Region Syddanmark

Region Syddanmark

Sydvang 1, 6400 Sønderborg

Speciallæge i intern medicin/almen medicin til Medicinsk Modtagelse, Medicinske Sygdomme, Sygehus Sønderjylland

Afdelingen Medicinske Sygdomme søger en speciallæge i intern medicin/almen medicin eller andet relevant akut speciale og akut medicinsk erfaring, med tiltrædelse 1. oktober 2022 eller efter aftale.

Medicinske Sygdomme er en afdeling bestående af flere afsnit. Afsnittene er ledet af ledende overlæger, suppleret af fagansvarlige overlæger, en eller flere oversygeplejersker og ledende lægesekretærer

Afsnit placeret i Sønderborg

  • Medicinsk Modtagelse rummer afdelingens akutte medicinske modtagelse, medicinsk ambulatorium samt Diagnostisk Center
  • Diabetes, Hormon- og Nyresygdomme omfatter sengeafsnit, specialeambulatorier og hæmodialyseafsnit 
  • Lungesygdomme og Kræftsygdomme består af specialerne lungemedicin, hæmatologi og onkologi samt fagområdet palliation

Afsnit placeret i Tønder

  • Medicinsk Daghospital har udelukkende ambulant funktion, herunder akut modtagelse af ambulante patienter

Afsnit placeret i Aabenraa

  • Ældresygdomme, der ud over et stort sengeafsnit også varetager udredning af demens, faldudredning og funktionstab
  • Mave-tarmsygdomme med et sengeafsnit samt 2 ambulatorier; intern medicin og gastromedicin

 

Afsnittet Medicinsk Modtagelse består af: 

  • Sengeafsnit med akut modtagelsesfunktion af intern medicinske patienter fra optageområdet samt specialepatienter i lungesygdomme, nyresygdomme, endokrinologi og diabetes samt onkologiske patienter
  • Medicinsk Modtagelse Ambulatorium, som har funktion som Diagnostisk Center og udreder MUP/MAS-patienter, men også intern medicinsk funktion med opfølgning på udskrivelser, udredning af dyspnø og subakutte patienter såsom DVT-forløb.

I Medicinsk Modtagelse arbejder vi for tiden specifikt med

  • Videreudvikling af Medicinsk Modtagelse Ambulatorium i henhold til den kompleksitet der ligger i at have både subakut funktion og samtidig have flere ambulante forløb med snitflader til husets ambulatorietorv
  • Videreudvikling af Medicinsk Modtagelse og det arbejde som foregår med at konvertere indlagt aktivitet til ambulant (sammedagssporet) samt understøtte konceptet om sammedagssporet, der er etableret

Vi har stort fokus på anvendelse af basale ultralydsundersøgelser i det daglige arbejde og har indkøbt nye ultralydsscannere til både modtagelsen og de perifere medicinske afsnit og hvor vi tilbyder oplæring i hjerte-, lunge- og abdominal ultralyd.

Medicinske Sygdomme lægger stor vægt på uddannelse af læger. Der er således konstant et stort antal uddannelseslæger på alle niveauer i afdelingen. Den administrative del af uddannelsen varetages aktuelt af en uddannelsesansvarlig overlæge og 2 uddannelseskoordinerende yngre læger.

Sygehus Sønderjylland, Sønderborg er udnævnt til specialesygehus og Medicinske Sygdomme har derfor indledt en spændende organisatorisk og faglig proces, som en kommende speciallæge skal understøtte i samarbejde med den ledende overlæge og fagansvarlige speciallæge for Diagnostisk Center.

Sygehus Sønderjylland har stort fokus på at styrke forskningen og Medicinske Sygdomme har etableret en forskningsenhed: Medicinsk Forskningsenhed, blandt andet med fokus på patienter med kroniske sygdomme, sektorovergange mm.

Vi forventer at du

  • er speciallæge i intern medicin og gerne grenspeciale, eventuelt erfaring i akut medicin
  • har fokus på at skabe patientforløb, der har værdi for patienterne 
  • har gode kvalifikationer og erfaring med videreuddannelse af læger
  • har fokus på udvikling, kvalitet og kontinuitet 
  • er indstillet på at gå i vagter

Vi tilbyder

  • medindflydelse på udviklingen af afdelingen  
  • tæt samarbejde med mange intern medicinske specialer og funktion i eget speciale 
  • velfungerende tværfagligt samarbejde med udgangspunkt i patientforløb  
  • godt lægefagligt miljø  
  • mulighed for forskningsaktivitet og på sigt oprettelse af et klinisk lektorat 

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger/Yngre læger. 

Yderligere oplysninger:  

Du kan læse mere om afdelingen Medicinske Sygdomme på Medicinske Sygdomme (sygehussonderjylland.dk)  

Stillingsbeskrivelse kan rekvireres hos sekretær for afdelingsledelsen Ulla Mai, mail: Ulla.Mai@rsyd.dk

Du er også velkommen til at kontakte os for at høre mere om stillingen:

  • Cheflæge, klinisk lektor, ph.d. Frans Brandt Kristensen, tlf. 7997 3010, mail: fbk@rsyd.dk  
  • Ledende overlæge Morten Stenberg, tlf. 4143 6681, mail: Morten.Stenberg@rsyd.dk

Ansøgning:  

Du søger via linket nedenfor.  

 

Af hensyn til en eventuel overlægebedømmelse, som vil ske på baggrund af en vurdering af dine kompetencer inden for hver af de 7 roller, bedes du også udfylde skema til bedømmelse og vedhæfte din ansøgning. Du finder skemaet på regionens hjemmeside: Bedømmelse af overlæger ved ansættelse (regionsyddanmark.dk)  eller du kan rekvirere det hos ulla.mai@rsyd.dk

Ansøgningsfrist er den 7.7.2022, ansættelsessamtaler afholdes løbende.  

Vi kontakter dig i ansættelsesprocessen på den e-mail adresse, du opgiver i forbindelse med din ansøgning i det elektroniske system. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Sønderjylland, Sønderborg
  • Kontaktperson
    Ulla Mai Busch
  • Adresse
    Sydvang 1, 6400 Sønderborg
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern Medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2022
  • Regionens jobnr.
    221387
  • Quick-nr.
    432780
  • Indrykningsdato
    17-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    07-07-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Sønderjylland, Sønderborg
  • Adresse
    Sydvang 1, 6400 Sønderborg
  • Kontaktperson
    Ulla Mai Busch
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern Medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2022
  • Regionens jobnr.
    221387
  • Quick-nr.
    432780
  • Indrykningsdato
    17-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    07-07-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.