Region Sjælland

Region Sjælland

Smedegade 16, 4000

Specialpsykolog, Ungdomspsykiatrisk sengeafsnit U1 intensiv, Roskilde

 

Ved Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri, ungdomspsykiatrisk afsnit U1 intensiv/modtage afsnit, Roskilde er en stilling som specialpsykolog ledig fra den 1. oktober 2022. Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Ungdomspsykiatrisk Afsnit U1, intensiv
U1 intensiv består af 4 modtagesenge og 8 intensive senge.

Afsnittet er etableret ned til Roskilde Fjord, i en bygning fra 2012, som er bygget til på bedste vis at understøtte de børne- og ungdomspsykiatriske opgaver i relation til døgnregi - herunder både individuel behandling og miljøterapi. I samme bygning er der desuden et alment ungdomspsykiatrisk afsnit med 8 pladser og et afsnit til børn med 9 pladser.

Læs mere om afsnit U1 her

Den fast tilknyttede behandlergruppe består af fagpersoner, der på hver deres område har stor viden og er meget erfarne. Der er derfor optimale muligheder for vejledning og supervision af yngre kollegaer i dagligdagen samt for faglig udvikling.

Vi er en højt kvalificeret behandlergruppe med hver vores specialviden på forskellige områder. I afdelingen indgår foruden miljøterapeutisk personale aktuelt en klinisk overlæge og en afdelingslæge, en specialpsykolog (den aktuelle stilling, der nu er ledig) , en socialrådgiver, uddannelseslæger og uddannelsespsykologer. 

Der er et tæt samarbejde mellem alle faggrupper i U1 intensiv, som er organiseret i teams. Du forventes at indgå i understøttelse af det miljøterapeutiske arbejde. Vi arbejder helhedsorienteret, hvor biologi, udviklingspsykologi, psykopatologi, diagnostik, psykofarmakologi og psykoterapi forsøges udviklet og integreret på højeste niveau. Vi arbejder ud fra en mentaliseringsbaserset og dynamisk referenceramme, hvor respekt for og inddragelse af den nyeste teoretiske viden indenfor såvel det samlede psykologiske, som det psykiatriske felt.

Kompetencer

  • Uddannet specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri
  • Udviklingsorienteret både mono- og tværfagligt
  • Evne og erfaring i at arbejde selvstændigt samt i team
  • Proces- og resultatorienteret i forhold til opgaven
  • Organisatorisk indsigt og forståelse

Arbejdsopgaver:

  • Bringe specialpsykologisk viden i spil i relation til primæropgaven, og til det tværfaglige team
  • Varetage plan for den unges indlæggelse, herunder gennemgange af nye indlagte 
  • Deltage aktivt i den fortsatte udvikling og organisering af afsnittet
  • Varetage supervisionsopgaver
  • Varetage henholdsvis som korterevarende behandlings forløb
  • Netværksmøder og samarbejdsmøder med kommunalt regi
  • Rådgivning og vejledning til familier og øvrigt netværk

Vi tilbyder dig

  • Tilpasset introduktion 
  • En afvekslende hverdag – med børn og unge og familier i centrum
  • Samarbejde i et kompetent, tværfagligt udviklende miljø
  • Deltagelse i afsnittets interne og eksterne konferencer og supervision

Løn og ansættelsesforhold

Løn i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelsen er betinget af, at der senest ved tiltrædelsen foreligger tilfredsstillende børne- og straffeattest til offentligt brug.

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri dækker hele Region Sjælland. I regionen bor der ca. 185.000 børn og unge. Afdelingen består af otte kliniske afsnit, og de enkelte afsnit har selvstændig daglig ledelse, der alle refererer til afdelingsledelsen. Der er ca. 300 ansatte. Afdelingsledelsen og ledelsessekretariatet er placeret i Roskilde.

Yderligere oplysninger

Du er meget velkommen til at kontakte psykologfaglig ledende koordinator Annette Anbert, 29 27 12 66, eller oversygeplejerske Tina Fibiger Gildberg, 58 53 80 20, med henblik på en uformel drøftelse.

Ansøgning

Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse fremsendes elektronisk via ’søg jobbet’.

Ansøgningsfrist: 9. august 2022

Ansættelsessamtaler: 12. august 2022

 

"Mennesker og muligheder – en psykiatri med relationer”

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Tina Gildberg
  • Adresse
    Smedegade 16, 4000
  • Stillingstyper
    Psykolog med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2022
  • Regionens jobnr.
    017794
  • Quick-nr.
    432941
  • Indrykningsdato
    15-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    09-08-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Smedegade 16, 4000
  • Kontaktperson
    Tina Gildberg
  • Stillingstyper
    Psykolog med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2022
  • Regionens jobnr.
    017794
  • Quick-nr.
    432941
  • Indrykningsdato
    15-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    09-08-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.