Region Midtjylland

Steno Diabetes Center Aarhus

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Bioanalytiker i Forskning ved Steno Diabetes Center Aarhus

Er du uddannet bioanalytiker og trives med en alsidig hverdag bestående af mange faglige kontakter til forsøgsdeltagerer, interne og eksterne samarbejdspartnere og en del selvstændige arbejdsopgaver, så er det dig, vi søger til et vikariat 37 timer om ugen i perioden 1. august 2022 eller snarest muligt og indtil 31. maj, 2023. Vi forventer, at der vil være mulighed for fastansættelse efter udløb af vikariatet.
 

Hvem er vi?
Steno Diabetes Center Aarhus er Region Midtjyllands kraftcenter på diabetesområdet. Vi arbejder med behandling, forskning, uddannelse og tværsektorielt samarbejde.

I Steno møder du en organisation, hvor der er plads til udvikling, nysgerrighed og nye ideer. Ja, det er faktisk netop dét, vi er sat i verden for. Du får over 150 kolleger med vidt forskellige fagligheder; sygeplejersker, forskere, diætister, antropologer, læger, psykologer, sekretærer, datamedarbejdere, projektledere – for bare at nævne nogle få. Hos os er arbejdsmiljøet alsidigt, dynamisk og tværfagligt, og fælles for os alle er, at vi arbejder for et godt liv for mennesker med eller i risiko for diabetes.

Vi er fysisk placeret på og ved Aarhus Universitetshospital, hvor vi varetager behandling af børn, unge og voksne med diabetes samt voksne med svær overvægt.   Dine arbejdsopgaver består bl.a. i 
  • at assistere ved kliniske undersøgelser af forsøgsdeltagere
  • udførelse af forskellige analyser
  • drift- og vedligeholdelsesopgaver af laboratorieudstyr
Vi kan tilbyde dig:
  • Grundig oplæring i alle relevante opgaver
  • Arbejde i en organisation, hvor vi yder en høj faglig kvalitet
  • Et tværfagligt samarbejde, som vi alle prioriterer højt
  • Stor medbestemmelse i, hvordan din arbejdsdag struktureres
  • Fleksibel arbejdstid
  • Selvstændigt arbejde
  • Et fællesskab med 9 kollegaer, hvor vi får tingene til at lykkes
Vores forventninger til dig er, at du
  • er uddannet bioanalytiker
  • evner at varetage flere opgaver ad gangen
  • evner at sidemandsoplære ph.d.–studerende og kollegaer
  • erfaringer indenfor massespektrometri (GCMS og LCMS) er en fordel

Arbejdstid
Vores laboratorium er bemandet på hverdage i tidsrummet kl. 7.00-16.00, men vi har i perioder enkelte projekter, der kræver, at vi arbejder længere på hverdage. Disse dage fordeler vi mellem os.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Kontakt
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Afdelingssygeplejerske Henriette Kristoffersen på henrikis@rm.dk eller på 2029 0643.

Vi får ofte mange ansøgninger til vores stillinger og har derfor ikke mulighed for at give individuel feedback på ansøgninger. Bliver du ikke kaldt til samtale, er det ikke nødvendigvis fordi, du ikke er kvalificeret, men mere et udtryk for at der er mange om buddet. Vi går efter de mest kvalificerede medarbejdere, som vi samtidig tror vil passe godt ind i vores team og organisation.

Ansøgning
Send din ansøgning senest tirsdag 14. juni 2022.

Søg stillingen ved at klikke på ”Send ansøgning” nederst i stillingsopslaget. Vedhæft CV og relevante bilag. Vi forventer at holde samtaler i uge 25, 20. – 24. juni, 2022.

Om Steno Diabetes Center Aarhus
Vi tror på, at alle mennesker kan få et godt liv. Et liv fyldt med glæde, livskvalitet og muligheder for at træffe egne frie valg.

Steno Diabetes Center Aarhus er Region Midtjyllands kraftcenter på diabetesområdet inden for behandling, forebyggelse, forskning, uddannelse og tværsektorielt samarbejde. Vi vil bidrage til et godt liv for mennesker med og i risiko for at udvikle diabetes.

Vi lykkes kun sammen med andre
Det er ikke en opgave, vi kan løfte alene.

Vi tror på, at åbenhed, nysgerrighed og tætte samarbejder er vejen frem. Med mennesker, der har sygdommen tæt inde på livet. Og med eksperter og samarbejdspartnere på hospitaler, i almen praksis, i kommuner og i forskningsmiljøer.

Sammen skal vi udvikle nye og innovative tilbud og indsatser, der er målrettet den enkeltes behov og livssituation. Og vi skal sikre, at vores bidrag bliver til gangbare løsninger, der skaber blivende værdi i det offentlige sundhedsvæsen, som vi er en del af.

Baggrund
I Region Midtjylland lever næsten 70.000 mennesker med diabetes – og endnu flere er i risiko for at udvikle sygdommen.

Steno Diabetes Center Aarhus er etableret den 1. januar 2018 i et samarbejde mellem Region Midtjylland og Novo Nordisk Fonden med et mål om at løfte diabetesindsatsen til gavn for flest mulige mennesker med eller i risiko for diabetes - uanset hvor man bor og modtager behandling.

Vi er fysisk placeret på Aarhus Universitetshospital. Her varetager vi behandling af børn, unge og voksne med diabetes samt voksne med svær overvægt. Til september 2022 flytter vi ind i den nye Forum-bygning, som ligger i hjertet af Aarhus Universitetshospital.

Læs mere på stenoaarhus.dk og følg med på Facebook, LinkedIn og Twitter.


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Henriette Kristoffersen
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2022
  • Regionens jobnr.
    36360
  • Quick-nr.
    431394
  • Indrykningsdato
    23-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    14-06-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Henriette Kristoffersen
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2022
  • Regionens jobnr.
    36360
  • Quick-nr.
    431394
  • Indrykningsdato
    23-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    14-06-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.