Region Sjælland

Region Sjælland

Lykkebækvej 1, 4600

Fysioterapeut til fast stilling i medicinsk team, Sjællands Universitetshospital (SUH) Køge

Så er det nu …..!

Er du fysioterapeut med interesse og evt. erfaring inden for det medicinske speciale og for patientbehandling i akutregi, er dette noget for dig!

Vi søger en fysioterapeut til en fast stilling 37 timer ugentligt, med start d. 1. august 2022.

Vi har brug for dig der har interesse og kompetencer inden for medicinsk og mavetarmkirurgisk speciale. I specialet er der i patientforløbene særligt opmærksomhed på den respiratoriske og funktionsmæssige vurdering og behandling.

Medicinsk team arbejder med strukturerede og dokumenterede patientforløb. Det faglige blik er rettet mod at skabe overblik på patientens tilstand, og i samarbejde med patient og tværfaglige parter, at vurdere patientens aktuelle status, muligheder og begrænsninger i forhold til selvstændig funktion og rehabiliteringsbehov, rettet mod funktion i egne omgivelser. Ud fra patientens situation, tænkes hele rehabiliteringsforløbet igennem med vurdering, instruktion, hjælpemidler og vejledning i øvelser, der understøtter det gode forløb som patient på hospital, og videre i overgang til den kommunale genoptræning og videre rehabiliteringsforløb.

En af vore styrker er at have patient og -forløb i fokus, med solid faglighed for øje, samtidig med at være gode samarbejdspartnere til hinanden og andre faggrupper. Vi er patientens ambassadør, og gode til at samarbejde om en løsning. Vi er fokuserede og opsøgende i forhold til samarbejde, der højner kvalitet og handling omkring kerneopgaven og patientforløb i akutregi.                                                                                                                                                                                   

Vi søger dig der,  

  • Har interesse for og gerne erfaring med det medicinske og kirurgiske speciale, herunder respiratorisk fysioterapi
  • Kan indgå i praksis og patientbehandling med målrettet indsats, baseret på den fysioterapeutiske undersøgelse, klinisk ræsonnering, vurdering og behandling
  • Har blik for det gode og helhedsorienterede patientforløb, og hurtigt skaber overblik på patientens udfordringer
  •  Sammen med os kan prioritere hverdagens arbejdsopgaver
  • Med faglighed og relation i fokus, kan indgå i mono- og tværfagligt samarbejde
  • Er selvstændig, med en samtidig evne til samarbejde og være præcis i kommunikation
  • Kan bidrage positivt, konstruktivt og udviklende og have lyst til at være aktiv i at kvalificere og se udviklingspotentialer i den medicinske indsats og rehabilitering, i akutregi
  • Er åben, nysgerrig, reflekterende og imødekommende ift. sparring og læring

Vi tilbyder

  • En professionel afdeling med højt fagligt niveau, og et arbejdsfelt med selvstændighed og ansvar
  • Dedikerede kolleger, med et aktivt engagement i mono- samt tværfagligt samarbejde på afdelingerne
  • En afdeling der samarbejder tæt om opgaveløsning på tværs af specialer, og omkring udvikling af hverdagspraksis
  • Et godt kollegialt samarbejde. Vi er 28 fysioterapeuter, 9 ergoterapeuter og 2 afdelingsterapeuter. Kolleger som ledelse arbejder med fokus på åbenhed, godt samarbejde og arbejdsliv, i et miljø med engagement, dedikation og plads til godt humør  
  • Et SUH i bygningsfasen – hvor vi er i fuld gang med at forberede os på patientforløb i nye rammer. En spændende rejse, som du sammen med os, skal være med på.

Weekendvagter indgår i stillingen, ca. hver 8. weekend og på enkelte helligdage. I vagten dækkes hele hospitalet og derfor skal alle kunne håndtere andre specialer og områder end det man er ansat i, så som patienter inden for det ortopædkirurgiske speciale, abdominal kirurgi, respirationsfysioterapi, basisvurderinger og tests. Dette hjælper vi dig med at blive klædt på til.

Kan du se dig selv i denne stilling så ad os høre fra dig – og send os din ansøgning.

Samtaler afholdes onsdag d. 22. juni (formiddag) 

 

Har du lyst at høre mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte

Lilian Christensen, afdelingsterapeut for fysioterapeuter i medicinsk og ortopædkirurgisk team, på tlf. 23 32 62 10 / mail: lilchr@regionsjaelland.dk.

 

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Kontaktperson
    Lilian Christensen
  • Adresse
    Lykkebækvej 1, 4600
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    02-08-2022
  • Regionens jobnr.
    017336
  • Quick-nr.
    431873
  • Indrykningsdato
    31-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    19-06-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Adresse
    Lykkebækvej 1, 4600
  • Kontaktperson
    Lilian Christensen
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    02-08-2022
  • Regionens jobnr.
    017336
  • Quick-nr.
    431873
  • Indrykningsdato
    31-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    19-06-2022 (udløbet)
På baggrund af dette job