Blodprøver og Biokemi
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Bioanalytikere søges til Blodprøver og Biokemi, Aarhus Universitetshospital
Har du lyst og mod til at prøve kræfter med det biokemiske speciale, søger vi lige nu bioanalytikere hos Blodprøver og Biokemi, Aarhus UniversitetshospitalArbejdsopgaver
Fælles for alle stillingerne er, at prøvetagning på ambulante og indlagte patienter er en kerneopgave. I nogle af stillingerne kan der endvidere være analysearbejde og betjening af apparatur i det område, du tilknyttes.
Vi tilbyder
En afdeling, hvor omsorg for hinanden vægtes højt. Vi har fokus på det gode samarbejde, og lægger vægt på en uhøjtidelig tone og en positiv tilgang til arbejdet, der smitter af på kollegaer og patienter.
De ledige stillinger er i sektionerne:
Præanalyse Logistik
3 vikariater med start 1. juli 2022 eller efter aftale. Der er tale om 1-årig vikariater.
Om Præanalyse Logistik
Du vil blive en del af et team på 21 bioanalytikere, der sætter præanalytisk kvalitet og udvikling meget højt.
Vi varetager funktioner i vores prøvetagningsenheder samt prøvetagning på de kliniske afdelinger. Vi bemander dagligt Den Mobile Prøvetagningsenhed, som kører ud til nogle af de mest sårbare patienter for at tage blodprøver og EKG.
Desuden varetager vi funktioner i prøvefordelingen. I prøvefordelingen håndterer vi de prøver, som sendes til Aarhus Universitetshospital og sørger for, at de bliver sendt videre til de rigtige laboratorier i hele landet. Det er også os, der står for at videresende de prøver, vi tager på afdelingerne og i prøvetagningsenhederne.
Vi har i sektionen forskudte vagter i hverdage og dagvagter i weekender.
Spørgsmål rettes til afdelingsbioanalytiker Hans Vejersøe Gregersen på hagreg@rm.dk.
Multi S
Fast stilling med start 1. juli 2022 eller efter aftale.
Om Multi S
I sektionen vil du blive en del af et team af 26 engagerede bioanalytikere, der alle skifter mellem præanalytiske- og laboratorie opgaver.
De præanalystiske opgaver varetages både på de klinisk afdelinger og i vores prøvetagningsenheder i den nordlige del af AUH. Her er bl.a. psykiatrien, AKUT/Traumecenteret og børneafdelingerne placeret. Du bliver derfor en del af det team, der varetager prøvetagningen for disse patientgrupper.
De primære funktionsområder i laboratoriet vil blive
Massespektrometriske-, kromatografiske-, immunkemiske- og kemiske analyser af medikamenter, herunder antibiotika, immunsuppressiva, misbrugsstoffer (cannabis, ecstacy, kokain), svampemidler, psykofarmaka og biologiske lægemidler. Vi har regionsfunktion i monitorering af lægemidler.
I Multi S deltager vi i vagter døgnet rundt alle årets dage. Vagtarbejdet består primært af prøvetagning på de kliniske afdelinger.
Spørgsmål rettes til afdelingsbioanalytiker Margrethe Sønderskov Christensen på margrchr@rm.dk.
Hæmatologi
Fast stilling og vikariat med start 1. juli 2022 eller efter aftale. Vikariatet er 1-årig.
Om Hæmatologi
Du vil blive del af et team på 20 engagerede bioanalytikere i vores 24-7 laboratorie, der sætter kvalitet og udvikling meget højt. Vi varetager funktioner i vores prøvetagningsenheder samt prøvetagning på de kliniske afdelinger.
Det primære funktionsområde i laboratoriet er analyser inden for hæmatologi, hvor størstedelen af analyserne foretages på automatiserede udstyr, der er koblet på bånd. Hæmatologiske kvantiteter analyseres på Sysmex XN9000, HbA1c analyseres på Capillarys udstyr, og allergi analyser på Phadia. I sektionen udføres derudover manuelt differentiering af leucocytter samt special hæmatologiske undersøgelser.
Vi har i sektionen forskudte vagter, weekendvagter, aften- og nattevagter.
Spørgsmål rettes til afdelingsbioanalytiker Lone Siig på lonesiig@rm.dk.
Præanalyse Patient
1 fast stilling med start 1. juli 2022 eller efter aftale.
Har du lyst til at blive en del af en sektion, hvor opgaverne særligt koncentrerer sig omkring patientgruppen børn og unge. Kan du se dig selv i et team bestående af 22 bioanalytikere, hvor udvikling, nysgerrighed på egen læring og gensidig respekt for hinanden er i højsædet?
Så er du måske vores nye kollega.
Om Præanalyse Patient
Vi varetager funktioner i vores prøvetagningsenheder samt prøvetagning på de kliniske afdelinger. Derudover vil du kunne blive introduceret til glukosebelastning, Den Mobile Prøvetagningsenhed, de laboratoriefaglige konsulenter og svedtest.
De laboratoriefaglige konsulenter oplærer og rådgiver praksispersonale og udfører kvalitetssikring af POCT udstyr i praksis.
Svedtest analysen for diagnosticering og monitorering af cystisk fibrose udfører vi på ugebasis.
I Den Mobile Prøvetagningsenhed udfører vi blodprøver og EKG på de mest sårbare patienter i deres eget hjem. Den Mobile Prøvetagningsenhed kører ud alle hverdage.
Spørgsmål rettes til afdelingsbioanalytiker Lene Pajbjerg Daugaard på ledaug@rm.dk.
Kvalifikationer
Vi forventer, at du har følgende kvalifikationer
- er autoriseret bioanalytiker eller en anden relevant baggrund
- bevarer ro og overblik, også når det går stærkt
- er omhyggelig, ansvarsfuld, loyal, arbejdsom og fremmødestabil
- kan lide patientkontakt
- er en god kollega, der har fokus på alles arbejdsmiljø.
Blodprøver og Biokemi, Aarhus Universitetshospital har mere end 300 medarbejdere. Vi har årligt omkring 1,4 million patientkontakter, og afgiver omkring 13 millioner analysesvar. Ydelserne udføres for hospitalets kliniske afdelinger og områdets praktiserende læger. En række specialanalyser udføres også for andre sygehuse. I afdelingen er et godt arbejdsmiljø prioriteret højt, og aktuelt er der en særlig indsats omkring det psykiske arbejdsmiljø, som alle medarbejdere forventes at bidrage positivt til.
Ansøgning
Har du lyst til at være en del af en afdeling, der satser på at levere høj kvalitet med patienten i fokus, så send en ansøgning, hvor du beskriver dine kompetencer og interesser. Alle stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge og med vagtforpligtigelse i større eller mindre omfang. Mødetiden i dagtid er 07.00 – 14.24. Har du andre specifikke ønsker, bedes dette anført i ansøgningen. For at komme i betragtning skal CV og eksamensbevis inkl. karakterblad vedhæftes ansøgningen.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
Ansøgningsfristen er den 10. juni 2022.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Hans Vejersøe Gregersen - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2022 - Regionens jobnr.
36464 - Quick-nr.
431888 - Indrykningsdato
01-06-2022 -
Ansøgningsfrist
10-06-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Hans Vejersøe Gregersen - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2022 - Regionens jobnr.
36464 - Quick-nr.
431888 - Indrykningsdato
01-06-2022 -
Ansøgningsfrist
10-06-2022 (udløbet)
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Bioanalytikere søges til to specialist stillinger ved Patologi på Regionshospitalet Viborg
Regionshospitalet Viborg | Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
BioanalytikerOpslået
14-04-2025Ansøgningsfrist
18-05-2025 -
Bioanalytiker søges til afsnit 1 ved Nuklearmedicin og PET, Aarhus universitetshospital
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
BioanalytikerOpslået
25-04-2025Ansøgningsfrist
15-05-2025 -
Bioanalytiker og bioanalytikervikar til Laboratorieenheden, Blodprøver og Biokemi, Regionshospitalet Randers
Regionshospitalet Randers | Skovlyvej 1, 8930 Randers
BioanalytikerOpslået
10-04-2025Ansøgningsfrist
11-05-2025 -
Bioanalytiker søges til afsnit 1 ved Nuklearmedicin og PET, Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
BioanalytikerOpslået
25-04-2025Ansøgningsfrist
15-05-2025