Region Hovedstaden
Maglevænget 38, 2750 Ballerup
Social- og sundhedsassistent med interesse for behandling af spiseforstyrrelser
Kan du agere rollemodel i en spisesituation og vil du arbejde med den motiverende samtale?
Du bliver en del af et udviklingsorienteret og fagligt inspirerende arbejdsmiljø i det største center for spiseforstyrrelser i Danmark. Her bliver du tilknyttet døgnafsnit 38, hvor du kommer til at arbejde med patienter med moderat til svær anorexia nervosa. Vi er et åbent afsnit med plads til 16 patienter med behov for døgnindlæggelse af varighed mellem 6-16 uger.
Hverdag og arbejdsopgaver
Du kommer til at arbejde ud fra en faseopdelt behandling, hvor patienterne kender behandlingen via et udførligt behandlingsprogram som udleveres ved indlæggelsen. Afsnittet tilbyder endvidere intensiv miljøterapeutisk behandling, der inddrager alle faggrupper. Behandlingen bygger på elementer fra kognitiv- og dialektisk adfærdsterapi, og du kommer til at arbejde med:
- Normalisering af vægt og spisemønster
- Forebyggelse og behandling af somatiske komplikationer
- Behandling af psykiatrisk comorbiditet
- Terapi/støtte til indsigt i de tanker, følelser og adfærd, som ligger til grund for spiseforstyrrelsen
- Motivation for behandling både under og efter indlæggelsen
Du bliver primær kontaktperson for 1-2 patienter, hvor dine arbejdsopgaver blandt andet omfatter:
- At skabe gode og sammenhængende patientforløb
- Måltidsforberedelse og støtte til spisning
- Deltagelse i tværfaglige møder med og uden patienter
- Psykoedukation til patienter og pårørende
- Miljøterapeutisk arbejde
- Motiverende samtaler
- Udarbejdelse af tværfaglige patientplaner
Du vil bruge dine sygeplejefaglige og pædagogiske kundskaber til at understøtte patientens forandringsproces.
Det bliver du en del af
Du bliver en del af et team, der er kendetegnet ved høj faglighed og godt humør. Vi bruger hinanden og sparrer på tværs - både monofagligt (du bliver den fjerde social- og sundhedsassistent) men i høj grad også tværfagligt. Vi er stolte af vores gode arbejdsmiljø og har opbygget en solid medarbejdergruppe.
Danmarks største center for spiseforstyrrelser - I midt marts 2018 blev al behandling af spiseforstyrrelser i Region Hovedstadens Psykiatri flyttet til Psykiatrisk Center Ballerup, i helt nye lækre bygninger.
I centeret samles 120 erfarne fagprofessionelle, der arbejder med fælles visitation, udredning, klinikbaseret forskning og stærkt fokus på forløbsledelse og gode overgange.
Afdelingen udgør et stort psykoterapeutisk ambulatorium, et dagafsnit og to sengeafsnit med i alt 27 sengepladser.
Vi er et specialiseret afsnit, hvilket vi selvfølgelig lever op til, når det kommer til introduktion og uddannelse!
Vi sørger for grundig indføring i dine arbejdsopgaver og specialet, hvilket indebærer et struktureret og planlagt introduktionsforløb af min. 6 måneders varighed inkl. fast mentor i perioden, følgevagter den første måned samt introduktion på centerets andre afsnit for spiseforstyrrelsesbehandling.
Alt efter din erfaring vil du blive tilbudt uddannelse i den motiverende samtale eller dialektisk Adfærdsterapi rettet mod patienter med spiseforstyrrelse. Derudover får du mulighed for at deltage på 4 dages grunduddannelse i spiseforstyrrelse samt ugentlig supervision og undervisning. Det er også muligt at komme på psykiatriske efteruddannelse for social- og sundhedsassistenter.
Afsnittet fungerer desuden som et forskningsafsnit, hvor forskningen er integreret i klinikken.
Vores forventninger til dig
- Du har lyst til at øge din faglige viden og mod på at lære vores speciale rigtig godt at kende
- Du tager ansvar for at den professionelle psykiatriske sygepleje bliver tydelig i det tværfaglige samarbejde
- Du arbejder recovery- og helhedsorienteret (både somatisk og psykiatrisk)
- Du er udadvendt, engageret og bidrager til et godt arbejdsmiljø
Du er autoriseret social- og sundhedsassistent med kendskab til målgruppen. Psykiatrisk erfaring og medicinkompetencer er en fordel men ikke et krav.
Ansættelsesvilkår
Vi tilbyder en fast stilling i blandede vagter, men fast aftenvagt er også en mulighed. Der er weekendvagt hver 2. weekend i ulige uger.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Tiltrædelse efter aftale.
Vi glæder os til at høre fra dig
Er du nysgerrig på stillingen timeantal eller afsnittet, er du velkommen til at kontakte Afdelingssygeplejerske Tine Bresson på 26177706.
Er du klar til at sende os din ansøgning, så upload ansøgning, CV og andre relevante dokumenter via linket her på siden. Ansøgningsfristen er den 19. maj 2022. Vi indkalder til samtaler løbende
Du kan læse mere om Psykiatrisk Center Ballerup og vores medarbejdertilbud på vores hjemmeside. Hertil kan du læse og høre mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Ballerup -
Kontaktperson
Tine Bresson Holden - Adresse
Maglevænget 38, 2750 Ballerup - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2022 - Regionens jobnr.
240945 - Quick-nr.
430326 - Indrykningsdato
03-05-2022 -
Ansøgningsfrist
19-05-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Ballerup - Adresse
Maglevænget 38, 2750 Ballerup -
Kontaktperson
Tine Bresson Holden - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2022 - Regionens jobnr.
240945 - Quick-nr.
430326 - Indrykningsdato
03-05-2022 -
Ansøgningsfrist
19-05-2022 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
SOSU-assistent søges til socialpsykiatrisk døgntilbud
Den Sociale Virksomhed | Brøndbyøster 156A, 2605 Brøndby
Social- og sundhedsassistentOpslået
07-04-2025Ansøgningsfrist
23-05-2025 -
Vi søger en social- og sundhedsassistent til vores akutte ortopædkirurgiske patienter
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Social- og sundhedsassistentOpslået
02-05-2025Ansøgningsfrist
26-05-2025 -
Social- og sundhedsassistent til nattevagter på Akut psykiatrisk modtageafsnit D3, Psykiatrisk Center Glostrup
Psykiatrisk Center Glostrup | Nordstjernevej 41, 2605 glostrup
Social- og sundhedsassistentOpslået
08-05-2025Ansøgningsfrist
29-05-2025 -
Social- og Sundhedsassistent til fast nattevagt – Afsnit 809, Psykiatrisk Center Glostrup
Psykiatrisk Center Glostrup | Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby
Social- og sundhedsassistentOpslået
23-04-2025Ansøgningsfrist
11-05-2025 -
Social- og sundhedsassistent – Er du klar til at give dig selv og dit arbejdsliv en ny og spændende dimension? Så har vi nattevagtsstilling til dig!
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Lindegårdsparken 1, 4000 Roskilde
Social- og sundhedsassistentOpslået
29-04-2025Ansøgningsfrist
13-05-2025