Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Afdelingsbioanalytiker til Børneonkologisk Laboratorium, Rigshospitalet

Juliane Marie Centret

Er du bioanalytiker og brænder du for ledelse og udvikling? Så har du muligheden for at blive vores nye afdelingsbioanalytiker på Børneonkologisk laboratorium (Bonkolab), hvor vi udfører rutineanalyser og forskning indenfor børnekræftområdet. Stillingen er til besættelse per 1. juli eller derefter.

Om os
Bonkolab under Afdelingen for Børn og Unge på Rigshospitalet er Danmarks største enhed for børnekræftforskning med mere end 100 ansatte. Det tværfaglige personale består af bioanalytikere, sygeplejersker, infrastrukturpersonale og en stor gruppe af forskere, der favner alle typer børnekræft og alle områder af børnekræftforskning – fra ætiologi, genetik og tumorbiologi til nye behandlingsstrategier, inkl. fase 1 og fase 2 behandling, farmakologi, toksicitet, psykosociale aspekter og rehabilitering.

I vores laboratorieteam er vi 14 medarbejdere som udgøres af 10 bioanalytikere/laboranter, en kemiker, en kvalitetskoordinator, en IT-specialist og en laboratorieleder. Laboratoriet udfører HPLC/UPLC og LC-MS baserede farmakologiske analyser samt PCR-baserede farmakogenetiske analyser, som anvendes til behandlingsstyring. Derudover bidrager laboratoriet til en lang række forskningsprojekter med prøveindsamling og analyser. Laboratoriet er i gang med akkreditering efter ISO 15189 standarden og har fokus på kvalitet og service i forhold til vores kunder.

Om jobbet
Som afdelingsbioanalytiker på Bonkolab har du ansvaret for den daglige ledelse og drift af vores laboratorie, og du er sammen med laboratorielederen og afdelingsledelsen med til at sikre udviklingen af laboratoriet og dets medarbejdere.

Dine arbejdsopgaver omfatter:

  • Personaleledelse og -administration
  • Kompetenceudvikling af medarbejderne
  • Tilrettelæggelse af arbejdet i laboratoriet
  • Sikring af den daglige laboratoriedrift og optimering af arbejdsgange
  • Kvalitetssikring af analyser og procedurer i laboratoriet
  • Udvikling af laboratoriets IT-systemer og apparatur
  • Kontakt med interne og eksterne samarbejdspartnere

Kvalifikationer

  • Du er uddannet bioanalytiker og efteruddannelse indenfor ledelse (eller har ønske om at få det)
  • Du brænder for ledelse og har meget gerne erfaring hermed
  • Du har gode samarbejdsevner og er god til at kommunikere
  • Du er god til at prioritere mange forskelligartede opgaver
  • Du har et godt overblik og kan koordinere strategiske indsatser i laboratoriet
  • Du kan motivere og udvikle en selvstændig og ansvarlig medarbejdergruppe
  • Du trives i en travl hverdag, hvor du har et stort ansvar og stor grad af selvstændighed 

Hvad kan vi tilbyde
Vi tilbyder en stilling i en spændende afdeling, der er i rivende udvikling og med mange udviklingsprojekter. Du vil få stor indflydelse og fleksibilitet i planlægningen af dit eget arbejde. Vi lægger vægt på medbestemmelse fra vores medarbejdere og prioriterer personlig og faglig udvikling højt. Vi vægter et godt arbejdsmiljø højt, og vi har en positiv og uformel omgangstone i teamet.

Ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Stillingen er en fast stilling på 37 timer ugentligt og er vagtfri. Den daglige arbejdstid ligger på hverdage mellem 08-15.30.

Ansøgning
Ansøgningsfristen er 7. juni 2022, men vi vurderer ansøgningerne og indkalder til samtale løbende. Ansøgning skal indeholde motiveret ansøgning, CV og dokumentation for relevant uddannelse.
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til laboratorieleder Maria Thastrup på 35456611.  

Søg stillingen via linket.

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Maria Thastrup
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Ledende bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2022
  • Regionens jobnr.
    241108
  • Quick-nr.
    430728
  • Indrykningsdato
    09-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    07-06-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Maria Thastrup
  • Stillingstyper
    Ledende bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2022
  • Regionens jobnr.
    241108
  • Quick-nr.
    430728
  • Indrykningsdato
    09-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    07-06-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.