Region Midtjylland

RKKP Aarhus

Hedeager 3, 8200 Aarhus N

To metodekonsulenter til den kliniske retningslinjeindsats i RKKP (København eller Aarhus)

Har du lyst til at understøtte høj og ensartet kvalitet på kræftområdet gennem arbejdet med kliniske retningslinjer?
Kender du principper og metoder i evidensbaseret medicin? Og vil du være med til at understøtte udviklingen og anvendelsen af retningslinjer? Så er du måske vores nye kollega i Retningslinjesekretariatet.

Som metodekonsulent får du en bred vifte af opgaver, hvor du blandt andet er med til at:
  • planlægge og understøtte arbejdet med kliniske retningslinjer i de faglige miljøer, herunder facilitere processer og varetage kontakten til miljøerne
  • rådgive og sparre med klinikere i forhold til udvikling af retningslinjernes kvalitet, fx vedr. kritisk vurdering af evidens og litteratursøgning
  • arbejde med referencehåndtering, versionsstyring og administrativ godkendelse af retningslinjedokumenter
  • have blik for patientinvolvering i retningslinjearbejdet samt koblingen mellem retningslinjer og beslutningsstøtteværktøjer til fælles beslutningstagning
  • understøtte koblingen mellem retningslinjer og kliniske kvalitetsdatabaser
  • bidrage til løbende udvikling af retningslinjeindsatsen, blandt andet ved optimering af metoder og processer
  • kommunikere omkring retningslinjeindsatsen – både skriftligt og mundtligt

Du får
  • en spændende sammensætning af drifts- og udviklingsopgaver 
  • god mulighed for at præge arbejdet i Retningslinjesekretariatet og fleksibel arbejdstilrettelæggelse
  • kontorfællesskab med ca. 40 gode og erfarne kolleger, der gerne bidrager med faglig sparring og støtte
  • mulighed for udvikling af personlige og faglige kompetencer
  • en dynamisk og professionel organisation med en uhøjtidelig omgangstone

Om dig
Vi forestiller os, at du har en sundhedsvidenskabelig eller samfundsvidenskabelig uddannelse, fx. cand. scient. i fysioterapi eller cand. scient. san. publ.  Du må gerne kende til kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet, herunder kliniske retningslinjer, litteratursøgning, evidensvurdering eller kliniske kvalitetsdatabaser. Har du praktisk erfaring fra sundhedsvæsenet, vil det være et plus.

Personligt er det vigtigt, at du
  • er god til at lede projekter samt drive processer
  • har erfaring med at kommunikere og samarbejde med klinikere, fx. læger
  • er systematisk, analytisk og i stand til at skabe overblik
  • er initiativrig og selvstændig - og samtidig værdsætter at være en del af  teamet
  • er en god formidler, både på skrift og i tale
  • kan lide at tage fat og udvikle arbejdsgange og produkter
  • er positiv af natur.
Løn og ansættelsesforhold
Stillingerne er på 37 timer pr. uge, mindre kan aftales. Løn- og ansættelsesvilkår er med udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling af kvalifikations- og funktionstillæg.
Du bliver ansat i Region Midtjylland med tjenestested i København eller Aarhus. Ansættelsen vil ske i RKKP – Afdeling for Ressourcer & Innovation.
Du må påregne en del rejseaktivitet i forbindelse med kontakt til klinikere og øvrige RKKP-ansatte.

Ansøgningsfrist
Send os din ansøgning, CV, og evt. andre relevante dokumenter via vores online system senest søndag den 29. maj 2022. Vi afholder ansættelsessamtaler den 8. juni 2022. Tiltrædelse 1. august 2022 eller snarest derefter.

Du kan læse mere om DMCG-retningslinjeindsatsen på http://www.dmcg.dk/Kliniske-retningslinjer/ og om RKKP på http://www.rkkp.dk/om-rkkp/. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Henriette Lipczak på mail henlip@rkkp.dk eller telefon 2446 3531.

Samvirker ▪ troværdighed ▪ engagement ▪ meningsfuldhed
 

Om RKKP
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) leverer viden til et bedre sundhedsvæsen. Vi er infrastruktur for landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser og Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk). Derudover huser vi Sekretariatet for Kliniske Retningslinjer på Kræftområdet, der har til opgave at understøtte klinikeres indsats med udvikling og opdatering af kliniske retningslinjer på kræftområdet. Retningslinjerne fungerer som beslutningsstøtte for klinisk arbejdende læger og udgør - koblet med de kliniske kvalitetsdatabaser - en fagligt forankret kvalitetsudviklingsmotor i det lærende sundhedsvæsen.
 

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Uden for sygehuse - Region Midtjylland
  • Kontaktperson
    Henriette Lipczak
  • Adresse
    Hedeager 3, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2022
  • Regionens jobnr.
    36076
  • Quick-nr.
    430453
  • Indrykningsdato
    05-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    29-05-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Uden for sygehuse - Region Midtjylland
  • Adresse
    Hedeager 3, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Henriette Lipczak
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2022
  • Regionens jobnr.
    36076
  • Quick-nr.
    430453
  • Indrykningsdato
    05-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    29-05-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.