Region Nordjylland

Uddannelse, Læring og Ledelse

Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst

Sammenhængende uddannelsesforløb i Kirurgi for kommende KBU læger

Er du født med en skalpel i hånden og har du lyst til at få styr på din fremtid som kirurg, så læs med her

I Region Nordjylland har en tilladelse til at udbyde sammenhængende uddannelsesforløb for kommende læger i den kliniske basisuddannelse, og det er vi glade for. Det ligger os nemlig meget på sinde at give vores uddannelsessøgende læger den bedst mulige uddannelse med et højt fagligt niveau i international topklasse og et godt uddannelsesmiljø. Et godt uddannelsesforløb giver nemlig lyst til mere, og noget af det, vi ved, der virker, er kontinuitet i gennem uddannelsen. Og med de sammenhængende uddannelsesforløb kan vi tilbyde netop det. Derfor kan du som kommende KBU-læge nu søge sammenhængende uddannelsesforløb af forskellig varighed i Region Nordjylland.
 
Kirurgi er enestående som akademisk fag, idet det indebærer mulighed for at dyrke håndværksmæssige talenter i meget udstrakt grad og derudover byder faget på teoretiske muligheder af enhver art, da faget spænder meget vidt inden for sine diagnostiske og behandlingsmæssige muligheder. Kirurgi er undersøgelse, diagnostik, behandling og opfølgning af sygdomme, symptomkomplekser og medfødte misdannelser, hvor operative indgreb er eller kan blive aktuelle.
 
Specialet inkluderer diagnostik og behandling af kirurgiske lidelser i gastrointestinalkanalen, lever/galdeveje, pancreas, milt, mamma og bugvæg samt basal børnekirurgi. Læger, der uddannes i kirurgi, har fra begyndelsen en omfattende kontakt med patienter. I starten i form af akut modtagelse og stuearbejde og afhængig af uddannelsesniveau med en tiltagende operativ oplæring
 
I Region Nordjylland har vi fået tilladelse til at udbyde sammenhængende KBU og Introduktionsstilling (2 år)

Det sammenhængende uddannelsesforløb kan se ud som det følgende eksempel:
KBU:
 
Kirurgisk afd., Regionshospitalet Nordjylland(RHN) - 6. mdr.
Praksisansættelse, område Nord - 6. mdr.
 
Introduktionsstilling:               
 
Kirurgisk afd. RHN - 12. mdr.

Der er flere kombinationsmuligheder og vi vil gerne kunne tilbyde dig præcis den forløbssammensætning, du ønsker. Derfor vil vi bede dig om at udfylde et prioriteringsskema, som du kan finde på dette link, og vedlægge det ansøgningen under kategorien ”øvrige dokumenter”.
 
For at være kvalificeret til at søge en stillinger skal du være tilmeldt KBU runden 2023-1 ved Sundhedsstyrelsen. Hvis du bliver tildelt et sammenhængende uddannelsesforløb udgår du af KBU ordningen, og vil herved ikke modtage et lodtrækningsnummer.
 
Ansættelsessamtalen vil som udgangspunkt finde sted om formiddagen den 08.09.2022.
 
Med et sammenhængende uddannelsesforløb vil du få rig mulighed for at gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel som læge i Region Nordjylland, uden at gå på kompromis med kontinuiteten i dit øvrige liv.
 
Vi glæder os til at høre fra dig.

Du kan læse mere om de sammenhængende forløb, herudover også se en FAQ på følgende link: https://rn.dk/da/Genveje/Karriere/Laege/Uddannelseslaege/Sammenhaengende-uddannelsesforloeb
 
Læs mere om specialet i deres faglige profil.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospital Nordjylland & Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Christoffer Mühlendorph Knudsen
  • Adresse
    Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Kirurgi
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2023
  • Regionens jobnr.
    13350
  • Quick-nr.
    432777
  • Indrykningsdato
    17-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    14-08-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospital Nordjylland & Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst
  • Kontaktperson
    Christoffer Mühlendorph Knudsen
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Kirurgi
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2023
  • Regionens jobnr.
    13350
  • Quick-nr.
    432777
  • Indrykningsdato
    17-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    14-08-2022 (udløbet)
På baggrund af dette job