Region Syddanmark

Region Syddanmark

Baagøes Allé 15, 5700 Svendborg

Ortopædkirurgisk afsnit O1, OUH Svendborg Sygehus søger en engageret fysioterapeut til fastansættelse i nyoprettet stilling i sengeafsnit fra 1. august eller efter aftale

Stillingen er på 37 timer, hvor der indgår en ugentlig senvagt (kl. 10-18) samt weekendvagter og vagt på helligdage.

Vi er en tværfaglig personalegruppe, der består af fysio – og ergoterapeuter, social – og sundhedsassistenter og sygeplejersker.

Patienterne er akutte, traume- og hoftefrakturpatienter, planlagte hofte- og knæpatienter, sammedagskirurgiske patienter. Til afdelingen hører også et ortopædkirurgisk ambulatorie, hvor personale fra sengeafsnittet har funktion

Siden juni 2021 har fysio- og ergoterapeuter været ansat i afsnittet med det formål, at styrke den rehabiliterende indsats i patienternes forløb. Det er en proces, som vi arbejder med hver dag.

Med denne stilling ønsker vi at ansætte en fysioterapeut, som vil indgå i et tæt teamsamarbejde med social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og ergoterapeuter. Det betyder, at vi i fællesskab planlægger, koordinerer og udfører alle opgaver omkring patienterne.

Vi søger en fysioterapeut:

  • Der kan se værdien i og kan arbejde i tværfaglige teams med social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og ergoterapeuter, men også kan arbejde selvstændigt, effektivt og omsorgsfuldt – og som har en positiv, glad og motiverende adfærd.
  • Der ser det som en spændende udfordring at arbejde med komplekse patientforløb, hvor mange forskelligartede opgaver må løses i et fællesskab, så patienten modtager den mest optimale pleje og behandling.
  • Der har stor ansvarsfølelse for relationen med patienterne og deres pårørende.
  • Der aktivt medvirker til kontinuerlige forbedringer og som både bidrager til og støtter op omkring udviklingen og styrkelsen af den rehabiliterende indsats.

Dine hovedopgaver som fysioterapeut i sengeafsnittet er:

  • At udføre fysioterapeutisk undersøgelse og vurdering hos alle nyindlagte patienter, og efterfølgende udføre fysioterapeutisk behandling og træning dagligt hos alle relevante patienter med afsæt i den rehabiliterende tankegang.
  • At afdække patientens bevægelsesproblemer, ressourcer og kontinuerligt under indlæggelsesforløbet at træne patienten med fokus på at opnå den bedste rehabilitering
  • At udføre respirationsundersøgelse- og behandling herunder mobilisering, vejrtrækningsteknik og behandling med PEP-fløjte.
  • Sammen med dit team at tage ansvar for både at tilrettelægge og udføre alle opgaverne hos og omkring patienterne.
  • At samarbejde med plejepersonalet ved modtagelse og udskrivelse af patienten med særligt fokus på tidligere funktionsniveau, boligforhold etc. - og dokumentation af informationer og observationer i EPJ.

Vi tilbyder dig:

  • Introduktion og oplæring.
  • At tage del i udviklingen af, hvordan vi bedst muligt styrker den rehabiliterende indsats i de forskellige planlagte og akutte patientforløb.
  • En afdeling med et meget engageret personale.
  • Tværfaglig undervisning.
  • Et personale med meget høj grad af sociale kompetencer.

 Uddannelseskrav

  • Autorisation som fysioterapeut

Løn og ansættelsesvilkår

  • Aflønning sker i henhold til overenskomst, og stillingen er omfattet af lokal løndannelse. Derfor er et fyldestgørende CV vigtigt. 

Har ovenstående vakt din interesse og kan du se dig selv i denne funktion og i vores afsnit, send da en ansøgning senest d. 27. juni 2022

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 29. juni 2022

Hvis du ønsker at besøge os i afdelingen, læse funktionsbeskrivelsen eller blot ønsker flere oplysninger om stillingen, så kontakt gerne afdelingssygeplejerske Helle Nimb, afdelingssygeplejerske Maja Lærke Rasmussen på tlf. 63201270 eller teamledende terapeut for ergo- og fysioterapeuter i afdeling O1, Annika Nicolaas på tlf. 29166766

Vi glæder os til at høre fra dig!

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Gitte Havndrup Jensen
  • Adresse
    Baagøes Allé 15, 5700 Svendborg
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2022
  • Regionens jobnr.
    221193
  • Quick-nr.
    432054
  • Indrykningsdato
    03-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    29-06-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    Baagøes Allé 15, 5700 Svendborg
  • Kontaktperson
    Gitte Havndrup Jensen
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2022
  • Regionens jobnr.
    221193
  • Quick-nr.
    432054
  • Indrykningsdato
    03-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    29-06-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.