Region Sjælland

Region Sjælland

Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F

Ledende overlæge for gynækologien på Nykøbing F Sygehus

Afsnit for gynækologi og obstetrik er en lille hyggelig afdeling med store ambitioner og i positiv udvikling. Her ses udfordringer som kilde til læring og til at tænke nyt.

Vi søger en overlæge-kvalificeret speciallæge til at stå i spidsen for den gynækologiske udvikling af afdelingen, både hvad angår patientbehandling, kvalitet og arbejdsmiljø.

Vi er en afdeling, hvor samarbejde med alle faggrupper og på tværs af afdelinger er i højsæde, og hvor vi har særlig fokus på patientinddragelse gennem fælles beslutningstagning.

Vi arbejder i teams og bred involvering af medarbejdere i udviklingen af nye arbejdsgange.

Du vil få faste ambulatorie- og operationsdage, minimum en af hver om ugen.

Du vil indgå i afdelingens ledelsesmøder.

En af dine første opgaver vil blive at indgå i samarbejdet med afdelingsledelsen og anæstesiafdelingen om optimering af de operative forløb. 

Du skal være med til at omlægge dele af den operative aktivitet til ambulante forløb.

Du skal etablere og stå i spidsen for gynækologisk simulationstræning.

Du vil selv være med til at definere omfanget af din rolle som ledende overlæge efter den nye overenskomst for overlæger.

Stillingen er med vagtforpligtelse.

Om afdelingen

Afdelingen er en fusioneret enhed af gynækologi/obstetrik og pædiatri. Hvor det giver mening, arbejder vi på tværs af de to specialer

Vi har ca. 1000 fødsler årligt, 2 gynækologiske døgnsenge, 6 dagkirurgiske senge, 9 svanger-/barselssenge, hvor de to er skærmede, 6 ambulatoriestuer inkl. behandlingsambulatorium.

Om dig

Du har dansk speciallægeautorisation i gynækologi og obstetrik

Du har erfaring inden for det almen-gynækologiske eller det urogynækologiske

Du interesserer dig for ledelse og er villig til at påtage dig faglig, personale- og driftsledelse.

Du vil bistå med at fremme afdelingens forskning i samarbejde afdelingens kommende forskningslektor.

Du forventes af tage som minimum en diplom i ledelse, hvis du ikke allerede har en ledelsesuddannelse.

Om sygehuset

Sygehusets strategi er rettet mod at være et akutsygehus, et sygehus for kroniker, samt et sygehus, hvor arbejdsmiljø og samarbejde på tværs og ud af huset er i særligt fokus.

Sygehuset har forskningsenhed og stort afsnit for simulationstræning.

Medarbejdere bosiddende i København har mulighed for at benytte hospitalsbussen der kører mellem Vesterport og Nykøbing f Sygehus to gange dagligt. Der er ligeledes gode overnatningsmuligheder tæt på sygehuset.

Samtaler og ansættelse

Cheflæge Jeannet Lauenborg kan kontaktes for spørgsmål til stillingen. Der holdes løbende samtaler. Ansættelse snarest muligt efter aftale.

Om Nykøbing F. Sygehus – Sammen skaber vi et stærkt akutsygehus
Fundamentet for Nykøbing F. Sygehus er de tre grundlæggende værdier: Pas på patienten, pas på økonomien og pas på hinanden. Det kommer til udtryk gennem en høj grad af patient – og medarbejderinddragelse. Vores sygehus er kendetegnet ved at gå forrest, når det gælder udvikling af nye organisations – og samarbejdsformer med fokus på spydspidsfunktioner især inden for multisyge og tværsektorielle indsatser. 

Vi er en attraktiv arbejdsplads, der vægter efteruddannelse og faglighed højt, ligesom forskning er en prioriteret del af det tværfaglige samarbejde. Placeret med udsigt over naturskønne Guldborgsund er Nykøbing F. Sygehus det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, både som uddannelsessted, arbejdsplads og som akutsygehus med højeste faglighed og service. Læs mere om Nykøbing F. Sygehus her.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Kontaktperson
    Jeannet Lauenborg
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Stillingstype
    Leder
  • Speciale
    Gynækologi og obstetrik
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    02-08-2022
  • Regionens jobnr.
    017102
  • Quick-nr.
    431284
  • Indrykningsdato
    20-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    20-06-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Kontaktperson
    Jeannet Lauenborg
  • Stillingstype
    Leder
  • Speciale
    Gynækologi og obstetrik
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    02-08-2022
  • Regionens jobnr.
    017102
  • Quick-nr.
    431284
  • Indrykningsdato
    20-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    20-06-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.