 6. maj 2022

Løn- og ansættelsesforhold
Du tilbydes løn efter gældende overenskomst. Region Syddanmark anvender 3 måneders prøvetid ved førstegangs ansættelse.
Der gøres opmærksom på, at OUH er en røgfri arbejdsplads.
Se mere under retningslinjer på OUH's hjemmeside http://www.ouh.dk/wm197151
Ved ansættelse udbeder vi os en børneattest, som fås ved Rigspolitiet efter tilladelse fra dig.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Joan Frandsen
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 60, 1. sal, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-08-2022
  • Regionens jobnr.
    220335
  • Quick-nr.
    428820
  • Indrykningsdato
    05-04-2022
  • Ansøgningsfrist
    06-05-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 60, 1. sal, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Joan Frandsen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-08-2022
  • Regionens jobnr.
    220335
  • Quick-nr.
    428820
  • Indrykningsdato
    05-04-2022
  • Ansøgningsfrist
    06-05-2022 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Sygeplejerske til Hospice Sønderjylland i Haderslev

Hospice Sønderjylland  |  Ribe Landevej 130, 6100 Haderslev
Sygeplejerske

Opslået
07-05-2025

Ansøgningsfrist
01-06-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Udviklingssygeplejeske Sct Maria Hospice

Sct. Maria Hospice  |  Karl Bjarnhofs Vej 2, 7120 Vejle Øst
Sygeplejerske

Opslået
24-04-2025

Ansøgningsfrist
27-05-2025