Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Nordstjernevej 41, 2600 Glostrup

Er du sygeplejerske, og har du interesse for ledelse og udvikling af klinisk sygepleje? Kom og vær med til at udvikle og implementere et nyt behandlingstilbud til patienter med borderline personlighedsforstyrrelse og selvskadende adfærd

Du har nu muligheden for at være med helt fra start... På Psykiatrisk Center Glostrup er vi i gang med at etablere et nyt regionsdækkende specialiseret åbent døgnafsnit med tilhørende ambulant forløb for patienter med borderline personlighedsforstyrrelse og selvskadende adfærd. I den forbindelse søger vi en sygeplejerske til en kombinationsstilling som assisterende afdelingssygeplejerske og klinisk sygeplejespecialist.

3 hurtige facts om vores kommende afsnit

  • Afsnittet skal have plads til 12 indlagte patienter og vi stiler mod at modtage de første patienter i starten af 2023. Patienterne er visiteret til afsnittet, og de skal være motiveret for et forløb hos os. Det er en patientgruppe der kan vække stærke følelser for os der er tæt på, så det er vigtigt at du er afklaret med egne grænser.
  • Afsnittet baseres på en anerkendt og evidensbaseret model fra Tyskland, med udgangspunkt i dialektisk adfærdsterapi (DAT). Målet er, at patienter og pårørende oplever en forbedret behandling, og at den selvskadende adfærd reduceres eller helt ophører.
  • Afsnittet ledes af afdelingssygeplejerske Liselotte Wendelboe Larsen og afsnitsledende overlæge Rikke Stevns Sury.

 

Processen frem mod åbningen

Da afsnittet først åbner for patienter i starten af 2023, vil du indtil da blive tilknyttet et af de øvrige afsnit på Nordstjernevej. Vi tager højde for dine ønsker ift., hvilken type afsnit, du ønsker at blive tilknyttet.

Du vil få en tæt kontakt med din afdelingssygeplejerske i den tid du er udlånt, få god introduktion og dermed mere viden om målgruppen, men også uddannelse i DAT, så du vil være kørt helt i stilling til når dit kommende afsnit, åbner op.

Du vil frem mod åbningen have meget stor medindflydelse på organiseringen og implementeringsprocessen i samarbejde med afsnitsledelsen.

 

Min vision for afsnittet

Mit navn er Liselotte Wendelboe Larsen og er afdelingssygeplejerske på afsnittet. Jeg har meget stor erfaring inden for ledelse, psykiatri, og særligt arbejdet med den komplekse patient.
Min vision er, at vores samarbejde bygger på loyalitet, tillid og tætte dialoger, så vi sammen står stærkere. - At vi beror på en relationel og faglig tilgang.

Jeg stiler mod, at vi skal være en af de bedste arbejdspladser i landet, hvor vi sammen skaber et godt arbejdsmiljø med høj trivsel og gode muligheder for kompetenceudvikling for alle medarbejdere. 
Alle der kommer ind ad døren skal føle sig trygge og inddraget.

 

Min ledelsesstil er nærværende, anerkendende og tillidsbaseret.”
– Liselotte Wendelboe Larsen, afdelingssygeplejerske

 

 

 

 

Dine arbejdsopgaver

Du skal, i tæt samarbejde med afdelingssygeplejerske Liselotte, varetage de ledelsesmæssige, koordinerende og pædagogiske opgaver i afsnittet, hvor du

  • får ansvar for den daglige koordinering af afsnittets arbejdsopgaver, samt personalets efteruddannelse og kompetenceudvikling. Du får dermed rig mulighed for at udvikle, afprøve og implementere nye sygeplejefaglige tiltag, så vi holder os fagligt skarpe og opdaterede
  • kommer til at tage del i den daglige vagtplanlægning og drift
  • Du bliver en del af afsnittets ledelse og dermed også en central sparringspartner
     

Kan du genkende dig selv?

Du er autoriseret sygeplejerske og har måske specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje, en master- eller kandidatuddannelse, og så skal du have interesse for ledelse. Måske du tidligere har arbejdet med KAT eller DAT?

Med udgangspunkt i din anerkendende og respektfulde tilgang til patienter og kollegaer skaber du ro, samtidig med at du understøtter god trivsel og kommunikation i afsnittet.
Du tager ansvar, og er god til at prioritere dine opgaver i en travl hverdag. Du har et godt overblik og er indstillet på at være en rollemodel for god klinisk praksis.

Derudover forventer vi, at du er

  • motiveret for og formår at skabe forandringer
  • engageret og har gennemslagskraft
  • tydelig om forventninger, og du følger op med konstruktiv feedback

 

Derfor skal du søge job hos os!

  • Du får en unik mulighed for at være med til at danne kulturen og strukturen i vores nye team, hvor du får stor indflydelse på implementering og integration af nyt afsnit
  • Du får mulighed for at udvikle dit faglige lederskab i et tillidsfuldt samarbejde med afdelingssygeplejersken

Vi glæder os meget til at møde dig.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Stillingen er en fuldtidsstilling med primært dagvagter og hver 3. weekend. Vi ønsker stillingen besat pr. 1. august 2022 eller efter aftale.

 

Er du klar til en ny udfordring? 

Afdelingssygeplejerske Liselotte Wendelboe Larsen er klar på en kop kaffe, rundvisning eller svare på spørgsmål. Kontakt hende på tlf. 40899768 eller mail liselotte.wendelboe.larsen@regionh.dk

Ansøgningsfristen er onsdag den 15. juni 2022. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 25. Du bedes uploade CV og uddannelsesbevis sammen med din ansøgning. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Glostrup
  • Kontaktperson
    Liselotte Wendelboe Larsen
  • Adresse
    Nordstjernevej 41, 2600 Glostrup
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2022
  • Regionens jobnr.
    241461
  • Quick-nr.
    431421
  • Indrykningsdato
    23-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    15-06-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Glostrup
  • Adresse
    Nordstjernevej 41, 2600 Glostrup
  • Kontaktperson
    Liselotte Wendelboe Larsen
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2022
  • Regionens jobnr.
    241461
  • Quick-nr.
    431421
  • Indrykningsdato
    23-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    15-06-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.