Region Sjælland

Region Sjælland

Ringstedgade 57, 4700 Næstved

Bioanalytikere til barselsvikariater på Klinisk biokemisk afd. Næstved Sygehus

Bioanalytikere til barselsvikariater på Klinisk biokemisk afdeling, Næstved Sygehus

Vi søger bioanalytikere til to barselsvikariater. Det ene i perioden d. 1. september 2022 til d. 30. september 2023. Det andet i perioden d. 1. oktober 2022 til d. 31. oktober 2023 / evt. med start d. 1. september.

Stillingerne er på 37 timer ugentlig med vagtforpligtigelse.

Vi kan tilbyde dig en arbejdsplads hvor:

  • Vi har et introduktionsprogram og en mentorordning til alle nyansatte
  • Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø – både fysisk og psykisk
  • Vi har fokus på kompetenceudvikling og uddelegering af ansvar
  • Vi har mulighed for faglig udvikling i superbrugerfunktioner
  • Vi har et stort udbud af spændende analyseudstyr

Vi har arbejdsopgaver inden for klinisk biokemisk analysearbejde og udfører EKG- og blodprøvetagning på børn og voksne. Vi har også et stort ambulatorie, hvor de vagtgående bioanalytikere sammen med det faste personale også varetager blodprøvetagning. Vi er alle ansvarlige for at oplære nyt personale og studerende i praktisk arbejde.

Efter nødvendig oplæring har fundet sted, vil du formentlig skulle deltage i afdelingens vagtordning, som i øjeblikket indebærer dag- og aftenvagter på hverdage og dagvagter i weekend og på helligdage, samt vagter ved aftenåbent i ambulatoriet til kl. 17.

Du skal være uddannet bioanalytiker, være parat til at tage ansvar og have lyst til nye udfordringer. Vi forventer, at du er glad for patientkontakt og vil vægte et godt samarbejde med vores brugere højt. Vi er med i hele forløbet fra blodprøven tages på de kliniske afdelinger eller i vores ambulatorium til svaret afgives, derfor vil vi gerne have, at du er service- og kvalitetsbevidst.

Fakta om afdelingen

Afsnittet i Næstved er en del af Klinisk Biokemisk afd., Næstved-Slagelse-Nykøbing F Sygehus og har ca. 40 medarbejdere fordelt på bioanalytikere og laboranter.

Klinisk biokemisk afdeling er akkrediteret efter standarden ISO 15189.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger samt stillingsprofil

Hvis ovenstående har vakt din interesse og du har fået lyst til at høre mere om stillingen og dine kommende kollegaer inden du sender en ansøgning, har du mulighed for at kontakte os eller komme på et uformelt besøg og se afdelingen. Kontakt afdelingsbioanalytiker Mette Bille tlf. 56 51 40 45 eller e-mail: mbi@regionsjaelland.dk

Ansøgning vedlægges CV og eksamensbeviser.

Ansøgningsfrist:

Den 17. juli 2022.

Samtaler:

Vi forventer, at samtaler vil finde sted d. 26. juli 2022.

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse 
Sammen er vi bedst.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Næstved Sygehus
  • Kontaktperson
    Mette Bille
  • Adresse
    Ringstedgade 57, 4700 Næstved
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    02-09-2022
  • Regionens jobnr.
    017859
  • Quick-nr.
    432782
  • Indrykningsdato
    17-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    17-07-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Næstved Sygehus
  • Adresse
    Ringstedgade 57, 4700 Næstved
  • Kontaktperson
    Mette Bille
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    02-09-2022
  • Regionens jobnr.
    017859
  • Quick-nr.
    432782
  • Indrykningsdato
    17-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    17-07-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.