Region Hovedstaden
Lersø Parkallé 107, 1. sal, 2100 København Ø
Erfaren, fagligt engageret og selvstændig sygeplejerske søges til ungdomspsykiatrisk ambulatorium, Bispebjerg.
Har du lyst til at arbejde med unge med psykiske vanskeligheder og gøre en forskel for dem og deres familier? Så er dette job noget for dig!
Jobbet
Ambulatoriet for unge udreder og behandler unge i alderen 14-17 år, der er henvist for psykisk sygdom eller psykisk udviklingsforstyrrelse af et omfang, der kræver udredning og eventuel behandling i hospitalsregi.
Du vil indgå i et team, hvor behandlingen af patienter med opmærksomhedsforstyrrelser vil være en stor del af dit arbejde. Denne gruppe af patienter udviser en væsentlig grad af comorbiditet, hvorfor du skal have øje for bredden af de psykiatriske symptomer, ligesom psykoedukation vil være en vigtig del af dine arbejdsopgaver.
Dit team ledes af en speciallæge, og du vil herudover arbejde sammen med andre sygeplejersker og i perioder uddannelseslæger. I har fælles faglige konferencer, og der er rig mulighed for sparring, idet vi i ambulatoriet lægger stor vægt på åbenhed og tilgængelighed til gavn for vores patienter og medarbejdernes trivsel.
Dine opgaver og ansvarsområder
- Ambulant medicinkontrol- både allerede igangværende forløb og opstart af nye henviste unge
- Støttende samtaler
- Psykoedukation af patienter og familier- både individuelt og eventuelt i gruppe. Aktuelt har vi i teamet gruppeforløb til nydiagnosticerede unge med opmærksomhedsforstyrrelser, hvor vi lægger vægt på recovery- og empowermenttankegangen, ligesom vi har løbende gruppetilbud til de unge og deres familier omkring medicinorientering. Vi ser gerne, at du har lyst til at være med til at udvikle vores gruppetilbud, men det er ikke et krav.
Velkommen indenfor hos Ambulatorium for unge B195
Ambulatoriet rummer flere teams, som alle varetager basal udredning og behandling af en bred vifte af ungdomspsykiatriske problemstillinger, herunder bl.a. opmærksomhedsforstyrrelser, affektive lidelser, psykose, autisme og angst.
I tillæg hertil har de enkelte teams særlige funktioner så som udredning og behandling af selvmordstruede, af børn og unge med kønsidentitetsforstyrrelser, samt af unge med bipolar affektiv sindslidelse.
I dette år skal vi i gang med at arbejde med F-ACT-modellen, hvilket giver mulighed for mere fleksible og intensiverede forløb for en gruppe af vores patienter.
Afsnittets medarbejderstab omfatter på nuværende tidspunkt 4 speciallæger, læger under uddannelse, 2 specialpsykologer, psykologer- herunder psykologer under uddannelse til specialpsykolog, specialsygeplejersker og ambulatoriesygeplejersker, en socialrådgiver og lægesekretærer.
Afsnittet ledes af overlæge Pernille Prahl og afdelingssygeplejerske Lars Elvang i fællesskab.
Afsnittet deltager i den præ- og postgraduate læge- og sygeplejerskeuddannelse.
Vi tilbyder
En spændende og alsidig hverdag i et afsnit præget af et højt fagligt niveau, godt kollegaskab og en arbejdskultur kendetegnet ved åbenhed og mulighed for sparring. Vi tilbyder supervision i afsnittet, ligesom du vil få tildelt en mentor, som vil hjælpe dig i introduktionsfasen. Arbejdstiden er på hverdage inden for tidsrummet 8-16, fri weekender og helligdage.
Vores forventninger til dig
Vi forventer, at du er uddannet sygeplejerske og har erfaring inden for det børne- og ungdomspsykiatriske område- gerne med opmærksomhedsforstyrrelser- og at du med din erfaring hurtigt kan danne dig et overblik og håndtere egne patientforløb under supervision og vejledning.
Desuden forventer vi, at du:
- kan arbejde selvstændigt
- har mod på at være en del af et uddannelsesmiljø, hvor vejledning af studerende er en del af din hverdag
- kan indgå i et afsnit, hvor hverdagen kan være uforudsigelig, og hvor vi træder til og hjælper hinanden ved behov
- har en anerkendende og respektfuld tilgang til patienter og pårørende
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer med tiltrædelse pr. 1/9-2022. Arbejdstiden er på hverdage inden for tidsrummet 8-16, fri weekender og helligdage.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, når der indstilles til ansættelse.
Vi glæder os til at invitere en ny kollega ind i vores fællesskab
Synes du at ovenstående lyder interessant, så er vi meget interesseret i at høre fra dig.
Søg via link senest onsdag den 3. juli 2022
Du bedes uploade ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi forventer at afholde samtaler fredag den 5. juli 2022.
Der indhentes efter aftale med ansøger altid referencer inden endelig beslutning om ansættelse.
Mere information: Vil du høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Lars Elvang på 38 64 11 73.
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser.
Centeret har to kliniske afdelinger: Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen. Herudover har centeret en række støttefunktioner og en forskningsenhed. Samlet er vi ca. 750 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 9.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk
Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien"
Fakta
- Arbejdssted
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden -
Kontaktperson
Lars Colding Elvang - Adresse
Lersø Parkallé 107, 1. sal, 2100 København Ø - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2022 - Regionens jobnr.
242005 - Quick-nr.
432571 - Indrykningsdato
14-06-2022 -
Ansøgningsfrist
03-07-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden - Adresse
Lersø Parkallé 107, 1. sal, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Lars Colding Elvang - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2022 - Regionens jobnr.
242005 - Quick-nr.
432571 - Indrykningsdato
14-06-2022 -
Ansøgningsfrist
03-07-2022 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Sygeplejerske til ældrepsykiatrisk team på Psykiatrisk Center Glostrup
Psykiatrisk Center Glostrup | nordstjernevej 41, 2600 Glostrup
SygeplejerskeOpslået
26-05-2025Ansøgningsfrist
12-06-2025 -
Sygeplejerske eller ergoterapeut til Psykiatrisk Ambulatorium på Lygten, KBH NV
Psykiatrisk Center København | Møntmestervej 17, 2400 København NV
SygeplejerskeOpslået
05-06-2025Ansøgningsfrist
19-06-2025 -
Klinisk sygeplejespecialist til lukket retspsykiatrisk afsnit A1 på Psykiatrisk Center Sct. Hans
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Boserupvej 2, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
27-05-2025Ansøgningsfrist
16-06-2025 -
Vil du være en del af et stærkt og erfarent team? – og vil du have chancen for en karriere på landets største hæmatologiske afdeling?
Rigshospitalet | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
05-06-2025Ansøgningsfrist
23-06-2025 -
Endokrinologisk og nefrologisk afsnit på søger sygeplejerske
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
SygeplejerskeOpslået
13-05-2025Ansøgningsfrist
12-06-2025