Kræftafdelingen
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Sygeplejerske til Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital, Stråleklinik Herning
Stråleterapi til kræftpatienter er i rivende udvikling, og Kræftafdelingen er med i front. Vi søger sygeplejersker med klinisk erfaring til den 1-årige stråleterapiuddannelse.Din vigtigste opgave som sygeplejerske i Stråleklinik Herning bliver at varetage strålebehandling og kompleks korttidssygepleje til kræftpatienter i både kurative og palliative forløb. Herunder skal du sammen med patienten og de pårørende identificere og håndtere bivirkninger til strålebehandling.
Du bliver en del af et tværfagligt team med kompetente, engagerede og dygtige kollegaer, hvor teknologi og sygepleje går hånd i hånd. Du får mulighed for at dygtiggøre dig i højteknologisk behandling, hvor vi har stort fokus på at udvikle og skabe det bedst mulige individuelle forløb for alle vores patienter.
For at kunne varetage den højteknologiske behandling, skal du gennemgå en 1-årig uddannelse i stråleterapi. Uddannelsen foregår i et spændende læringsmiljø, hvor du blandt andet træner dine færdigheder i vores 3D-accelerator.
Uddannelsesforløbet består af 12 ugers teori, som foregår i hhv. Aarhus, København, Herlev og Odense samt 35 ugers klinisk læring. Grundet vores kommende flytning til Regionshospitalet Gødstrup, vil den kliniske læring fra uge 40-4 være i Stråleklinik Herning og fra ca. uge 5-26 2023 vil den foregå i Stråleklinik Århus. Herefter foregår resten af uddannelsen i Stråleklinik Herning. Efter bestået uddannelsesforløb, er der mulighed for fastansættelse i Stråleklinik Herning. Læs mere om uddannelsen her.
Hvad forventer vi af dig?
- at du engagerer dig i uddannelsen og tager ansvar for at blive integreret i klinikken
- at du er imødekommende over for patienter, pårørende og kollegaer, så du bidrager til en god stemning i afdelingen
- at du har lyst til at varetage korttidssygepleje til patienter med kræft
- at du kan bevare overblikket i en travl hverdag med komplicerede problemstillinger
- at du har flair for teknologi og har lyst til at arbejde i et højteknologisk miljø.
Vi tilbyder dig
- et veltilrettelagt uddannelsesprogram
- et godt studiemiljø med blandt andet studiegrupper og tid til fordybelse, udvikling og refleksion
- faste vejledere, som følger dig gennem den kliniske del af uddannelsen
- mulighed for fastansættelse efter bestået eksamen
- løn under uddannelse
- mulighed for individuelle samtaler og supervision med Kræftafdelingens psykolog
- et godt arbejdsmiljø i en stabil personalegruppe, hvor vi blandt andet holder teammøder for at fremme trivsel og arbejdsglæde hos den enkelte
- en arbejdstid på hverdage fra kl. 7.30-15 med få aftener og helligdage.
Hvem er vi:
Stråleklinikken i Herning har to acceleratorer, en CT-skanner og et overfladeapparat. Vi tilbyder behandling til patienter med kræft i bryst, blærehalskirtel, tarm, hjerne eller i huden samt lindrende strålebehandling af en række symptomer til flere forskellige diagnosegrupper. Derudover har vi et lille sygeplejeambulatorium, hvor vi har prostatapatienter til opfølgning efter deres strålebehandling samt brystkræft patienter, som har fået protokolleret behandling. Tre gange om ugen har vi patientskoler for nye patienter, hvor der undervises i strålebehandling og bivirkninger til dette. Vi har godt samarbejde med Kræftrådgivningen, hvor vi sammen driver en mentorordning med tidligere patienter samt et månedligt mandenetværksmøde.
Lige nu er vi fortsat beliggende på Møllegade 16 i Herning. Afdelingen flytter til Gødstrup i sommeren 2023.
Stråleklinikken i Herning er en del af Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital. Vi har et tæt samarbejde med stråleklinikken i Aarhus. Kræftafdelingen er en stor afdeling med to sengeafsnit, fire ambulante klinikker, to stråleklinikker og diverse forsknings-, udviklings- og specialenheder. Vi beskæftiger over 600 mennesker fordelt på ca. 20 faggrupper. Afdelingen har 8.400 nyhenviste patienter årligt, 120.000 ambulante besøg og 10.000 sengedage. Vi udfører årligt 55.000 strålebehandlinger og giver 25.000 medicinske kræftbehandlinger.
Du kan læse mere om Kræftafdelingen AUH på hjemmesiden
Det praktiske:
Du er meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Malika Lynggaard Uth på 6093 8451 eller på maluth@rm.dk.
Spørgsmål vedrørende uddannelsen kan stilles til uddannelsesleder Tove Trans på 2388 6938 eller på tove.trans@rm.dk
Vi holder åbent hus mandag den 15. august 2022 kl. 16-17 på Møllegade 16, hvor du kan komme og se afdelingen samt høre mere om strålebehandling og uddannelsen.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation og en tilfredsstillende børneattest.
Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 24. august 2022.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Malika Lynggaard Uth - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2022 - Regionens jobnr.
36703 - Quick-nr.
432638 - Indrykningsdato
15-06-2022 -
Ansøgningsfrist
20-08-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Malika Lynggaard Uth - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2022 - Regionens jobnr.
36703 - Quick-nr.
432638 - Indrykningsdato
15-06-2022 -
Ansøgningsfrist
20-08-2022 (udløbet)
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Sygeplejerske i evalueringsansættelse ved Medicinsk sengeafsnit 2, Regionshospitalet Horsens
Regionshospitalet Horsens | Sundvej 30, 8700 Horsens
SygeplejerskeOpslået
05-05-2025Ansøgningsfrist
22-05-2025 -
Specialuddannelse til anæstesisygeplejerske, Regionshospitalet Gødstrup
Regionshospitalet Gødstrup | Hospitalsparken, 15, 7400 Herning
SygeplejerskeOpslået
03-04-2025Ansøgningsfrist
21-05-2025 -
Sygeplejerske til Neurologisk Rehabilitering, Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
SygeplejerskeOpslået
29-04-2025Ansøgningsfrist
26-05-2025 -
Bioanalytiker/sygeplejerske/radiograf søges til PACE ved Nuklearmedicin og PET, Aarhus universitetshospital
Aarhus Universitetshospital | Brendstrupgårdsvej 100, 8200 Aarhus N
SygeplejerskeOpslået
25-04-2025Ansøgningsfrist
26-05-2025 -
Søger du et menningsfuldt sommerjob som sygepleje-studerende? Så kig med her
Regionshospitalet Viborg | Heibergs Alle, 4, 8800 Viborg
SygeplejerskeOpslået
16-05-2025Ansøgningsfrist
15-06-2025