Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 6, 4200

Vagtplansupporter til Psykiatriledelsens Stab, Psykiatrien Region Sjælland

En sjælden udbudt stilling

Vil du have et job som vagtplansupporter i Psykiatrien Region Sjælland, hvor du virkelig er eftertragtet?

Vi har, og det er ikke bare noget vi siger, et fantastisk arbejdsmiljø, og er du så heldig at blive en del af Psykiatriledelsens Stab, så får du en række gode kolleger, som vil støtte dig og som prioriterer et professionelt arbejdsmiljø med en uformel og humoristisk tone.

Det bedste ved jobbet er, at du får stor indflydelse på, hvordan Psykiatriens vagtplansupport skal se ud, da vagtplansupporten nu hjemtages til Psykiatrien. Derudover vil du være i daglig kontakt med en masse kolleger, som vil sætte stor pris på din rådgivning. Der vil være masser af udfordringer, da vi skal have vagtplansupporten bygget op. Din bistand vil gøre en stor forskel både ift. optimering af ressourcer, men også i forhold til at give brugerne indsigter i, hvordan de, via aktivt arbejde med vagtplanen, kan bidrage til, at kollegerne får størst mulig indflydelse på egen arbejdstid.

Så Psykiatriens Vagtplansupport er meget mere end blot en telefonisk support.

Du vil få stor indflydelse på opgaverne, men nogle af de opgaver vi ser er:

  • Support og sparring til vagtplanlæggere, lokale Stabe og ledelser i systemanvendelse
  • Implementering af nye funktioner/processer
  • Sparring i forhold til overenskomster og arbejdstidsaftaler, gældende for Psykiatriens medarbejdere
  • Deltagelse i Region Sjællands projekter og udviklingsopgaver på Vagtplanområdet
  • Undervisning i systemanvendelse, herunder implementering af KMD Vagtplan WEB
  • Deltage i ”Ledelsestilsyn i Psykiatrien” indenfor vagtplanområdet
  • Diverse ad-hoc opgaver

Din profil kunne se sådan ud

Vi ønsker os en ny kollega med en administrativ uddannelse og erfaring fra Sundhedsvæsenet. Har du ikke erfaring fra sundhedsvæsenet er du stadig velkommen, så er der blot en noget større opgave ift. at sætte sig ind i Sundhedssektoren og de overenskomster og arbejdstidsaftaler, der regulerer vores arbejdsplads.

Du skal have erfaring med vagtplanlægning i KMD Opus Vagtplan og gerne KMD´s lønsystem.

Du skal kunne ”oversætte” komplicerede arbejdstidsaftaler, så brugerne forstår reglerne.

Undervisningserfaring vil vi også gerne have, da vi ser en meget udadvendt support, som vil tilbyde 1:1 undervisning, men også udarbejde og afholde kursustilbud.

Personligt skal du være systematisk og til tider ret vedholdende i forhold til gældende rammer og regler.

Derudover skal du være serviceminded og fleksibel og gerne med høje ambitioner ift. dine opgaver og på vegne af Psykiatriledelsens Stab.

Hvem er Psykiatriledelsens Stab

Vi er 43 kolleger, som alle værner om vores arbejdsplads. Vi har en lydhør og inddragende ledergruppe, som støtter op om faglig udvikling og nye måder at gøre tingene på. Psykiatriledelsen sidder også på etagen, også her vil du opleve en åbenhed ud over det sædvanlige. Vi er også optaget af netværkstanken, så du vil ikke stå alene, men få et netværk af kolleger inden- og udenfor Psykiatrien, som du kan sparre med.

Vi har et grundigt onboardingprogram, så du vil blive støttet af leder, kolleger, mentor m.fl., så du kommer godt fra start.

Når du er klar til det, vil du opleve et stort selvstændigt ansvar i Økonomi- og Planlægningsafdelingen, hvor der er gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.

Ansættelsen

Der er brug for 37 timer pr. uge, for at kunne løse opgaverne. Der er også mulighed for op til 2 ugentlige hjemmearbejdsdage, så vi skal nok få skabt en god ramme omkring dit arbejdsmiljø.

Din løn vil afhænge af dine erfaringer og dine kompetencer, og vil ligge indenfor rammerne af gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist

Hvis vi har fanget din interesse, så send din ansøgning og CV til os senest den 13. juni 2022.  

Tiltrædelse 15. august 2022. Vi forventer at afholde samtaler i uge 25.

Vi glæder os til at høre fra dig, og har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Specialkonsulent Jeanette Koldsø, tlf. 40 13 02 16, eller Økonomi- og Planlægningschef Anders Haugaard Nielsen, tlf. 24 94 34 27.

 

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Irene Christensen
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    16-08-2022
  • Regionens jobnr.
    017019
  • Quick-nr.
    431211
  • Indrykningsdato
    18-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    13-06-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200
  • Kontaktperson
    Irene Christensen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    16-08-2022
  • Regionens jobnr.
    017019
  • Quick-nr.
    431211
  • Indrykningsdato
    18-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    13-06-2022 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Lægesekretær / Sundhedsadministrativ koordinator til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik, Roskilde

Psykiatrien  |  Ny Østergade 12, 4000 Roskilde
Lægesekretær

Opslået
26-06-2025

Ansøgningsfrist
31-07-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Lægesekretær/Sundhedsadministrativ Koordinator til Neurologisk Ambulatorium, Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Sjællands Universitetshospital, Roskilde  |  Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
Lægesekretær

Opslået
13-06-2025

Ansøgningsfrist
23-07-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator søges til koordinerende funktion i Hormonambulatoriet på NSR

Slagelse Sygehus  |  Ingemannsvej 30, 4200 Slagelse
Lægesekretær

Opslået
19-06-2025

Ansøgningsfrist
07-07-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator søges til koordinerende funktion i Hormonambulatoriet på NSR

Slagelse Sygehus  |  Ingemannsvej 30, 4200 Slagelse
Lægesekretær

Opslået
19-06-2025

Ansøgningsfrist
07-07-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Imødekommende og erfaren lægesekretær fra almen praksis søges til nyoprettet nærklinik i Søllested, Lolland

Almen praksis - Region Sjælland  |  Ringstedgade 37, 4700 Næstved
Lægesekretær

Opslået
19-06-2025

Ansøgningsfrist
10-07-2025