Anæstesi og Intensiv: Sekretariat
Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
Receptionist søges til Anæstesi og Intensiv, Aalborg Universitetshospital
Vi søger en receptionist og blæksprutte til Anæstesi og Intensiv med primærfunktion og fysisk placering på intensivt afsnit NOTIA. Stillingen er et 9 måneders vikariat med mulighed for forlængelse eller fastansættelse i afdelingen.Vi søger:
- Dig som sætter en ære i altid at give den allerbedste service
- Dig som møder vores patienter, pårørende og tværfaglige samarbejdspartnere med empati, smil, overskud og professionalisme
- Dig der ikke holder dig tilbage, når nye opgaver melder sig eller nogle mangler en ekstra hånd
- Stillingen er nyoprettet, hvorfor du her får en gylden mulighed for at sætte dit helt eget præg på funktionen og dens opgaver. Det forventes, at du er nytænkende og ikke mindst initiativrig, er nysgerrig og har viljen og lysten til at udvikle dig fagligt.
Hvem er vi:
Neuro-Orto og Traume Intensivt Afsnit (NOTIA) er et højt specialiseret intensivt afsnit med op til 7 intensive pladser. Vores patientkategori er kritisk syge patienter med behov for tæt overvågning og observation. Størstedelen af patienterne er akut indlagte efter traume og/eller efter akut opstået sygdom i centralnervesystemet. Desuden modtager vi patienter til tæt observation efter neurokirurgi og neurointerventionsbehandling. Indlæggelsestiden er varierende afhængig af kompleksiteten i patienternes forløb. Vores patientgruppe dækker både unge, ældre samt nogle få børn. Vi har ofte en del pårørende i afsnittet, og vi vægter, at pårørende medinddrages og tilbydes optimal støtte og omsorg. Vi har i personalegruppen fokus på at respektere og støtte hinanden således at vi kan bevare et godt arbejdsmiljø på tværs af alle faggrænser. Der er i dagligdagen et stort fagligt engagement, hvor dagens udfordringer løses i et tværfagligt team, og hvor alle bidrager til en positiv stemning i afsnittet.
Udover at blive en del af ovenstående bliver du også en del af en faglig stærk sekretærgruppe, som alle vil hinanden det bedste. Der løftes i flok og hjælpes på tværs af både matrikler, afsnit og opgaver. Vi værner om det gode arbejdsmiljø, passer på og udviser omsorg for hinanden i en hverdag, hvor vi er omgivet af nogle af hospitalets mest kritisk syge patienter og deres pårørende.
Daglige basisopgaver:
- Indsamling af observationsskemaer
- Opdatere ”Blå Bog” og mappe med labels
- Indlægge/overflytte patienter på NOTIA.
- Oprydning og scanning af journalmateriale og observationsskemaer, efter patienten er overflyttet fra NOTIA
- Registrere og scanne anæstesiskemaer
- Brevkorrespondance
- Telefonpasning
- Samle informationsmateriale til patienter
- Sikre tilgængelighed af diverse hjælpeskemaer samt patientrelateret materiale
- Varebestilling i ILS
- Anæstesiambulatoriet - melde patienters ankomst, bestille portører, samle journalmateriale og skemaer ind ved dagens afslutning
- Omdele indkommet post
- Udarbejde telefon- og katastrofelister
- Diverse ad hoc opgaver der er med til at sikre den daglige administrative drift
Det praktiske
Arbejdstid: Mandag - fredag i dagtid
Timeantal: 37 timer
Vikariat: Stillingen er af 9 måneders varighed med besættelse snarest muligt
Ansøgningsfrist: 08.05.2022
Samtaler: 11.05.2022
Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker at komme forbi til en uforpligtende snak, så kontakt gerne ledende lægesekretær Pernille Hvam Sørensen på telefonnummer: 97 66 19 22 / 40 12 38 80 eller skriv til p.hvam@rn.dk
Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital -
Kontaktperson
Pernille Hvam Sørensen - Adresse
Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2022 - Regionens jobnr.
13042 - Quick-nr.
429582 - Indrykningsdato
21-04-2022 -
Ansøgningsfrist
08-05-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital - Adresse
Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg -
Kontaktperson
Pernille Hvam Sørensen - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2022 - Regionens jobnr.
13042 - Quick-nr.
429582 - Indrykningsdato
21-04-2022 -
Ansøgningsfrist
08-05-2022 (udløbet)