Region Sjælland

Region Sjælland

Ringstedgade 61, 4700 Næstved

Sundhedsfaglig Visitator på 1-1-2 på AMK Vagtcentralen i Præhospitalt Center

Sundhedsfaglig Visitator på 1-1-2 på AMK Vagtcentralen i Præhospitalt Center

Har du en baggrund som sygeplejerske eller paramediciner og har du lyst til at arbejde med den akutte patient på en ny og udfordrende måde ? - så kan det være dig, vi skal bruge i vores velfungerende team på AMK Vagtcentralen, Region Sjælland.

Har du evnen til hurtigt at skabe tryghed i en relationen over telefon? Har du bred erfaring fra akut området, et godt overblik samt er i stand til at handle selvstændigt, også i pressede situationer? - Så er stillingen som sundhedsfaglig visitator på AMK vagtcentralen lige noget for dig!

Overblik, systematik og gode kommunikative evner er vigtige kompetencer som sundhedsfaglig visitator.

Når en borger har brug for akut hjælp og ringer 1-1-2, er du som sundhedsfaglig visitator den første sundhedsprofessionelle person som borgeren kommer i kontakt med.

Som sundhedsfaglig visitator skal du igennem en struktureret afdækning af det symptombillede borgeren, henvender sig med, hurtigt danne dig et overblik over problemstillingen og situationen. Din sundhedsfaglige afdækning danner fundament for din beslutning om relevant hjælp, ligesom din vejledning til borgeren sker løbene i samtalen. En hjælp og vejledning, der spænder fra visitering af en akut ambulance til vejledning i egen omsorg. Alle borgere skal mødes fordomsfrit, med empati og med professionalisme. Som sundhedsfaglige visitator møder du mange forskellige slags mennesker, med hver deres udfordringer, der har svært ved at finde hjælp i det eksisterende system.

Du bliver en del af et robust Akutberedskab

Som kollega indgår du i et tværfagligt samarbejde med læger, sygeplejersker, paramedicinere, ambulancebehandlere, tekniske disponenter samt ledere tilknyttet 1-1-2 funktionen på AMK-Vagtcentralen. Målet er at finde den bedste løsning for borgeren

Vi besvarer telefonen døgnet rundt hele året, med mange opkald aften og weekend. Du får medindflydelse på din vagt plan, hvor vi arbejder i 8 og 12 timers vagter, samt hver 2. eller hver 3. weekend.

Du får masser af faglige udfordringer

Du kan ikke se patienten, så din høresans er vigtig, når du besvarer 1-1-2 opkald. Dine primære værktøjer bliver en struktureret telefonsamtale koblet sammen med din faglighed og med Dansk Index som støtteværktøj. Borgeren, der ringer, er dine øjne og hænder på stedet, og dialogen med borgeren er derfor central for, at du kan danne dig et billede af situationen. Det er herudfra, du laver din vurdering af, hvilken hjælp der er brug for i den aktuelle situation.

Vores brede samarbejdsflade giver en alsidig hverdag, hvor to dage aldrig er ens og hvor du hver eneste dag gør en stor forskel for Regionens borgere.

Vi forventer at du

• Er uddannet Sygeplejerske eller Paramediciner
• Har bred erfaring indenfor det akutte område
• Er i stand til at træffe beslutninger i akutte situationer og tage styringen
• Er systematisk og struktureret i din tilgang til opgaveløsning
• Har gode kommunikations- og danskkundskaber
• Kan multitaske og er fortrolig med IT- også under pres
• Trives i en vagtcentral med både hektiske og stille perioder
• Besidder en form for resiliens, da tonen og oplevelserne til tider kan være både barske og hårde
• Er bevidst om egen faglighed og formår at bede om hjælp ved behov
• Deler ud af egen viden, og tager læring af andres erfaringer
• Er bekendt med D4, DDKM, UTH, og IT på brugerniveau
• Er en stabil kollega med et positivt og motiverende sind
• Er empatisk, engageret, professionel og anerkendende
• Er loyal, ansvarsbevidst og pligtopfyldende
• Er en teamplayer, der opfatter forskellighed som en styrke
• Er i stand til at tale/forstå let nordisk, engelsk og evt. tysk
• Har kendskab til det præhospitale setup i Region Sjælland

Vi investerer i dig - Oplæring i funktionen som sundhedsfaglig visitator

Kender du funktionen i forvejen har vi 3 ugers veltilrettelagt introduktion specifikt til Region Sjællands præhospitale set up.

Er sundhedsfaglig visitation nyt for dig, så vil du indgå i enhedens veltilrettelagte introduktions- og oplæringsprogram de første 8 uger af din ansættelse. Det er et todelt program med sidemandsoplæring alle 8 uger. De første 4 uger er fokus på vores IT systemer, kultur, struktur i 112-samtalen og de arbejdsgange, du senere skal kunne varetage selvstændigt. De næste 4 uger ligger fokus på stigende selvstændighed, drift, overblik og rutiner. Her ligger også oplæring i medicinsk visitation, observations praktikker på lægebilen, primær ambulance og akutbil mv. I sidste del af oplæringsforløbet er der undervisning om beredskabshændelser, herunder den rolle, AMK har ved aktiveret sundhedsberedskab.

I hele oplæringsforløbet er der løbende status samtaler, hvor du hører egne samtaler og modtager feed back både fagligt og kommunikativt. Når du indgår i det daglige set up på lige fod med øvrige kollegaer, vil du fortsat modtage feedback som led i audit- og kvalitetssikring samt udviklingen af dig som sundhedsfaglig visitator.

Det forventes, at du på sigt gennemfører den Nationale uddannelse som sundhedsfaglig visitator. Uddannelsen er opbygget af 4 moduler og forløber over et halvt år.

Præhospitalt Center bliver din nye arbejdsplads

Du bliver ansat i sektionen AMK-Vagtcentral. Sektionen refererer til Chef for AMK- vagtcentralen og består af 1 sektionsleder, 23 Sundhedsfaglige Visitatorer og 1 kvalitets- og udviklings konsulent. Vi arbejder tæt sammen med alle i Præhospitalt Center samt med sygehuse, myndigheder og eksterne samarbejdspartnere.

Præhospitalt Center har i alt ca. 130 medarbejdere.

Ledelsen af centeret består af Præhospital Direktør, Præhospital Lægefaglig vicedirektør, Chef for AMK-vagtcentralen og operativ tjeneste, Sekretariatschef, Befordringschef, Udviklingschef og 3 sektionsledere.

AMK betyder Akut Medicinsk Koordinering, og er Region Sjællands vagtcentral i Akutberedskabet. Arbejdsstedet er Præhospitalt Center, Ringstedgade 61, 14. etage, 4700 Næstved.

Med udgangspunkt i ”One Call Does It All”, er vores grundværdier anerkendelse, professionalisme, engagement og handlekraft. Det er derfor vigtigt, du kan se dig selv i disse værdier.

Yderligere information

Løn efter gældende overenskomst, og ansættelse sker på fuld tid. Vi ser mangfoldighed som en styrke, og opfordrer derfor alle, der kan se sig selv i stillingen til at søge.

Ønsker du at besøge AMK-Vagtcentralen, inden du søger stillingen, eller har du behov for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Sektionsleder Britta Klit Thomsen på tlf. 53 53 96 69 eller mail: bkto@regionsjaelland.dk.

Vi vil gerne opfordre alle, der kan se sig selv i stillingen til at komme på besøg i AMK-Vagtcentralen, så vi kan give dig et indblik i arbejdet som sundhedsfaglig visitator.

www.regionsjaelland.dk/phc kan du se en film om arbejdet på AMK-Vagtcentralen, som vi anbefaler du ser, inden du søger jobbet.

Ansøgere skal kunne dokumentere relevant uddannelse og erfaring.

Ansøgningsfrist
Upload din ansøgning og CV samt relevante bilag senest d. 12.05.2022 kl. 14.00

Ansættelsesstart pr. 1.Juli 2022 eller efter aftale. Samtaler forventes gennemført løbene. 

Vi glæder os til at modtage din motiveret ansøgning.

 

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 19 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Præhospitalt Center
  • Kontaktperson
    Britta Thomsen
  • Adresse
    Ringstedgade 61, 4700 Næstved
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2022
  • Regionens jobnr.
    016554
  • Quick-nr.
    429735
  • Indrykningsdato
    25-04-2022
  • Ansøgningsfrist
    12-05-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Præhospitalt Center
  • Adresse
    Ringstedgade 61, 4700 Næstved
  • Kontaktperson
    Britta Thomsen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2022
  • Regionens jobnr.
    016554
  • Quick-nr.
    429735
  • Indrykningsdato
    25-04-2022
  • Ansøgningsfrist
    12-05-2022 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejersker til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik Næstved

Psykiatrien  |  Rådmandsengen 7, 4700 Næstved
Sygeplejerske

Opslået
01-05-2025

Ansøgningsfrist
18-05-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske til OPUS-team, Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri, Ungdomspsykiatrisk Afsnit U1, Roskilde - kopi

Psykiatrien  |  Smedegade 16, 4000 Roskilde
Sygeplejerske

Opslået
14-04-2025

Ansøgningsfrist
21-05-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske søges til PAM Intensiv, Psykiatrisygehuset i Slagelse

Psykiatrien  |  Fælledvej 6, 4200 Slagelse
Sygeplejerske

Opslået
29-04-2025

Ansøgningsfrist
20-05-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske til nyetableret afsnit SL16 på Sikringsafdelingen.

Psykiatrien  |  Grønningen 15, 4200 Slagelse
Sygeplejerske

Opslået
02-05-2025

Ansøgningsfrist
18-05-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Stilling som udviklingsinstruktør/miljøterapeut, Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri

Psykiatrien  |  Smedegade 16, 4000 Roskilde
Sygeplejerske

Opslået
25-04-2025

Ansøgningsfrist
14-05-2025