Region Nordjylland

Mave- og Tarmkirurgi: Læger

Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

Introduktionsstilling på Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital

Klinik Kirurgi og Kræft
Mave- og Tarm Kirurgisk Speciale
Aalborg Universitetshospital
Stillingsnr: 8001-12-30-i-04

Introduktionsstilling med tilhørende uddannelsesprogram i kirurgi er ledig til besættelse pr. 1. september 2022 eller efter aftale.

Mave- Tarm Kirurgisk Speciale er regionens højt specialiseret enhed indenfor kirurgisk gastroenterologisk udredning og behandling. Der er ca. 7100 indlæggelser årligt, hvoraf ca. 50 % er akutte. Der er dermed mulighed for at opnå stor erfaring i håndtering af akutte kirurgiske patienter.
Der modtages både patienter med maligne og benigne tilstande inden for det øvre og nedre kirurgiske speciale. Der varetages desuden både akutte og elektive patientforløb som varierer mellem sammedagskirurgiske-, ambulante- og accelereret patientforløb samt kræftpakkeforløb.  

Som introduktionslæge vil du i specialet gennemgå et uddannelsesprogram i koloskopioplæring samt oplæring i basal benign kirurgi i afsnittet på Hobro Sygehus.
Uddannelsesprogrammet for koloskopi er systematisk og målrettet oplæring i koloskopi, med simulatortræning, teoretiske sessioner, direkte supervision, delvist supervision samt evaluering med DOPS (Direct Observed Practical Skills). Der udleveres uddannelsesbevis efter programmets gennemførelse.
Uddannelse i benign basal kirurgi omfatter procedurer som laparoskopisk cholecystektomi og hernie kirurgi.
Fast track oplæring vægtes højt og man bliver som introlæge prioriteret til de samme funktioner i to måneder ad gangen, så oplæringen bliver intensiveret.

Programmet for introduktionsstilling vil være som følger:
To måneders introduktion til afdelingen så denne læres at kende.
To måneder hvor man indgår i afdelingens vagtrul samt prioritering til laparoskopiske cholecystektomier og herniekirurgi i Hobro.
To måneder hvor man indgår i afdelingens vagtrul dog med særlig fokus på at lave gastroskopier på vores AVA-stue (avanceret skopistue).
To måneder hvor man indgår i afdelingens vagtrul, dog vil man blive prioriteret til Fast Track oplæring i koloskopier i Hobro.
De sidste fire måneder indgår man ligeledes i afdelingens vagtrul med fokus på deltagelse på akutlejet.

Vi tilbyder:
En til tider travl afdeling med god stemning og god kollegial opbakning. Herudover tilbyder vi:
 
  • Oplæring i basal benign kirurgi, herniekirurgi og laparoskopisk cholecystektomi
  • Grundig endoskopisk oplæring i gastroskopi og efterfølgende formaliseret Fast Track oplæring i koloskopi
  • Gode muligheder for forlænget ansættelse i kombination med forskning
  • Man indgår i mellemvagtslag som er 8-skiftet vagt på tjenestestedet

Vagtstruktur:
Som mellemvagt fungerer du som supervisor og sparringspartner for yngre kolleger i KBU. Vagten er 8-skiftet vagtrul. Primærjournaler varetages døgnet rundt af kirurgisk forvagt. Kirurgi i vagten udføres i samarbejde mellem kirurgisk mellem- og bagvagt. Bagvagten har tilstedeværelsesvagt

Dine kvalifikationer:
  • Du har gennemgået og bestået din KBU
  • Du er interesseret i speciallægeuddannelsen i kirurgi og ønsker at udvikle og afprøve dine evner for faget.
  • Du skal være i stand til at indgå i en dynamisk arbejdsplads med mange akutte patienter.
  • Du skal være i stand til at træffe selvstændige, kvalificerede beslutninger.
Ansøgningsfrist 19. juni 2022.

Specialeprofil
Mave- og Tarmkirurgisk speciale har funktioner på henholdsvis Aalborg Universitetshospital Syd og i Hobro.

I Aalborg varetages primært den højtspecialiserede diagnostik og behandling af kirurgisk gastroenterologiske sygdomme for Region Nordjylland og basisniveau behandling for lokalområdet.
Afdelingen er inddelt i en øvre og nedre sektion, der igen er teamopdelt for henholdsvis maligne og benigne diagnoser.

I Hobro varetages primært elektiv kirurgi, overvejende galdestens- og herniekirurgi samt basisbehandling af lokalbefolkningen. Der udredes og opereres også nedre, benigne tilstande.
Der er også urologi og gynækologi i Hobro, hvor udredning og behandling varetages af de respektive specialer fra Aalborg.
Fra august 2014 overgik afsnittet i Hobro til ren dagkirurgisk aktivitet.

Endoskopienheden
Der udføres ca. 12.200 endoskopier årligt. Rutineundersøgelser foretages på endoskopiafsnit i både Hobro og Aalborg. Derudover har afdelingen to dedikerede stuer til avanceret endoskopi i Aalborg, hvor der varetages alle former for endoskopiske procedurer, herunder ESD, EMR og stentanlæggelse i såvel øvre som i nedre GI-tract, HALO ablation, dobbeltballonenteroskopi, SPY-ERCP og alm. ERCP, endoskopisk nekrosektomi, cystogastrostomi, EUS med FNA mm.

Lægebemandingen i det Mavetarm Kirurgisk Speciale er aktuelt 2 ledende overlæger, 1 klinisk professor, 20 overlæger, 11 afdelingslæger, 8 hoveduddannelseslæger i kirurgi, 5 introduktionslæger og 8 basislæger.
Hoveduddannelsesforløb i kirurgi, sker i samarbejde med Regionssygehusene i Hjørring, Viborg og Randers. Herudover varetages fagområdeuddannelse i kolorektal-, øvre GI- og HPB-kirurgi.

Vagtbemanding
Overlægevagten består af overlæger med vagt fra bolig. Vagten er inddelt i øvre og nedre team.
Bagvagten består af afdelingslæger og 1. reservelæger i hoveduddannelse i kirurgi med tilstedeværelsesvagt i hospitalet.
Mellemvagten er i tilstedeværelses vagt.
Forvagten er i tilstedeværelses vagt.

Et andet overlægevagtlag med beredskabsvagt varetager den akutte del af de højtspecialiserede øvre funktioner inklusiv komplikations-kirurgi.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Lotte Laursen Klagenberg
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    1
  • ESK-numre
    8001-12-30-i-04
  • Speciale
    Kirurgi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2022
  • Regionens jobnr.
    13233
  • Quick-nr.
    431576
  • Indrykningsdato
    25-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    19-06-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Lotte Laursen Klagenberg
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    1
  • ESK-numre
    8001-12-30-i-04
  • Speciale
    Kirurgi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2022
  • Regionens jobnr.
    13233
  • Quick-nr.
    431576
  • Indrykningsdato
    25-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    19-06-2022 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Introstilling på Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital

Aalborg Universitetshospital  |  Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
Introduktionsstilling  |  Kirurgi

Opslået
24-04-2025

Ansøgningsfrist
11-05-2025