Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Klinisk underviser til Juliane Marie Centret (JMC)

JMC søger en klinisk underviser som kommer til at indgå i et team på 4 kliniske undervisere, hvoraf den ene er klinisk uddannelsesansvarlig underviser og teamleder. Teamet sikrer tilrettelæggelse og gennemførelse af prægraduate uddannelsesforløb for sygeplejestuderende og SSA-elever m.fl.

Stillingen er 37 t/u og er til besættelse pr. 15. august 2022.

Reference er til den klinisk uddannelsesansvarlige underviser, og teamet af kliniske undervisere er en stabsfunktion til centerchefsygeplejersken.

Juliane Marie Centret er den del af Rigshospitalet, der tager sig særligt af børn & unge, fertilitet, graviditet, kvindesygdomme, samt vækst og reproduktion. Centrets 8 afdelinger rummer specialer, der tilsammen knytter an til hele menneskets livscyklus. Fra graviditet og fødsel til sygdomsbehandling i alle livets faser. ​​

Juliane Marie Centrets Strategi 2025 har fire strategiske fokusområder, fire værdier og én klar målsætning: 

"Det er værdien for patienten, der tæller"

https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/julianemarie/om-juliane-marie-centret/Sider/strategier.aspx

Centret har et meget stort og visionært projekt med opførelsen af Mary Elizabeths Hospital – Riget for børn, unge og gravide. I perioden indtil bygningen står indflytningsklar i 2026, arbejder vi med afprøvelse af nye metoder, og nye måder at anskue uddannelsesområdet på, således at vi i de nye rammer kan være helt i front nationalt og internationalt mht. at levere fremtidens uddannelsesmiljø.

Du kommer til at indgå i et stærkt og ambitiøst team af kliniske undervisere, som brænder for prægraduat uddannelse af studerende og elever. Du bliver en del af en fremsynet uddannelseskultur, der gør at JMC er kendt for at uddanne på et højt fagligt niveau, være gode samarbejdspartnere, og for at sætte studerende og elever i centrum. Fokus er også at udvikle de studerendes professionsidentitet med henblik på at sikre en god transition fra det prægraduate til det postgraduate, gerne med ansættelse i JMCs specialer.

Du bliver en nøglespiller i den fortsatte udvikling af JMCs prægraduate uddannelsestilbud med udgangspunkt i Juliane Marie Centerets Strategi 2025, Vision og Strategi for prægraduat uddannelse i klinisk sygepleje på Rigshospitalet, samt uddannelsernes centrale begreber og teori.

Opgaver for den kliniske underviser

  • Sikre at den prægraduate uddannelse i afdelingerne tilrettelægges i overensstemmelse med læringsudbytter og praktikmål for den kliniske uddannelse
  • Udarbejde konkrete uddannelsesforløb og undervisning for de enkelte studerende/elever
  • Supervisere, koordinere og vejlede studerende/elever i tæt samarbejde med det enkelte afsnit
  • Sikre planlægning af formelle samtaler i uddannelsesforløbene og deltagelse i dem
  • Rolle som vejleder og eksaminator i forbindelse med interne prøver
  • Tilbyde undervisning, vejledning og supervision til kliniske vejledere, daglige vejledere og praktikvejledere
  • Være opsøgende og indgå i et tæt samarbejde med sygeplejeledere, kliniske vejledere, daglige vejledere og praktikvejledere
  • Udvikle samarbejdet med undervisere fra uddannelsesinstitutionerne
  • Varetage undervisning og deltagelse i netværk og arbejdsgrupper på tværs af Rigshospitalet og Region H
  • Udvikle undervisning og deltage i projekter

Vi lægger vægt på følgende kvalifikationer

  • En tydelig sygeplejefaglig profil og dansk autorisation som sygeplejerske
  • Relevant kandidatuddannelse
  • Erfaring med undervisning og tilrettelæggelse af uddannelsesforløb
  • Gerne erfaring med centrets specialer
  • Kan fungere selvstændigt i komplekse sammenhænge, og trives samtidig i meget tætte samarbejdsrelationer
  • Er god til overblik, delegering og prioritering, samt har personlig gennemslagskraft

Aflønning sker efter DSR A-overenskomst.

Du er velkommen til at kontakte klinisk uddannelsesansvarlig underviser Sara Tackie tlf.nr. 3545-8467.

Stillingsbeskrivelse kan rekvireres på mail til Anette.Kajander@regionh.dk

Ansøgningsfrist tirsdag den 17. maj 2022.

Ansættelsessamtaler Afholdes i uge 21.

Søg stillingen via linket.

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har en blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.

Interesserede uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Sara Tackie
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Underviser
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    15-08-2022
  • Regionens jobnr.
    240679
  • Quick-nr.
    429824
  • Indrykningsdato
    26-04-2022
  • Ansøgningsfrist
    17-05-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Sara Tackie
  • Stillingstyper
    Underviser
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    15-08-2022
  • Regionens jobnr.
    240679
  • Quick-nr.
    429824
  • Indrykningsdato
    26-04-2022
  • Ansøgningsfrist
    17-05-2022 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Klinisk underviser til Psykiatrisk Center København

Psykiatrisk Center København  |  Gentofte Hospitalsvej 19, 2900 Hellerup
Underviser

Opslået
02-09-2025

Ansøgningsfrist
17-09-2025