Region Syddanmark

Region Syddanmark

Sygehusvej 24, 6000 Kolding

Jordemødre til Kvindesygdomme og fødsler, Kolding Sygehus

Ønsker du at arbejde blandt gode kollegaer i et stærkt jordemoderfagligt miljø?

Vi tilbyder 4 faste stillinger, som er ledig til besættelse pr. 1.8.2022 eller snarest derefter.

Vi har fået midler til at styrke tilbuddet til de gravide med Region Syddanmarks nye Fødeplan, hvor vi blandt får bedre tid i jordemoderkonsultationerne, og hvor vi skal have nye rammer til de fødende og til de familier som indlægges efter fødslen i barsel- og neonatalafdeling. Samtidig arbejde vi med at udvikle organisationen, så de fødende familier oplever høj grad af kendthed, tryghed, medindflydelse og kontinuitet i det samlede forløb.

Arbejdstiden er i udgangspunktet 37 timer/ugen og vagterne er fordelt med 8,25 timer på hverdage og 12,25 eller 8,25 timers vagter hver anden eller hver tredje weekend.
Vi tilretter sammen med dig timetal og dine øvrige ønsker for ansættelsen.

Som jordemoder i vores afdeling, vil du kunne udfolde dine jordemoderfaglige kompetencer til fulde. Vi er en mellemstor specialafdeling med jordemødre i mange forskellige funktioner, som netop tilgodeser et dynamisk jordemoderliv. Vi søger jordemødre primært til fødeafsnittet, men med gode muligheder for at arbejde med jordemoderfaget inden for graviditets- og barselsperiode på sigt.

Vores kendetegn er blandt andet den kollegiale ånd omkring faget – men ligeså meget omkring hinandens velvære på en arbejdsplads hvor tætte relationer, følelser og fagligheder er på spil.

 

”Hos os er vi alle lige – vi griner, græder, knokler og hygger sammen.

Når jeg møder ind i vagt smiler jeg altid, når jeg ser hvem der er i vagt

ud over mig. Jeg har verdens skønneste, skøreste og dygtigste kollegaer”

                                                                                        Anne, jordemoder siden 2014

  

 Vi kan tilbyde  

  • En arbejdsplads, hvor vi prioriterer, at dit arbejdsliv og privatliv hænger sammen, ved blandt andet at have en dygtig skemalægger på fuld tid, som er dedikeret denne opgave.  Vi ved det hænger uløseligt sammen – og vi skal værne om begge dele.
  • En jordemodergruppe, som støtter hinanden, og som bidrager til et godt arbejdsmiljø dels på arbejdspladsen, men som også har et stort hjerte for at bidrage til arbejdsmiljøet i fritiden. Her skal du ikke blive overrasket hvis du inviteres på jordemoderkaffe for alle, at deltage i et løb med dine kollegaer, at gå ture sammen, at være i en jordemoder-mødregruppe eller at spise sammen inden en vagt.
  • Et ekstra løft til basislønnet i form af et funktionstillæg, der udmøntes allerede fra dit 2. år og 4. år som vagtbærende jordemoder ved Region Syddanmark.
  • Koordinerende jordemødre hele døgnet, som er med til at sikre en tryg opstart som nyansat, men som også er garant for et højt fagligt niveau til sparring, uanset din anciennitet og faglige erfaring. Nyuddannede jordemødre tilbydes et grundigt introprogram.

 

”Da jeg var ny blev jeg virkelig varmt modtaget og følte jeg fik en effektiv og værdifuld oplæring.”    

                                                                                       Camilla, jordemoder siden 2021

”Jeg har været jordemoder mange steder igennem mit jordemoderliv, men jeg har aldrig fået en så grundig og struktureret opstart som her hos os.”

                                                                                       Helle, jordemoder siden 1995

 

  • En afdeling med prioritering af hele jordemoderens virksomhedsområde via jordemoderkonsultation, indlagte gravide, fødsler, barselsperiode, hjemmebesøg, fødselsforberedelse, hjemmefødsler og akutte svangre.
  • En afdeling med en god faglig kultur for forbedring og faglig sparring inden for det enkelte forløb, men som også i en større og bredere forstand ønsker at gå forrest i at forbedre fødselsbetjeningen gennem kompetenceudvikling, innovation og forskning.
  • En afdeling med stort fokus på det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde og forståelse for hinandens kompetencer.
  • En afdeling, der er optaget af at være patienternes fødested, og skabelsen af den individuelt tilrettelagte svangreomsorg og fødselsoplevelse. Her arbejdes blandt andet målrettet med Fælles Beslutningstagning.
  • Mulighed for at bidrage til uddannelse af jordemoderstuderende, men også af bl.a. uddannelseslæger og ambulanceredder-elever.
  • STAN certificering.

Vores ønsker til dig

  • Er uddannet jordemoder med dansk autorisation  
  • Er fagligt dygtig og ønsker at bidrage til at løfte fagligheden
  • Kan arbejde selvstændigt i forhold til jordemoderens virksomhedsområde og tør påtage sig det fornødne ansvar, herunder varetage komplicerede fødsler i samarbejde med vores lægekolleger
  • Er jordemoderfagligt visionær med stort fokus på patientinvolvering og det sammenhængende patientforløb  
  • Er en god teamspiller, der kan bidrage positivt til arbejdsmiljøet og vores (lærings)kultur
  • Er fleksibel og omstillingsparat – og god til at samarbejde på alle niveauer 
  • Har gode pædagogiske, empatiske og kommunikative evner  

Løn- og ansættelsesforhold

Aflønning sker efter gældende overenskomst og med den særlige honorering, som er aftalt for vagtbærende jordemødre i Region Syddanmark.

 

Ansøgningsfrist: 7. juni 2022. Samtaler afholdes den 14. juni 2022.  

 

Har du spørgsmål  

Du er meget velkommen til at kontakte

 

Afdelingsjordemoder Stine Storm, tlf.: 76362476 / mail: stine.storm@rsyd.dk

Afdelingsjordemoder Karina Lund, tlf.: 76362478 / mail: karina.lund@rsyd.dk

Afdelingsjordemoder Trine Karlsen, tlf.: 23834958/ mail: trine.viskum.karlsen@rsyd.dk 

Chefjordemoder Anne Uller, tlf. 40423062/ mail: anne.uller2@rsyd.dk

 

Om Afdelingen  

Du kommer til at indgå i en afdeling med ca. 100 kompetente og engagerede jordemødre. Der er tradition for, at vi løfter i flok. Der er humor og arbejdsglæde i en travl hverdag, og et både tæt og trygt tværfagligt samarbejde med vores læger.

 

Kvindesygdomme og fødsler på Kolding Sygehus er en af landets større specialafdelinger inden for kvindesygdomme, graviditet, fødsel og barselspleje. Afdelingen har ca. 250 ansatte og ca. 3500 fødsler årligt. Vi er en robust organisation, baseret på tillid, samhørighed og høj faglighed.

 

Afdelingens vision er at levere kvalitet i topklasse og være en rejse værd, både for patienter og personale. Derudover uddanner vi fremtidens sundhedspersonale og udøver forskning og udvikling inden for det obstetriske og gynækologiske område.  

 

Sygehus Lillebælt er en organisation, der arbejder med udgangspunkt i værdierne respekt, ordentlighed, samarbejde og excellence. Fælles for os alle er, at vi sætter patienten først, gerne går forrest og gør vores arbejde bedre i dag end i går.  

 

Du kan læse om afdelingen på http://www.sygehuslillebaelt.dk/wm223118

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Kontaktperson
    Dorthe Bollerslev
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2022
  • Regionens jobnr.
    220866
  • Quick-nr.
    430747
  • Indrykningsdato
    10-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    07-06-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Kontaktperson
    Dorthe Bollerslev
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2022
  • Regionens jobnr.
    220866
  • Quick-nr.
    430747
  • Indrykningsdato
    10-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    07-06-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.