Region Syddanmark

Region Syddanmark

Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa

Børn- og ungepsykiatrisk dag- og døgnafsnit, Aabenraa søger en sygeplejerske til en fast stilling.

Børn- og ungepsykiatrisk dag- og døgnafsnit tilbyder en arbejdsplads hvor arbejdsmiljø, udvikling af faglighed, dialog og samarbejde med de unge og deres familier hele tiden er i fokus.
Vores vision er at have et trygt afsnit for patienter, personale og pårørende, hvor patienten og faglighed er i fokus. Vi samarbejder kontinuerligt på at finde gode strategier til gavn for den unge.

Jobbeskrivelse og arbejdsmiljø 
Som sygeplejerske på børne- og ungepsykiatriske dag- døgnsengeafsnit indgår du i et tværfagligt team, hvor fokus er på den helhedsorienterede sygepleje uagtet. De daglige opgaver kan variere fra håndtering af medicin, tvangsforebyggende sygepleje, pårørendeinddragelse og udarbejdelse af plejeplaner og kontakt til samarbejdspartner.

Du skal forvente et til tider højt arbejdstempo med akutte situationer samt høje følelsesmæssige krav, hvilket vi anskuer som en del af arbejdsopgaven. Derfor er det en prioritet at alle deltager og bidrager til meningsfyldte defusing, debriefing og supervision.

Derudover har vi oven på en turbulent tid, et kontinuerlig stort fokus på det, for den enkelte, gode arbejdsmiljø.
Vi arbejder med fire grundlæggende arbejdsmiljøværdier/leveregler, der skal være med til at sikre en sikkerhedskultur hvor alle bidrager og tager ansvar for arbejdsmiljøet.

  1. Jeg vil ikke have at nogen kommer til skade
  2. Jeg er ”direktør” for mine nærmeste 3 meter
  3. Hvad jeg går forbi accepterer jeg
  4. Et godt arbejdsmiljø skabes i fællesskab

Ydermere tilbydes årlig MUS-samtale og trivselssamtaler to gange om året, hvor fokus er på kompetenceudvikling og dialog om at skabe de bedste muligheder for at få privat- og arbejdsliv til at gå hånd i hånd.

Rammen for sygeplejen

Der arbejdes bl.a. med miljøterapi og Safewards som fundament for arbejdet på Børne- ungdomspsykiatrisk dag- og døgnafsnit, derudover er der en ramme som defineres i Psykiatriplanen 2020-2024:

Det bedst mulige behandlingsforløb er kendetegnet ved, at mennesker med psykisk sygdom mødes som ligeværdige partnere med indflydelse på deres egen behandling – og tilbydes et rettidigt, tilstrækkeligt, sammenhængende og recovery-orienteret patientforløb af høj kvalitet.”. 

Det ses ved at vi arbejder tværfagligt og tværsektorielt og vi har en helhedsorienteret tilgang til børn og unge med psykiske lidelser og deres familier. Du vil derfor komme til at samarbejde med såvel andre sygehusafdelinger, kommuner, praktiserende læger samt dag- og døgninstitutioner.
Den tværfaglige indsats er i højsædet og personalegruppen er sammensat af læger, psykolog, social- og sundhedsassistent, socialrådgiver, pædagoger, peer medarbejder, sekretær og køkkenmedarbejder.

Derfor søger vi en sygeplejerske, som

  • Har interesse i at arbejde med og tilegne sig viden inden for det børne- og ungdomspsykiatriske område
  • Ønsker, at bidrage til at højne den psykiatrisk sygepleje
  • Vil forpligte sig til at arbejde aktivt med at bidrage til et godt arbejdsmiljø
  • Kan arbejde selvstændigt og i teams.
  • Har gode evner for kommunikation samt evner ift. at strukturere, koordinere og bevare overblikket. Det forventes at man som sygeplejerske, på sigt, kan varetage funktionen som ansvarshavende sygeplejerske; i samarbejde med øvrige kollegaer og funktionslederen.

Vi kan tilbyde

  • Introduktionsprogram
  • 4 ugers intro
  • Mentorordning det første år, med mulighed for at forlænge
  • Supervision
  • Monofaglige møder
  • Et godt kollegialt sammenhold og sociale arrangementer.
  • Intern undervisning
  • Fortløbende fokus på udviklingspotentiale for den enkelte kollega og i fællesskabet. Du kan f.eks. blive tilbudt kurser i kognitiv adfærdsterapi, NADA og traume bevidst tilgang.

Der er tale om en fast stilling som sygeplejerske med tiltrædelse senest 1. august 2022 eller efter aftale.
I stillingen er der mulighed for 37 timer/uge i dag og natttevagt. Stillingen omfatter weekendarbejde hver 3. weekend i 12 timers vagter eller hver 2. weekend i 8 timers vagter.

Generelt om Børn- og ungdomspsykiatrisk afdeling Aabenraa:

Fysisk er Børne- og Ungdomspsykiatri Sydjylland placeret på tre matrikler og rummer ambulatorier i Vejle, Esbjerg og Aabenraa samt døgnafsnit i Esbjerg og i Aabenraa. Vi modtager patienter fra 13-19 år. Dag, aften, nat og weekend/ helligdage modtager afsnittet akutte patienter fra hele den jyske del af regionen.
Ledelsen udøves i en matrixorganisation med funktionslederne, der har personaleansvar og de ledende overlæger, der har det faglige udviklingsansvar. Sammen understøtter de medarbejderne i løsningen af kerneopgaven. Den overordnede ledelse for de tre matrikler varetages af afdelingsledelsen, bestående af en afdelingschef og en chefsygeplejerske. Du kan læse mere om afdelingen på hjemmesiden om Psykiatrien i Syddanmark.

Ansøgningsfrist: 21. juli. 2022. Ansættelsessamtaler afholdes torsdag og fredag i uge 30.

Har du spørgsmål eller brug for yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Funktionsleder Louise Foldager Danielsen på mobil 2440 1219 eller mail: louise.foldager.danielsen1@rsyd.dk

Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst indgået mellem den faglige organisation og Danske Regioner.

Vi glæder os til at høre fra dig

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Aabenraa
  • Kontaktperson
    Jette Bjerring Lykkegaard
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2022
  • Regionens jobnr.
    221464
  • Quick-nr.
    433088
  • Indrykningsdato
    23-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    21-07-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Aabenraa
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Kontaktperson
    Jette Bjerring Lykkegaard
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2022
  • Regionens jobnr.
    221464
  • Quick-nr.
    433088
  • Indrykningsdato
    23-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    21-07-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.