Region Nordjylland

Afsnit for Arvelige Sygdomme

Reberbansgade 15, 9000 Aalborg

Genetisk Vejleder

Har du lyst til at blive genetisk vejleder på Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital?

Klinisk Genetisk Afdeling ønsker at besætte en stilling som genetisk vejleder pr. 1. august 2022 eller efter aftale.
Vi forestiller os, at du har en baggrund som sundhedsfaglig professionsbachelor (fx sygeplejerske, jordemoder eller bioanalytiker) eller sundhedsvidenskabelig bachelor.
Har du lyst til at bruge din sundhedsfaglige uddannelse på en ny måde, så er chancen her. 

Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, varetager genetisk diagnostik og rådgivning af patienter henvist fra kliniske afdelinger og almen praksis i Region Nordjylland. Afdelingen har ca. 26 ansatte heraf 4 genetiske vejledere og håndterer mere end 2000 ambulante patientforløb pr. år.
Klinisk Genetisk Afdeling (rn.dk)

Den opslåede stilling er knyttet til ambulante patientforløb med genetisk udredning, rådgivning og opfølgning af patienter, såvel børn som voksne, mistænkt for arvelig sygdom. Hos os er samtalen med patienter med arvelige sygdomme og deres familie i centrum. Du skal derfor have gode kommunikationsevner, også over telefon og video, og kunne trives med at være kontaktperson for de mange patienter, der er under udredning. Du skal have lyst til den fordybelse og det detektivarbejde, der ligger i udredningsarbejdet omkring indhentning af familieoplysninger, stamtræsoptegnelse, kvalificering af diagnoser samt koordinering af patientforløb.
Du vil indgå i et tæt samarbejde med faste læger. Dine primære opgaver vil være at bidrage til genetisk udredning og opfølgning af patienter indenfor udvalgte sygdomsgrupper; primært det onkogenetiske fagområde (arvelig risiko for cancer). En mindre del af dit arbejde vil omhandle almengenetik. Efter endt oplæring kan det blive aktuelt, at du forestår mere selvstændig genetisk udredning og rådgivning ift. udvalgte sygdomsgrupper.

Specialet er i rivende udvikling, og videreudvikling af det genetiske ambulatorium har konstant bevågenhed. Alle forventes derfor at samarbejde om afdelingens kvalitets-og udviklingsarbejde og erfaring med dette vil være en absolut fordel.

Vi forventer at du:
  • Kan bevare overblikket, arbejde struktureret og selvstændigt i en travl og omskiftelig hverdag
  • Er solidt forankret i din faglighed, gerne med flere års klinisk erfaring, fx indenfor onkologi eller cancerudredning
  • Er ansvars- og kvalitetsbevidst
  • Er fleksibel og har gode samarbejdsevner samt lyst til at være den primære ”tovholder” for udredningsforløb
  • Kan indgå i et dynamisk samarbejde med det øvrige personale, i en hverdag, hvor faggrænser til tider er flydende mhp. at skabe sammenhængende forløb og give vores patienter den bedste behandling
  • Har viden om eller interesse for at få viden om genetik
  • Har flair for IT; officepakke på brugerniveau og gerne kendskab til sygehusets systemer

 Vi tilbyder:   
  • Oplæring i funktionen. Der findes p.t. ingen formaliseret uddannelse til genetisk vejleder i Danmark, men vi giver dig de nødvendige kompetencer via intern undervisning i afdelingen, færdighedsøvelser, mesterlære og sidemandsoplæring
  • Deltagelse i relevante nationale og internationale kurser og møder
  • Tæt tværfagligt samarbejde med afdelingens øvrige personale
  • Mulighed for at udvikle og sætte præg på egne arbejdsopgaver
  • Godt arbejdsmiljø
  • En dynamisk afdeling i konstant udvikling
Vilkår
Stillingerne er på 37 timer ugentligt og vagtfri. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
 
Ansøgning
Ansøgningsfrist fredag den 13. maj 2022kl. 12.00. Ansøgning skal vedlægges CV, autorisation og evt. referencer.
Samtaler forventes afholdt onsdag den 1. juni 2022. Der kan blive behov for 2 samtaler.
I henhold til regionens ansættelsespolitik vil der efter ansøgerens samtykke tages referencer ved relevant arbejdsgiver inden ansættelse.

Hvis du har lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Irene Kibæk Nielsen, tlf. 97664989, irene.kibaek.nielsen@rn.dk, genetisk vejleder (sygeplejerske ansat 2017) Marianne Christiansen, tlf. 97664981, marianne.christiansen@rn.dk eller genetisk vejleder (sygeplejerske ansat 2021) Dorte Nøhr, tlf. 97654932, don@rn.dk.

 

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Irene Kibæk Nielsen
  • Adresse
    Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2022
  • Regionens jobnr.
    13020
  • Quick-nr.
    429356
  • Indrykningsdato
    12-04-2022
  • Ansøgningsfrist
    13-05-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Irene Kibæk Nielsen
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2022
  • Regionens jobnr.
    13020
  • Quick-nr.
    429356
  • Indrykningsdato
    12-04-2022
  • Ansøgningsfrist
    13-05-2022 (udløbet)
På baggrund af dette job