Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby

Assisterende afdelingssygeplejerske til intensivt afsnit 809

Vi søger en ny assisterende afdelingssygeplejerske, som har lyst til at tage del i sygeplejeledelsen af afsnittet, sammen med afdelingssygeplejersken og den kliniske sygeplejerske.

 

Vi ønsker en assisterende afdelingssygeplejerske, der

  • med interesse for udarbejdelse af vagtplaner
  • tager medansvar for implementering af instrukser, standarder o.l.
  • er rollemodel for god klinisk praksis
  • er medansvarlig for at sikre gode arbejdsgange i afsnittet og på centeret, samt tager højde for det gode patientforløb

 

Dine kommende ansvarsområder

Sammen med den kliniske sygeplejespecialist, har du en særlig opgave i forhold til arbejdet med kvalitet i sygeplejen og i det kommende år, fokus på KAT og BBUI (bedre behandling under indlæggelse).

I samarbejde med afdelingssygeplejersken kommer du til at varetage

  • ledelsesmæssige, koordinerende og pædagogiske funktioner i relation til afvikling af det daglige arbejde i afdelingen, i samarbejde med afdelingssygeplejersken
  • uddannelsesmæssige og udviklingsmæssige opgaver i afsnittet, i samarbejde med afdelingssygeplejersken.
  • afdelingssygeplejerskens funktioner, i dennes fravær

 

Lidt om afsnit 809

Vores afsnit er i gang med at udvikle sygeplejen med både større og mindre projekter. Vi arbejder med medinddragelse af personalegruppen og derfor vil du, som assisterende afdelingssygeplejerske, fungere som tovholder i flere af arbejdsgrupperne.

Afsnit 809 er et lukket intensivt afsnit, der er normeret til 13 patienter og modtager patienter med forskellige akutte psykiatriske lidelser i dag- og aftentimerne.
Alle patienter har enestuer med eget bad og toilet og vores fysiske rammer er gode.
Der er mulighed for at skærme enkelte patienter, i en særlig del af afsnittet. Vi har gennem en årrække arbejdet målrettet med metoder til at nedbringe tvang, særligt bæltefikseringer.

I sygeplejen har vi fokus på at skabe og udvikle relationer til patienterne ud fra et kognitivt og miljøterapeutisk perspektiv. Da der er evidens for at aktiviteter kan medvirke til at nedbringe brugen af tvang, så er der særligt fokus på dette område i både dag, aftenvagter og weekender.

 

Vi tilbyder

  • grundig introduktion til funktionen & Psykiatrisk Center Glostrup
  • mentorordning & fast supervision
  • medindflydelse, idet vi arbejder med løbende forbedringer
  • kurser i voldsforebyggelse og kontinuerlig vedligeholdelsestræning.
  • netværk på tværs af afsnittene for assisterende afdelingssygeplejersker

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer i dag- og aftenvagter og arbejde hver 4. weekend.

Løn i henhold til gældende overenskomst og principper for ny løn.

Ansøgningsfrist: 06.06.22

 

Samtaler afholdes i uge 23, dog senest den 09.06.22

 

Ønsker du nærmere oplysninger – kontakt venligst

Afdelingssygeplejerske Karen Jurlander, tlf. 51583779 eller klinisk sygeplejespecialist Katarina Nenadovic på tlf. 38645590

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Glostrup
  • Kontaktperson
    Karen Jurlander
  • Adresse
    Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    241561
  • Quick-nr.
    431607
  • Indrykningsdato
    25-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    06-06-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Glostrup
  • Adresse
    Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby
  • Kontaktperson
    Karen Jurlander
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    241561
  • Quick-nr.
    431607
  • Indrykningsdato
    25-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    06-06-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.