Interventionsafsnittet på Afdeling for Røntgen og Skanning, Blegdamsvej søger radiograf
Vi udvider vores afdeling med endnu et behandlingsrum. Afdeling for Røntgen og Skanning, Rigshospitalet Blegdamsvej, søger radiograf til en fast stilling i gennemsnit 37 timer/uge til vores interventionsafsnit, ansættelse efter aftale.
Vores speciale er interventionsradiologi. Vi arbejder i et internationalt miljø, i tæt samarbejde med radiologer, hvor vi undersøger og behandler patienter i alle aldersgrupper. Vores anatomiske arbejdsområde er alle kar (arterier/vener) fra halsen og ned (minus hjertet) samt lever og galdegange. Vi assisterer til interventioner i kar og lever/galdegange. Vi drager omsorg for patienten, den tid behandlingen tager. Vi er yderst specialiserede, da nogle behandlinger kun udføres hos os. Mange af vores patienter er akutte, det skaber en uforudsigelig og spændende hverdag. Vi indgår i et vagtteam med resten af Afdeling for Røntgen og Skanning om aftenen og i weekender/helligdage. Vi vedligeholder vores vagtkompetencer i knogle/thorax/stue funktionerne. Vi dækker døgnet med 2 radiografer alle ugens dage. Om natten er vi på tilkald fra hjemmet. Oplæring til specialet gives.
I dag arbejder vi i 4 undersøgelses/behandlingsrum. 2 i egen afdeling (Philips Allura Biplane og Canon/Toshiba Infinix) 1 hybridstue på operationsgangen til brug i vagt (Philips Allura) og 1 i traumecenteret 1 dag om ugen (Phillips Allura) Vi er 13 radiografer, 1 sygehjælper og 1 afdelingsradiograf.
Stillingen ønskes besat af en radiograf der er/har:
- Interesse for og gerne erfaring med interventionsradiologi.
- Fagligt engagement, selvstændighed og fleksibilitet.
- Gode samarbejds- og kommunikationsevner.
- Team-player.
- Lyst til at arbejde i et tværfagligt team og aktivt bidrage til kompetent og omsorgsfuld patientbehandling.
- En positiv livsindstilling og godt humør.
Det vi godt kan lide ved vores arbejde:
- En travl, udfordrende og uforudsigelig hverdag.
- Et indholdsrigt arbejde, som har stor betydning for den enkelte patient.
- Et godt tværfagligt samarbejde med de øvrige faggrupper i afdelingen.
- Et speciale i udvikling.
- Et uhøjtideligt miljø.
Da vi arbejder i gennemlysning, kræver jobbet at du kan holde til at bære blyforklæde mange timer dagligt. Vi er undervisningssted for radiografstuderende og alle radiografer deltager i den praktiske undervisning af de studerende.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem bl.a. DSR og Danske Regioner.
Vil du vide mere om stillingen, eller har lyst til at komme på besøg hos os, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsradiograf Birgitte Andresen på tlf.nr. 35458588.
Ansøgningsfrist 4. Juli.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Birgitte Andresen - Stillingstyper
Radiograf - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
241995 - Quick-nr.
432553 - Indrykningsdato
13-06-2022 -
Ansøgningsfrist
04-07-2022 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×