Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre

Introduktionsstilling i kardiologi, Amager og Hvidovre Hospital

Amager og Hvidovre Hospital er et af Danmarks største akuthospitaler.

Stillingen som reservelæge ved Hjertemedicinsk Afdeling på Amager og Hvidovre Hospital, er ledig til besættelse pr. 1. september 2022 eller efter aftale. Stillingen er af 12 måneders varighed.

Du vil indgå i et selvstændigt mellemvagtslag og der er desuden i vagtholdet omkring dig en kardiologisk bagvagt og en AMA-bagvagt, hvor sidstnævnte er i en døgndækkende tilstedeværelsesvagt. Der vil være tjeneste på både Hvidovre og Amager matriklen. På Amager matriklen indgår man kun i dagfunktioner.

Du vil få opgaver med superviseret planlægning af ambulante forløb for nye hjertepatienter, deltagelse i arbejdstest, stuegang og vagtarbejde. Der er i afdelingen undervisning i ekkokardiografi, ”Ekkokørekort”, som er til stor glæde for afdelingens yngre læger. Der vil være mulighed for deltagelse i Dansk Cardiologisk Selskabs ekkokurser.

Vores forventning er, at introlæger efter endt ansættelse har opnået stor rutine i EKG-tolkning og vurdering, og at man har erhvervet sig et, mindst, kendskab til ekkokardiografi.

Der er konferencer to gange dagligt hvor kliniske situationer vendes og undervisningssessioner flere gange ugentligt. Hvis du har interesse for forskning, vil der være muligheder for dette.

Om afdelingen

Personalemæssigt består Hjertemedicinsk Afdeling af ca. 200 personer med aktuelt 66 senge fordelt med 27 på Amager-matriklen og 39 på Hvidovre-matriklen.

På begge matrikler findes et stort hjerteambulatorium med en række specialiserede ambulante funktioner. Der udføres dagligt TTE og TEE, Holter og eventdiagnostik, desuden hjerte-CT, hjerte-MR og andre billeddiagnostiske modaliteter.

Der findes veletablerede hjertesvigts-klinikker på både Hvidovre-matriklen og Amager-matriklen, med teams af engagerede og dygtige sygeplejersker og læger.

Der foregår på Hjertemedicinsk Afdeling en omfattende forskningsaktivitet indenfor især kardiovaskulær epidemiologi, avanceret billeddiagnostik og arytmi med projekter i samarbejde med ind- og udenlandske hjertecentre. Afdelingen har i øjeblikket 3 Ph.d.-studerende.

Hjertemedicinsk Afdeling har en interesse for digital health, herunder telemedicin og andre innovative og patientinddragende initiativer.

Hjertemedicinsk Afdeling varetager desuden en støttefunktion for hospitalets øvrige funktioner og intensivafsnit, som udover akutmodtagelsen også omfatter Danmarks største infektionsmedicinske og mikrobiologiske afdelinger, samt velfungerende store kirurgiske funktioner.

I løbet af 2023 flytter Hjertemedicinsk Afdelings Hvidovre matrikel til Ny Amager Hvidovre Hospital, som aktuelt er under opførelse. Den nye bygning vil udover Hjertemedicinsk Afdeling blandt andet huse den nye FAM, hvor der forventes at kardiologien vil spille en betydende rolle. I FAMs 1. sal planlægges der en Hjertesektor ("Hjerteklynge"/ "Brystsmerteklinik") med plads til 13 kardiologiske senge. Kardiologien vil derudover have til huse i Ny Amager Hvidovre Hospitals 2. sal, som vil rumme både senge og ambulatorier.

Løn og ansættelse:

Sker i henhold til gældende overenskomst og ny løn.

Yderligere oplysninger:

Er der spørgsmål eller ønske om uddybning af ovenstående kontakt venligst:

Cheflæge, dr.med. PhD MSc Magnus T. Jensen

Tlf. 26 148 148 eller e-mail: magnus.thorsten.jensen@regionh.dk

Ansøgning:

Fremsendes online via linket, sammen med CV samt dokumentation for tidligere ansættelse.

Ansøgningsfrist: 01.07.22. Samtaler forventes afholdt i den efterfølgende uge på teams eller fysisk.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Magnus Thorsten Jensen
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    1
  • ESK-numre
    42
  • Speciale
    Intern medicin: Kardiologi
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2022
  • Regionens jobnr.
    242163
  • Quick-nr.
    432938
  • Indrykningsdato
    21-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    01-07-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Magnus Thorsten Jensen
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    1
  • ESK-numre
    42
  • Speciale
    Intern medicin: Kardiologi
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2022
  • Regionens jobnr.
    242163
  • Quick-nr.
    432938
  • Indrykningsdato
    21-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    01-07-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.