Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 16, 5000 Odense C

Kom og prøv din indre ambulatoriebehandler af

1 års vikariat ledigt i Affektivt Team, Børne- og Ungdomspsykiatri Odense

Har du lyst til at være med til at afklare, udrede og behandle børn og unge mellem 6 og 19 år inden for det affektive speciale? Tænker du ligesom os, at det psykiatriske speciale er det bedste? Har du lyst til en stilling i vores hverdagsåbne ambulatorium? Så er det måske dig, vi leder efter.

Vi har fået mulighed for at byde velkommen til en ny psykolog i vores ambulatorium. I Affektivt Team arbejder vi med visitering, udredning og behandling af børn og unge, der har depression, angst, OCD, personlighedsforstyrrelser samt selvmordstanker og selvskade.

Arbejdet i ambulatoriet består af:

  • Afklaring og visitering af nye patienter, der typisk er henvist fra egen læge, kommunale familiehuse og PPR-afdelinger eller andre samarbejdspartnere
  • Deltagelse i udredningsforløb herunder uddybende samtaler og indhentning af anamnestiske oplysninger
  • Behandlingsforløb hvor patienten kommer til individuelle samtaler ved fast behandler – vi arbejder fortrinsvis ud fra en kognitiv terapeutisk ramme men har også andre terapiformer i ambulatoriet.
  • Gruppeforløb med psykoedukation og psykoterapi – ex. manualiseret angstbehandlingsforløb for børn med angst og OCD eller psykoedukationsgrupper for patienter med skizofreni og deres pårørende.
  • Evt. OpS-forløb – særligt manualiseret forløb for unge med selvmordstanker- og adfærd.
  • Sundhedsambulatoriet – hvor vi arbejder med søvnforløb samt tilbyder individuelle SMART-forløb med henblik på at hjælpe de unge mennesker med motivation og forandring af forskellige livsstilsproblematikker.

 

Vi arbejder tværfagligt, og foruden sygeplejersker og psykologer er her ansat læger, socialrådgivere og lægesekretærer. Vi arbejder kontinuerligt med tydeliggørelse af den terapeutiske profil i arbejdet i Børne- og Ungdomspsykiatrien, og du vil komme i team med mange dygtige og erfarne kollegaer.

Vi ønsker os kolleger der:

  • Er uddannet psykolog; meget gerne med psykiatrisk erfaring inden for børne- eller voksenområdet
  • Har lyst til og flair for at arbejde med børn og unge mennesker med både psykiatriske, sociale og fysiske problemstillinger
  • Har lyst til arbejdet med børn og deres familier og har forståelse for netværkets vigtige betydning
  • Er kreativ i sin tilgang til patienterne, drevet af faglighed og nysgerrighed samt har lyst til udvikling
  • Har lyst til ambulatoriearbejde med fri hver weekend og alle helligdage men er indstillet på 1 lang dag om ugen, typisk til 16.30 eller 17.
  • Trives med selvstændigt arbejde, men samtidig ønsker at være en del af det tværfaglige team og bidrage i det fælles arbejde
  • Har lyst til at tage del i vores gruppebehandlinger og psykoedukationsgrupper

 

Vi tilbyder:

  • Fagligt dygtige og engagerede kolleger
  • En arbejdsplads med fokus på høj faglighed og kontinuerlig udvikling af denne
  • Indflydelse på egne arbejdstider indenfor ambulatoriets åbningstider – vi har fokus på balancen mellem arbejdsliv og privatliv
  • Et godt arbejdsklima, spændende og afvekslende arbejdsopgaver og løbende supervision
  • Mentorordning og fokuseret oplæring

Vi vil udarbejde et introduktionsprogram, der tager højde for dine individuelle kompetencer og samtidig sikrer en naturlig udvikling i opgaveporteføljen.

Stillingen er med start d. 1. august, eller efter aftale, og udbydes som 37 timer ugentligt eller efter aftale.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

 

Ansøgningsfristen er tirsdag d. 5/7-22.

Ansættelsessamtaler afholdes start uge 28.

Er du nysgerrig, men fortsat i tvivl, så ring gerne til funktionsleder Tina Bech på 2467 6497 eller send en mail på Tina.Bech@rsyd.dk

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Dansk Psykologforening og Regionernes Lønnings- og Takstnævn og er omfattet af lokal løndannelse, hvilket betyder, at der ved samtalen skal drøftes gensidige forventninger til dit lønniveau. Såfremt du ikke allerede er ansat ved Region Syddanmark, vil der være en prøvetid på 3 måneder. Der indhentes børneattest.

Vi skal gøre opmærksom på, at Børne- og Ungdomspsykiatri Odense er en røgfri arbejdsplads.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark
  • Kontaktperson
    Mette Holmberg
    mette.holmberg@rsyd.dk
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 16, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2022
  • Regionens jobnr.
    221413
  • Quick-nr.
    432917
  • Indrykningsdato
    21-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    05-07-2022


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 16, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Mette Holmberg
    mette.holmberg@rsyd.dk
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2022
  • Regionens jobnr.
    221413
  • Quick-nr.
    432917
  • Indrykningsdato
    21-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    05-07-2022

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Kom og prøv din indre ambulatoriebehandler af"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.