Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Er du vores nye kollega til ambulatoriet i Afdeling for Infektionssygdomme på Rigshospitalet

Afdeling for Infektionssygdomme mangler en lægesekretær på 30 timer ugentligt til at fuldende drømmeholdet.

Vi er 6 sekretærer fordelt på 4 afsnit og vi har spærret en plads til dig i vores ambulatorie. Vi tilbyder varierende administrative opgaver lige fra registrering i Sundhedsplatformen til callcenter, reception og understøttelse af det tværfaglige samarbejde.

Vores speciale er kendetegnet af tværfaglighed og et dedikeret personale, der alle har fokus på det bedste forløb for patienterne. Afdeling for Infektionssygdomme er et højt specialiseret og bredt speciale, der bl.a. varetager udredning og behandling af patienter med HIV, hepatitis, tuberkulose, tropesygdomme, immundefekter, cystisk fibrose.

Vi tilbyder god onboarding og oplæring ud fra at du skal kende, kunne og beherske vores arbejdsgange. Der vil være et onboarding- og introduktionsprogram og tværfagligt i afdelingen bliver der løbende planlagt undervisning, så du bliver klædt på i forhold til vores speciale.

Vi ønsker, at du

  • Er uddannet lægesekretær
  • Er en teamplayer
  • Er it-kyndig og med kendskab til sundhedsplatformen
  • Har lyst til at yde optimal service for vores patienter
  • Har lyst til at samarbejde mono- som tværfagligt
  • Tager ejerskab gennem tydelig involvering og er med til at øge kvaliteten og udviklingen af vores arbejde

Vi tilbyder dig

  • 30 timer ugentligt mandag til fredag
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Introduktion/oplæring i både ambulatorie og sengeafsnit.
  • At sætte dit potentiale, din viden og din erfaring i spil
  • Arbejdsfællesskab hvor vi er fælles om at komme i mål og videre
  • Løbende personalemøder med den ledende lægesekretær
  • 1:1-samtaler efter behov
  • Årlig MUS

Vi har ikke faste hjemmearbejdsdage, men det er en mulighed, hvis det handler om at få enderne til at mødes og afdelingens øvrige drift kan bære det.

Vi er fordelt med et stort ambulatorie på 2. sal, som er normeret til 4 sekretærer. På 3. sal sidder der en sekretær og varetager opgaver bredt for afdelingen. På 4. og 5. sal fordeler to sekretærer sengeafsnittene mellem sig. Der er opgaver som er specifikt tilknyttet de enkelte afsnit, men langt de fleste registreringsmæssige opgaver er et fælles ansvar som vi løser i dialog med hinanden.

Vi er en lille gruppe og er derfor afhængige af ikke kun hinanden, men også et godt arbejdsmiljø, hvor tonen er ordentlig. Der kan være dage, hvor det hele går lidt stærkt og hvor et godt overblik og en hjælpende hånd er nødvendigt for at komme i mål og videre.

Stillingen er ledig snarest muligt, men vi venter rigtig gerne på DIG.
Vi glæder os til at modtage en motiveret ansøgning :)

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst mellem Regionernes Løn- og Takstnævn og HK-Kommunal for lægesekretærer m.fl.

Du er velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Frederikke Løye på telefon 35 45 88 01 for yderligere information. Ansøgningsfristen er søndag den 3. juli 2022. Samtaler holdes løbende.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Frederikke Løye-Philipsen
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    242068
  • Quick-nr.
    432717
  • Indrykningsdato
    16-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    03-07-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Frederikke Løye-Philipsen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    242068
  • Quick-nr.
    432717
  • Indrykningsdato
    16-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    03-07-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.