Patologi
Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
Overlæger med ansvar indenfor cervixcytologi/tarmkræftscreening ved Patologi, Regionshospitalet Randers
2 stillinger som overenskomstansatte overlæger med ansvar indenfor cervixcytologi og akkreditering/ og tarmkræftscreening og molekylær analyse ønskes besat ved Patologi, Regionshospitalet Randers pr. 1. september 2022 eller efter aftale.Vi ønsker desuden snarest mulig at ansætte erfarne speciallæger til konsulentopgaver, som kan indgå i diagnostik af indscannede præparater ved brug af afdelingsetablerede hjemmearbejdsplads.
Dine Kvalifikationer
Du skal være dansk autoriseret speciallæge i patologisk anatomi og cytologi og have lyst og evner til at indgå i et teamwork med afdelingens øvrige speciallæger og personale.
Vi har en bredspektret præparatmængde indenfor gynækopatologi og gastropatologi sammen med screeningsprøverne indenfor cervixcytologi og tarmkræftscreening.
Vi har også en interessant mængde af dermotopatologiprøver med mulighed for digital immunfluorescens.
Det tilstræbes, at speciallægerne bestrider mindst to specifikke områder.
Du skal gerne have lyst og evne til at deltage i udviklings- og forskningsopgaver.
Der forventes desuden, at du aktivt deltager med uddannelsesopgaver og evt. obduktioner.
Vi tilbyder
En god og velfungerende arbejdsplads med godt arbejdsmiljø og plads til humor. Vi har fokus på løbende videreuddannelse, hvorfor du vil blive tilbudt efteruddannelse på nationale og internationale kurser og kongresser. Vi kan også tilbyde dig supplerende lederuddannelse for funktionsledere i Region Midtjylland.
Afdelingen har indført digital patologi, hvilket giver mulighed for at indgå aftale om hjemmearbejdspladser til besvarelse af scannede præparater.
Vi har desuden planer om at etablere et molekylærpatologisk laboratorium med på sigt at anvende NGS teknologi både for colorektal patologi og cervixcytologi.
Desuden forventer vi at starte en akkrediteringsproces og udvikling af AI løsninger med en veletableret digital diagnostik.
Stillingen er vagtfri.
Patologisk Instituts ansvars- og arbejdsopgaver
Regionshospitalet Randers har regional centerfunktion for screening mod livmoderhalskræft og opgaver relateret til alle regionens gynækologiske og obstetriske afdelinger. Vi udfører bl.a. et stort antal HPV-analyser.
Patologi, Randers deltager også i screeningsprogrammet mod tarmkræft, og har centerfunktion for undersøgelse af tarmresektater med coloncancer. Endvidere modtages mange vævsprøver fra praktiserende læger og speciallæger.
Patologi betjener Regionshospitalerne i Randers og Horsens samt Sundhedshuset i Grenå og de mange praktiserende læger og speciallæger fordelt i navnlig den østlige del af Region Midtjylland. I forbindelse med screeningsprogrammet for livmoderhalskræft betjenes alle praktiserende læger i Region Midt. Afhængig af opgave vil det befolkningsmæssige grundlag derfor variere mellem ca. 400.000 – 700.000 borgere.
Personalet
Vi er i gang med at rekruttere speciallæger på fleksible vilkår.
Vi håber du/I vil indgå i vores team enten som intern eller ekstern partner.
Stillingerne refererer til afdelingsledelsen og er indtil videre ikke forbundet med vagtforpligtigelse.
Bedømmelsen af overlæger vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de 7 kompetenceområder: Medicinsk ekspertise, kommunikation, samarbejde, ledelse/administration, sundhedsfremmer, akademiker og professionel. En nærmere beskrivelse heraf findes på Region Midtjyllands hjemmeside under ”Ansættelse af speciallæger i Region Midtjylland", der kan læses på http://www.rm.dk/om-os/organisation/koncern-hr/lon--og-personaleforhold/rekruttering-og-ansattelse-/ansattelse-af-speciallager/
og hvorfra retningslinjer og skema kan downloades, idet skemaet bedes forud udfyldt af ansøger og medsendt ansøgningen.
Ansættelsen som speciallæge sker i henhold til den gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.
For alle ansatte ved Regionshospitalet Randers er der rygeforbud.
Yderligere oplysninger om stillingen samt afdelings- og funktionsbeskrivelse kan fås ved henvendelse til chefbioanalytiker Jette Krüger Jensen tlf. 7842 2402 eller cheflæge Parag Dabir mobiltlf. 20494398 samt mailadresse paradabi@rm.dk
Ansøgningen skal sendes via link: ”Søg job/send ansøgning” og skal være modtaget senest d. 31.05.22 kl. 12.00
Læs mere om Regionshospitalet Randers på http://www.regionshospitalet-randers.dk
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Randers -
Kontaktperson
Jette Krüger - Adresse
Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Patologisk anatomi & Cytologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2022 - Regionens jobnr.
36292 - Quick-nr.
431097 - Indrykningsdato
17-05-2022 -
Ansøgningsfrist
31-05-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Randers - Adresse
Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ -
Kontaktperson
Jette Krüger - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Patologisk anatomi & Cytologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2022 - Regionens jobnr.
36292 - Quick-nr.
431097 - Indrykningsdato
17-05-2022 -
Ansøgningsfrist
31-05-2022 (udløbet)