Hjertesygdomme
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Overlæge - Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital
En stilling som Overlæge ved Region Midtjylland med tjeneste ved Hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital er ledig til besættelse 1. august 2022 eller efter aftale.Stillingen ønskes besat af en speciallæge i kardiologi med særlige kompetencer og interesse indenfor non-invasiv udredning og behandling af iskæmisk hjertesygdom.
Overlægen skal i samarbejde med afdelingens øvrige læger deltage i afdelingens kliniske funktion, udvikling og forskning. Herunder indgår stuegangsfunktion på Akut Hjerteafsnit (AHA), ambulatoriefunktion med fokus på iskæmi, deltagelse i multidisciplinære hjertekonferencer og et tæt klinisk samarbejde med øvrige iskæmilæger.
Der lægges vægt på, at lægen skal besidde en velfunderet og relevant forskningsmæssig baggrund og det forventes at overlægen, i samarbejde med øvrige speciallæger indenfor iskæmiområdet, driver og udvikler den kliniske forskning inden for de akutte aspekter af iskæmidiagnostik.
Herudover forudsættes at overlægen varetager ledelsesopgaver på akut hjerteafsnit og dermed også er med til at udvikle afdelingen organisatorisk. Afsnittet står over for en omrokering med etablering af akut modtagestue samt akutambulatorium. Overlægen forventes at lede denne proces. Ledelsesopgaverne omfatter også opretholdelse og udbygning af samarbejdet med relevante samarbejdspartnere, herunder den Fælles Akutafdeling, AUH og Præhospitalet, hvor overlægen har særligt ansvar. Indsigt i disse organisationers struktur og arbejdsopgaver er essentielt for varetagelse af funktionsledelsen.
Med i overlægens opgaver er et overordnet ansvar for sengepladserne på sengeafsnittene. Denne logistiske opgave som "bed-manager" varetages i samarbejde med afdelingsledelsen.
Afdelingen deltager i undervisning af medicinske studenter og yngre læger i uddannelsesstillinger, og det forventes, at ansøgeren deltager heri.
Overlægen skal, sammen med andre speciallæger i afdelingen, efter aftale, dække et begrænset antal aftenstuegange (til kl. 18) samt enkelte weekendstuegange (dagtid).
Ansøgeren bedømmes ud fra følgende kriterier:
Den medicinske ekspert
- Arbejdsområdet dækker hele afdelingen og ansøgeren skal derfor kunne varetage undersøgelse og behandling af såvel indlagte som ambulante hjertemedicinske patienter.
- Ansøgeren skal have kommunikative kompetencer, som kan sikre en optimal patientbehandling - også af afdelingens patienter med anden etnisk baggrund end dansk
- Ansøgeren skal have evne til at formidle viden til afdelingens personale.
Samarbejder
- Ansøgeren skal kunne samarbejde tværfagligt og tværorganisatorisk - såvel i som uden for organisationen
- Ansøgeren skal medvirke til at skabe en kultur, der stimulerer til samarbejde
- Ansøgeren skal medvirke ved udvikling af samarbejdsrelationer med andre afdelinger i og uden for Region Midtjylland.
- Ansøgeren skal have lederevner, som sikrer medarbejdernes engagement og involvering i afdelingens kliniske arbejde, forskning og udvikling
- Ansøgeren skal aktivt deltage i afdelingens målrettede kvalitetsudviklings-/sikrings-processer
- Ansøgeren skal være aktiv i udvikling af afdelingens ledelsesstrategi, som skal sikre en dialog baseret på samarbejde og ledelse.
- Ansøgeren skal deltage aktivt i afdelingens tiltag såvel internt som eksternt vedrørende forebyggelse af hjertekarsygdomme.
- Ansøgeren skal selvstændigt initiere forsknings- og udviklingsprojekter inden for afdelingens prioriterede forskningsområder
- Ansøgeren skal kunne varetage vejledning af yngre læger og medicinstuderende i relation til klinisk og eksperimentel forskning
- Ansøgeren skal i det daglige arbejde og på eget initiativ undervise afdelingens yngre læger og studerende i kliniske problemstillinger.
- Ansøgeren skal optræde professionelt.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller. Skema kan hentes her og bedes udfyldt.
Er du interesseret, hører vi gerne fra dig. Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende overlæge, Ph.d., Jacob Thorsted Sørensen, Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, jacsoe@rm.dk.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Jacob Thorsted Sørensen - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Intern medicin: Kardiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2022 - Regionens jobnr.
36247 - Quick-nr.
430972 - Indrykningsdato
12-05-2022 -
Ansøgningsfrist
02-06-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Jacob Thorsted Sørensen - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Intern medicin: Kardiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2022 - Regionens jobnr.
36247 - Quick-nr.
430972 - Indrykningsdato
12-05-2022 -
Ansøgningsfrist
02-06-2022 (udløbet)