Region Sjælland

Region Sjælland

Sygehusvej 10, 4000 Roskilde

Er du lægesekretær, eller har du en anden sundhedsadministrativ uddannelse?

På Neurologisk Afdeling søger vi en kollega med masser af energi og et smil på læben. I samarbejde med lægesekretærer og kontorassistenter kommer du til at yde praktisk og administrativ support på vores afdeling. Du vil blive en del af en tværfaglig organisation, hvor vi sætter en ære i at udfylde vores faglige rum, så vores patienter og kollegaer føler sig mødt med faglighed og venlighed.

Neurologisk Afdeling er en travl og innovativ arbejdsplads, der er i konstant udvikling og hurtigt tilpasser sig nye krav og forventninger. Vi er altid opmærksomme på at gøre vores bedste, og vi arbejder på at blive bedre hele tiden. Vi er en afdeling med mange kompetencegivende tilbud.

Vi har masser af arbejdsopgaver, som kan blive dine, og du får mulighed for at forme dit eget job, når du tager ansvar og arbejder selvstændigt. Du kan forvente at have tæt kontakt med patienter, som møder til en aftale i vores ambulatorium eller ved telefoniske, skriftlige henvendelser. Derudover at varetage mange varierende administrative opgaver – både de daglige rutineprægede administrative opgaver, men også til tider uforudsete mere komplekse opgaver.

Alt efter uddannelse, erfaring og kompetencer, kan dine funktioner være at deltage i

  • Modtagelse og registrering af patienter i vores ambulatorium
  • Administrative opgaver omkring patienten herunder administrere befordringsydelser
  • Sagsbehandling og journalisering af patientklager i samarbejde med afdelingsledelsen
  • Planlægning af praktisk håndtering ved lægeeksamen og lignende ophold ved medicinstuderende
  • Indtastning af sygepleje-rul i OPUS vagtplan
  • Diverse driftsopgaver
  • I samarbejde med kollega være tovholder på hele afdelingens IT- og telefoni

Vi søger dig, som

  • Sætter en ære i altid at give den allerbedste service og som møder vores patienter, pårørende og tværfaglige samarbejdspartnere med empati, smil, overskud og professionalisme
  • Er servicemindet og udadvendt, vægter samarbejde højt og møder andre med godt humør
  • Er robust og har et godt overblik, tør spørge og tage medansvar
  • Kan prioritere i en hverdag med mange opgaver og aktiviteter, både egne og fælles
  • Har blik for struktur og drift samt vigtigheden af at byde ind og løfte opgaverne, som de kommer
  • Har IT kendskab (excel, word, outlook) – kendskab til Sundhedsplatformen er en fordel

Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Struktur for weekendvagt / senvagt

Afdelingens lægesekretærer deltager i dækning af weekend og helligdage på sengeafsnit ca. 4-5 gange om året og har senvagt til kl. 17.00 på hverdage ca. 2-3 gange om måneden sammen med en anden kollega. Vi dækker også helligdage, som så vidt muligt tilrettelægges efter ønske fra den enkelte lægesekretær.

Alt efter dit faglige niveau og uddannelse kan det på sigt komme på tale at deltage i weekendarbejde. Du skal være indstillet på at kunne deltage i samarbejde med øvrige kollegaer i senvagten i ambulatoriet til kl. 17.00.

På vores sengeafsnit N80 er der lægesekretærer ansat med særligt ansvarsområde, som relaterer sig til trombolysefunktionen. Disse lægesekretærer er i vagt hver 4. weekend i et rul af 4 lægesekretærer.

Hvem er vi

Neurologi omfatter forebyggelse, diagnostik, medicinsk behandling, specialiseret genoptræning (neurorehabilitering) og palliation af patienter med sygdomme i hjerne, rygmarv, nerver og muskler (epilepsi, demens, sklerose, migræne, Parkinson sygdom, apopleksi, spasticitet m.m.).

Klinisk neurofysiologi er et fagområde inden for specialet, som omfatter fysiologiske undersøgelser af nerve- og muskelfunktionen og anvendes i diagnostik og behandling af sygdomme i hjerne, rygmarv, nerver og muskler.

Se lidt om lægesekretærerne på Neurologisk Afdeling her:

https://vimeo.com/356129844/f1e94f5917

https://vimeo.com/356129986/1a318669a5

Har du spørgsmål til jobbet, eller kunne du tænke dig et uforpligtende besøg i vores afdeling, er du velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Tanja Bo på tlf. 47 32 28 03 eller på mail twb@regionsjaelland.dk

 

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Tanja Bo
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    02-08-2022
  • Regionens jobnr.
    017041
  • Quick-nr.
    431196
  • Indrykningsdato
    19-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    03-06-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Tanja Bo
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    02-08-2022
  • Regionens jobnr.
    017041
  • Quick-nr.
    431196
  • Indrykningsdato
    19-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    03-06-2022 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator til Hæmatologisk Afdeling i Roskilde

Sjællands Universitetshospital, Roskilde  |  Vestermarksvej 5, 4000 Roskilde
Lægesekretær

Opslået
28-03-2025

Ansøgningsfrist
31-05-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Tag med os mod fælles succes i Plastik- og Brystkirurgisk Afdeling.

Sjællands Universitetshospital, Roskilde  |  Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
Lægesekretær

Opslået
23-04-2025

Ansøgningsfrist
18-05-2025