Region Syddanmark

Region Syddanmark

Finsensgade 35, 6700 Esbjerg

Kursusstillinger til specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje tilbydes med start 1. september 2022.

​Specialuddannelsen varer 2 år, perioden 01.09.2022 – 31.08.2024, inkl. ferier og er en kombineret teoretisk og praktisk uddannelse, hvor en stor del af den teoretiske undervisning foregår regionalt i Regionsyd.

Uddannelsen er tilrettelagt efter fuldtid. Specialuddannelsens kliniske del vil primært foregå på anæstesiafsnit i Esbjerg og Grindsted.  

​Som anæstesisygeplejerske bliver du en del af den højteknologiske sygepleje, der bygger på viden, tekniske færdigheder samt ikke-tekniske færdigheder. Arbejdsopgaverne er forskellige og varierer fra planlagte til akutte operationer, traumemodtagelse, hjertestopkald, patienttransporter, præanæstesiologiske tilsyn, ECT behandlinger i psykiatrien m.m. 

Herudover vil du fungere i et samspil med patienten i balance mellem kommunikation og specialiseret viden og kompetencer.  Dit arbejde vil være både meget selvstændigt og samtidig som en del af et teamarbejde på tværs af afdelinger med fokus på kommunikation, samarbejde, udvikling og undervisning.  

​Læs mere om specialuddannelsen her

Om anæstesi afsnittene

Anæstesiafsnittene er en del af Afdeling for Operation og Anæstesiologi. I Esbjerg udføres anæstesi inden for følgende områder: Ortopædi, Parenkymkirurgi, Mammakirurgi, Plastikkirurgi, Urologi, Bariatri, Kæbekirurgi, Robotkirurgi, Øre-næse-hals specialet, ECT-behandlinger, Gynækologi og obstetrik. 
I Grindsted er følgende områder: Ortopædkirurgi, Parenkymkirurgi  og mindre akutte servicefunktioner.
​Endvidere ydes der anæstesiologisk assistance til traumemodtagelse, eksterne patienttransporter, DC-konverteringer, akutte opkald fra skadegang og sygehusets øvrige afdelinger samt hjertestopkald.

Vi forventer, at du

  • i høj grad er ansvarlig og aktiv i eget uddannelsesforløb 
  • har motivation, studie-egnethed og personlige ressourcer til at fuldføre et krævende uddannelsesforløb med evalueringer, kompetencemålinger og læring i fokus 
  • er selvstændig, engageret og har gode samarbejdsevner 
  • har en positiv og fleksibel tilgang til udfordringerne i en foranderlig hverdag 
  • har ajourført viden i fysiologi og anatomi 

Herudover skal du have

  • bestået dansk eller udenlandsk eksamen i sygepleje på bachelorniveau eller eksamen i sygepleje suppleret med videnskabsteori og – metode på diplomniveau
  • dansk autorisation som sygeplejerske
  • klinisk erfaring svarende til minimum 2 års fuldtidsansættelse fra fortrinsvis akutte, somatiske områder med komplekse patientforløb

Vi tilbyder 

  • Læring i forskellige miljøer med fokus på anvendelse af færdigheder i nye praktiske sammenhænge 
  • Klinisk kompetencevurdering som redskab til strukturering og evaluering af læring 
  • Teoretisk undervisning, simulatortræning, bed-side undervisning, vejledning og mentorsamtaler 
  • Evaluering og refleksion 
  • Specialtræning i ikke-tekniske færdigheder 
  • Kliniske vejledere, som individuelt tilrettelægger/vejleder i klinisk praksis 
  • Uddannelsesansvarlig anæstesisygeplejerske, der planlægger og organiserer og evaluerer uddannelsesforløbet 

Har du lyst til en dags studiebesøg, ønsker du flere oplysninger, eller et kort uforpligtende besøg i afdelingen, så kontakt ​Uddannelsesansvarlig anæstesisygeplejerske Trine Just tlf. 27201124 

​Informationsmøde om specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje ved Sydvestjysk Sygehus torsdag den 07.04 i mødelokale R i Penthouse, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg kl. 15-16.15

Løn i henhold til gældende overenskomst

Ansøgningsfrist søndag 29.05 2022

Ansættelsessamtale forventes afholdt 13.06.22

Husk at medbringe referencer til evt. ansættelsesinterview. Navn og tlf. nummer. Personen skal kunne kontaktes umiddelbart på dagen for interviews.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Kontaktperson
    Birgitte Vestenaa
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske, Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2022
  • Regionens jobnr.
    220361
  • Quick-nr.
    428826
  • Indrykningsdato
    29-04-2021
  • Ansøgningsfrist
    29-05-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Kontaktperson
    Birgitte Vestenaa
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2022
  • Regionens jobnr.
    220361
  • Quick-nr.
    428826
  • Indrykningsdato
    29-04-2021
  • Ansøgningsfrist
    29-05-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.