Region Hovedstaden
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Professorsekretær og PA til Afdeling for Patologi, Rigshospitalet
Vi mangler en professorsekretær som kan blive den administrative tovholder for vores professor og dermed forskningsafsnittet i Afdeling for Patologi. Vi leder efter dig, som trives i en travl og spændende hverdag og nyder at have en stor kontaktflade, mange forskellige ansvarsområder og alsidige opgaver. Du vil som professorsekretær få indsigt i et spændende forsknings- og uddannelsesmiljø.
Vi håber, at du er blevet nysgerrig og gerne vil vide mere om vores afdeling, opgaverne og stillingen – så læs endelig videre!
Afdeling for Patologi:
Afdeling for Patologi, er placeret i Diagnostisk Center på Rigshospitalet. Vi har to afsnit, det ene i Teilumbygningen samt vores eksperimentelle forskningsenhed, Bartholin Instituttet, der er placeret i Copenhagen Biocenter tæt på Rigshospitalet.
I Afdeling for Patologi arbejder vi med diagnostik på vævs- og celleprøver, hvoraf en stor del af prøverne undersøges på mistanke om kræft.
Afdeling for Patologi ledes af en afdelingsledelse bestående af den ledende bioanalytiker og den ledende overlæge. Afdelingen har ca. 200 medarbejdere fordelt på bioanalytikere, laboranter, laboratoriemedhjælpere, professorer, læger, IT-medarbejdere, sekretærer, kontorpersonale, obduktionsteknikere, rengøringsassistenter, en kemiker og molekylærbiologer.
Vores forskning har fokus på en dybere forståelse af sygdommenes patologi men henblik på bedre diagnostik og behandling af patienterne. Vi har en stor forskningsaktivitet i afdelingen med over 100 publikationer om året. Der samarbejdes både lokalt, nationalt og internationalt. Professor Bjarne Winther Kristensens forskningsgruppe forsker i hjernekræft og har fokus på bedre diagnostik og nye biomarkører, behandlingsresistens og tumormikromiljø. Den eksperimentelle del af vores forskning foregår på Bartholin Instituttet, hvor der forskes i både kræft og diabetes.
I afdelingen går vi op i et arbejdsmiljø, hvor medarbejdere og ledere trives og skaber synergi på tværs af faggrupper og erfaringsniveauer. Der er udviklingsplaner for alle medarbejdere og vi trives med en god og uformel tone i hverdagen.
Dine opgaver:
Du vil som professorsekretær blive en del af det nyetablerede sekretariat i Afdeling for Patologi, der udover dig også omfatter lægesekretærer, IT-bioanalytikere, obduktionsteknikere laboratoriemedhjælpere, rengøringsassistenter, studentermedhjælpere samt en afdelingsledelsessekretær og en kontorelev, alle med reference til Sekretariatslederen.
Du vil i forhold til dine arbejdsopgaver have tæt sparring med professoren, andre kollegaer i forskningsenheden i Afdeling for Patologi samt forkontorets medarbejdere i sekretariatet: en afdelingsledelsessekretær, en kontorelev og en lægesekretær.
Dit arbejde vil bestå i at understøtte professorens arbejde med administrativ bistand. Dine faglige opgaver vil være:
Økonomiopgaver
- Administration af forskningsrelateret økonomi
- Fakturahåndtering
- Lønmidler- og oprettelse af medarbejdere der skal lønnes af fondsmidler
- Styring af budgetter og regnskab for Ph.D. – studerende og forsknings-årsstuderende
- Indberetning af forskningsaktiviteter til Københavns Universitet (KU)
Sekretær og administrative opgaver
- Sekretær for professor, herunder kalenderstyring, mailassistance, ajourføring af CV, publikationsliste, Web of Science mfl.
- Rejsebooking og rejserefusion
- Arkivering
- Notatskrivning og anden korrespondance
- Bestilling af forplejning og booking af lokaler
- Ferie/fraværsregistrering
- Tilrettelæggelse, koordinering og referater ifm. Symposier, møder, kurser mm.
- Skrivning af korrespondancer, manuskripter, artikler, ansøgninger, notater og invitationer
- Vedligeholdelse og udvikling af forskningsgruppens og afd. for Patologis hjemmeside
- Opgaver ift. videnskabelige selskaber, bestyrelser, råd og fonde
- Planlægning/koordinering af uddannelsesaktiviteter, undervisning og kongresser
Personaleopgaver
- Udarbejdelse af undervisningsplan
- Være kontaktperson og bindeled for studerende, læger og universitet
- Oprettelse af medarbejdere i p-web og CBAS
- Indtastning af fravær og ferie på medarbejdere
- Forskningsopgaver
- Indrapportering, indtastning og godkendelse af publikationer i videnskabelige databaser og kvalitetssikringsdatabaser på nationalt og internationalt niveau – fx PURE
Vores forventninger til dig:
- Du er uddannet lægesekretær, kontorassistent eller har en anden relevant administrativ uddannelse eller har erfaring som professorsekretær. Du kan også have en akademisk baggrund med den rette erfaring i en lignende funktion.
- Du er en fleksibel og imødekommende person, som arbejder struktureret og grundigt
- Du har god økonomi- og budgetforståelse
- Du skal være synlig/fysisk tilstedeværende
- Du skal være handlekraftig og kunne tage ansvar
- Du besidder evnen og ikke mindst drivet til at trives i pressede situationer
- Du har gode kommunikative evner på et højt niveau, både på dansk og engelsk – skriftligt som mundtlig
- Du er fortrolig med Microsoft Office-pakken og har gode it-kompetencer
- Du evner at arbejde selvstændigt og systematisk
- Du er aktivt samarbejdende og ansvarstagende
- Du er åben, imødekommende, serviceminded og har et godt humør
- Du må gerne have kendskab til Tjenestetid, SAP, PURE, Web of Science, CBAS, P-web - men det er ikke et krav
Vi tilbyder:
- En deltidsstilling på 27 - 30 timer pr. uge.
- En vagtfri afdeling, hvor du arbejder i dagtimerne i hverdage
- En grundig sidemandsoplæring i opgaverne
- Udvikling i jobbet. Vi forventer at du udvikler dig i jobbet og holder dig ajour med dine nuværende som fremtidige opgaver. Udvikling i jobbet kan fx være nye arbejdsopgaver, tværgående funktioner, nye samarbejdsrelationer, kursusdeltagelse eller andet
- Mulighed for at påvirke den fremtidige udvikling og opgaveløsning i forskningsenheden som i sekretariatet i Afdeling for Patologi
- Gratis kaffe/the og frugtordning
Vil du vide mere om Afdeling for Patologi:
Hvis du vil vide mere om Afdeling for Patologi, er du velkommen til at læse mere her .
Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfristen er den 01.06.22.
Løn- og ansættelsesforhold:
Stillingen er en fast stilling på 27 - 30 timer pr. uge med evt. mulighed for flere timer på sigt.
Stillingen er til besættelse den 01.08.22 eller snarest derefter.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst for lægesekretærer m.fl. mellem HK/Kommunal og Regionernes lønnings- og takstnævn.
Samtaler forventes at blive afholdt løbende.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV og uddannelsesbeviser via linket til vores e-rekrutteringssystem HR-manager.
Yderligere informationer:
Hvis du ønsker at vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte:
- Professoer Bjarne Winther Kristensen på mail: bjarne.winther.kristensen.01@regionh.dk eller pr. telefon: 2396 3602.
- Sekretariatsleder Anita Laursen Søndergaard på mail: anita.laursen.soendergaard@regionh.dk eller pr. telefon 2464 0968.
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej -
Kontaktperson
Anita Laursen Søndergaard - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-08-2022 - Regionens jobnr.
241109 - Quick-nr.
430730 - Indrykningsdato
09-05-2022 -
Ansøgningsfrist
01-06-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Anita Laursen Søndergaard - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-08-2022 - Regionens jobnr.
241109 - Quick-nr.
430730 - Indrykningsdato
09-05-2022 -
Ansøgningsfrist
01-06-2022 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til Børne- og Ungemodtagelsen, Afdeling for Børn og Unge, Hvidovre Hospital
Hvidovre Hospital | Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
LægesekretærOpslået
23-06-2025Ansøgningsfrist
20-07-2025 -
Vil du være den røde tråd i vores hvide verden?
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
LægesekretærOpslået
07-07-2025Ansøgningsfrist
25-07-2025 -
Lægesekretær til Danmarks største fødeafdeling – vil du være med dér, hvor livet begynder?
Hvidovre Hospital | Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
LægesekretærOpslået
04-06-2025Ansøgningsfrist
17-07-2025