Region Midtjylland

ADA Sengeafsnit 4

Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N

Overlæge søges på Sengeafsnit 4, AUH Psykiatrien

Overlæge søges på Sengeafsnit 4, AUH Psykiatrien
Afdeling for Depression og Angst søger pr. 1. september 2022 eller efter nærmere aftale en overlæge i 1 års vikariat til Sengeafsnit 4. Der er tale om en fuldtidsstilling uden vagter. Ved ønske om vagter, kan dette imødekommes i begrænset omfang.


Afdelingen for Depression og Angst
Afdeling for Depression og Angst er en af fire afdelinger, der til sammen udgør AUH Psykiatrien. Medarbejderstaben omfatter ca. 450 fuldtidsstillinger fordelt på tre sengeafsnit, Psykiatriens Hus og fire ambulante enheder. Hver enhed har sin egen funktionsledelse. Vi værdsætter et godt tværfagligt og kollegialt arbejdsmiljø og har fokus på inddragelse af medarbejdere, patienter og pårørende.

Om Sengeafsnit 4
Sengeafsnit 4 er et affektivt skærmet afsnit med plads til 24 patienter. Sengeafsnittet behandler primært patienter med bipolar eller unipolar diagnose, samt patienter med komplicerende somatisk lidelse.
 
Desuden behandler vi gravide med affektive lidelser og kvinder med fødselsdepression.

Faglig udvikling og forskning
I afdeling for Depression og Angst er vi optagede af at videreudvikle vores uddannelsesmiljø for både læger i uddannelsesforløb og for fastansatte læger, således at vi i afdelingen har de kompetencer, der må forventes af et universitetshospital. Vi har en meget aktiv forskningsenhed ledet af vores professor.

Overlægens arbejdsopgaver
  • Forestår og deltager i teamsamarbejdet om patienten.
  • Har lægefagligt ansvar vedrørende diagnostik og behandling af patienter.
  • Er ansvarlig for at bestemmelserne i Psykiatriloven overholdes og medvirker aktivt til nedbringelse af brug af tvang.
  • Har ansvar for at der udarbejdes behandlingsplaner for patienterne i samarbejde med de øvrige behandlere.
  • Deltager i behandlingskonferencer i afsnittet.
  • Understøtter afdelingens aktive uddannelseskultur og varetager selvstændigt undervisning, supervision og vejledning af læger, lægestuderende og andre faggrupper som led i ansættelsen på Aarhus Universitetshospital.
  • Indgår i lægegruppen i Afdeling for Depression og Angst og forventes her at være med til at præge den faglige udvikling i afdelingen.

Ønskede faglige kvalifikationer
  • Bred almenpsykiatrisk viden og erfaring.
  • Erfaring med arbejde i sengeafsnit med patienter med affektive sygdomme.
  • Evner og vilje til tværsektorielt og tværfagligt samarbejde.

Ønskede personlige kvalifikationer
  • Positivt menneske med klare holdninger.
  • Engageret, omsorgsfuld og troværdig i kontakten til patienter, pårørende og medarbejdere.
  • Evne til at formidle faglig identitet og holdninger til personalegruppen, specielt yngre læger.

Vi tilbyder
  • Et fagligt meningsfuldt og udfordrende job i universitetshospitalsregi med fokus på udredning og behandling af patienter inden for det affektive spektrum.
  • Et godt kollegialt samarbejde på tværs af afsnit og klinikker såvel som tværfagligt.
  • Et stærkt tværfagligt og lægefagligt miljø, sidstnævnte i form af en forholdsvis stor lægegruppe med fine muligheder for faglig sparring og et godt kollegialt fællesskab.
  • En dynamisk arbejdsplads, hvor vi som beskrevet sætter ekstra kræfter ind på at profilere os fagligt og være en dynamisk samarbejdspartner med de somatiske afdelinger på AUH.
 
Ansøgning
Ansøgning fremsendes senest d. 14. juli 2022.

Samtaler afholdes d. 18. juli 2022.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
 
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Farahna Harees pehare@rm.dk eller 23258288.
 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Farahna Harees
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2022
  • Regionens jobnr.
    36823
  • Quick-nr.
    433032
  • Indrykningsdato
    23-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    14-07-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Farahna Harees
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2022
  • Regionens jobnr.
    36823
  • Quick-nr.
    433032
  • Indrykningsdato
    23-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    14-07-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.