Region Syddanmark
Baagøes Allé 15, 5700 Svendborg
Vi skal have en baby! - Barselsvikariat med vagt her 4. weekend
Vi skal have en baby! - Barselsvikariat med vagt hver 4. weekend
Forberedelse og Opvågning har brug for dig, da vi har personale der er venter sig.
Så har du lyst til nye udfordringer og til at arbejde i et afsnit, hvor du har mulighed for at dygtiggøre dig inden for opvågningsspecialet, og samtidig få kendskab til flere kirurgiske specialer?
Så søger vi sygeplejersker med start pr. 1. august 2022 eller før hvis du kan.
Forberedelse og Opvågning:
I Forberedelse og Opvågning (FOPA) observerer, plejer og behandler vi børn og voksne. Hos os møder de elektive operationspatienter ind til forberedelse forud for operation og kommer til observation efter endt operation og hjemsendes. De patienter, der skal indlægges efter komplekse operationsforløb observeres i den del af FOPA, der har døgnåbent. Her har de akutte patienter også deres opvågningsforløb. Vi har et tæt samarbejde med de kirurgiske specialer, og sygeplejersker fra specialerne har også dagligt fremmøde i afsnittet. FOPA er forankret i Anæstesiologisk Intensiv Afd. V., Svendborg, som har en koordinerende rolle i forhold til de fælles patientforløb.
FOPA består af fire fysiske enheder, en i Nyborg og tre Svendborg. Du vil blive ansat i hele Forberedelse og Opvågning men primær have arbejdssted i Svendborg. Du har weekendvagt hver 4. uge, og i gennemsnit ca. 6-7 vagter (12-20, Aften eller Nat) på 4 uger.
Fælles for alle opvågningsforløb er, at her er brug for specialiseret viden og færdigheder inden for akutbehandling, smerteterapi, kvalmeprofylakse og psykisk omsorg.
Hvis du bliver vores kollega, bliver du rigtig god til, at:
- danne dig et sygeplejefagligt overblik over din patients behov for pleje og behandling
- mestre ABCDE - den systematiske tilgang i vurdering af patientens tilstand - og handle ud fra denne
- bevare overblikket i kritiske situationer og handle ud fra den givne situation
- arbejde selvstændigt efter COPAS retningslinjer
- udvise den ro, omsorg og empati en opvågningspatient og pårørende har brug for
- få patienten til at føle sig tryg, unik og imødekommet
- på kort tid skabe tætte relationer til patient og pårørende i en afdeling med højt aktivitetsniveau og patientflow
Vi sørger for, at du bliver klædt rigtig godt på
Med individuelt tilrettelagte introduktions-og oplæringsforløb og mentorer sørger vi for, at du i trygge rammer bliver klar til at udøve selvstændig postoperativ sygepleje.
Som ny opvågningssygeplejerske får du både teoretisk og bed-side oplæring. Introduktions- og oplæringsperioden varer typisk 8 uger, hvor du er uden for normering. Du bliver tilknyttet en til to sygeplejerske-mentorer. De sørger for din praktiske oplæring, og for at du falder godt til i afdelingen. På FOPA fortsætter du din læring med ugentlig undervisning, simulationstræning, temadage mm. Vil du dygtiggøre dig inden for opvågningsspecialet, får du også mulighed for at deltage i UFO, som er et målrettet uddannelsesforløb for opvågningssygeplejersker i Region Syddanmark
Vi forestiller os, at du:
- Har lyst, evner og klinisk kompetence til at yde sygepleje af høj kvalitet.
- Har et højt fagligt engagement og er interesseret i kontinuerlig faglig og personlig udvikling.
- Er samarbejdsorienteret, serviceminded og medvirker til, at patienterne og deres pårørende oplever sig set, hørt og respekteret.
- Trives i et miljø med flow og mange interessenter.
- Har energi og godt humør, og tager ansvar for det gode arbejdsmiljø.
Løn – og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Region Syddanmark anvender 3 måneders prøvetid.
Ansøgningsfrist d. 23. juni 2022.
Ansættelsessamtaler afvikles løbende.
Du er meget velkommen til at kontakte Afdelingssygeplejerske Camilla Bloch Jespersen, mail: camilla.bloch.jespersen@rsyd.dk og tlf. 20 48 08 03, for yderligere oplysninger eller hvis du har lyst til at komme forbi og se og høre mere om Forberedelse og Opvågning.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Fakta
- Arbejdssted
OUH, Svendborg Sygehus -
Kontaktperson
Vivian Fredberg - Adresse
Baagøes Allé 15, 5700 Svendborg - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2022 - Regionens jobnr.
221105 - Quick-nr.
431612 - Indrykningsdato
25-05-2022 -
Ansøgningsfrist
23-06-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH, Svendborg Sygehus - Adresse
Baagøes Allé 15, 5700 Svendborg -
Kontaktperson
Vivian Fredberg - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2022 - Regionens jobnr.
221105 - Quick-nr.
431612 - Indrykningsdato
25-05-2022 -
Ansøgningsfrist
23-06-2022 (udløbet)
Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette
-
Barselsvikariat - sygeplejerske Øre-Næse-Hals og Børnekirurigsk sengeafsnit, Vejle Sygehus
Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus | Beriderbakken 4, 7100 Vejle
SygeplejerskeOpslået
21-05-2025Ansøgningsfrist
15-06-2025 -
Sygeplejerske til kirurgisk afdeling, Esbjerg Sygehus
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
SygeplejerskeOpslået
15-05-2025Ansøgningsfrist
18-06-2025 -
Barselsvikar søges til alsidigt speciale på Øre-, Næse-, Halskirurgisk Sengeafsnit F2, OUH
OUH Odense Universitetshospital, Odense | J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 84, 1. sal, 5000 Odense C
SygeplejerskeOpslået
20-05-2025Ansøgningsfrist
19-06-2025 -
Barselsvikariater i Dagkirurgisk Afsnit
Sygehus Sønderjylland, Sønderborg | Sydvang 1, 6400 Sønderborg
SygeplejerskeOpslået
22-05-2025Ansøgningsfrist
15-06-2025