Region Midtjylland

Neurologi

Heibergs Alle 4, 8800 Viborg

Overlæge til Vestdansk Center for Rygmarvsskade, Neurologi Regionshospitalet Viborg

Er du vores nye kollega?

En stilling som overlæge ved Vestdansk Center for Rygmarvsskade (VCR), Neurologi, er ledig til besættelse pr. 1. december 2022 eller efter aftale. Overlægestillingen er vagtfri 37 timer/uge.

VCR varetager rehabilitering af patienter med traumatiske og sygdomsbetingede rygmarvsskader. VCR har en højt specialiseret funktion indenfor rehabilitering, og er et af to centre i Danmark udpeget af Sundhedsstyrelsen til at varetage denne vigtige opgave.

Som overlæge på VCR vil du indgå i et tværfagligt team omkring indlagte patienter og være patientansvarlig for en mindre gruppe af disse. Opgaverne omkring patienterne løses i tæt samarbejde med plejepersonale, fysio- og ergoterapeuter, psykologer og socialrådgivere. Du vil ligeledes se patienter til kontrol i klinikken. Flere lægefaglige specialer indgår i VCR´s lægegruppe, hvilket vi ser som en stor styrke, idet vores patienter har forskellige former for funktionsnedsættelse, udfordringer og komorbiditet.

Overlægen vil, udover kliniske opgaver, forventes at indgå i tværfaglige udviklingsprocesser og forandringsledelse
For eksempel:
 
  • Udfærdige kliniske vejledninger og instrukser.
  • Justere/udvikle behandlingstilbud til gavn for patienterne.
  • Bidrage til implementeringen af kvalitets- og udviklingstiltag i VCR.
  • Indgå i arbejdet med at udvikle, overvåge, evaluere og udvikle kliniske standarder.
  • Indgå i forskningsprojekter ved VCR efter interesseområde.
 Vi søger en overlæge, som:
  • Er speciallæge i et relevant speciale (reumatologi, neurologi, almen medicin, intern medicin, samfundsmedicin, neuro- eller ortopædkirurgi).
  • Kan arbejde i et tværfagligt team med patienten i centrum og med involvering af pårørende.
  • Besidder gode samarbejds- og kommunikationsevner.
  • Har lyst til at arbejde med udviklings-, kvalitets- og forskningsarbejde.
  • Har lyst til at deltage i og bidrage til afdelingens undervisning internt og eksternt.
Vi tilbyder:
  • En vagt- og weekendfri stilling med arbejdstid mellem 08.00-15.30 på hverdage.
  • En grundig tværfaglig introduktion til arbejdet som læge i et højtspecialiseret rehabiliteringscenter.
  • Nordisk specialistkursus i behandling af patienter med rygmarvsskade og løbende relevant efteruddannelse på specialistniveau. 
  • For den rette ansøger desuden mulighed for uddannelse i spasticitets- og smertebehandling på højt specialiseret niveau.
  • Gode muligheder for at blive inddraget i forsknings- og udviklingsprojekter.
  • Gode kolleger og et godt mono- og tværfagligt samarbejde i en afdeling, der har fokus på kvalitet og faglighed.
Om Vestdansk Center for Rygmarvsskade (VCR)
 
  • VCR varetager rehabilitering af patienter med traumatiske og sygdomsbetingede rygmarvsskader og er et af to centre i Danmark med højt specialiseret funktion inden for denne form for rehabilitering.

VCR råder over 35 rehabiliteringspladser, heraf to træningslejligheder, hvor patienter til slut træner færdigheder forud for udskrivelsen. Derudover råder VCR over fire senge på hospitalets patienthotel mhp. kortere rehabiliteringsophold. Patienter tilknyttet VCR tilbydes livslang opfølgning i klinikken.
VCR råder over moderne fysio- og ergoterapeutiske træningsfaciliteter, et varmtvandsbassin og et caféområde. Den unikke beliggenhed tæt ved by og Søndersø inddrages og bruges i rehabiliteringen. Rehabiliteringen varetages af tværfaglige behandlerteams, og samarbejdet på VCR er stærkt både mono- og tværfagligt, hvilket også gælder på tværs af sektorer. Patienterne er oftest nytilskadekomne og indlagt over længere tid og har mange forskellige behov. Nogle patienter bliver efter forløbet på VCR stort set selvhjulpne, hvor andre har behov for betydelig hjælp fremadrettet. Et mindre antal patienter har behov for respiratorisk støtte og dermed behov for hjælp hele døgnet. Ansvarshavende for VCR i vagttid er sygeplejerske og neurologisk vagthavende på tilkald.

VCR har en forsknings- og udviklingsenhed, som ledes af en professor indenfor neurorehabilitering sammen med forskningsenheden på Regionshospitalet Hammel Neurocenter. Forsknings- og udviklingsenheden er fysisk placeret på VCR med fokus på kliniknær forskning og implementering af forskningsresultater i det daglige kliniske arbejde. VCR er en del af Neurologi på Regionshospitalet Viborg. Neurologi består af VCR samt Klassisk Neurologi med sengeafsnit og klinikker i sammenhæng med det øvrige Regionshospitalet Viborg. https://www.hospitalsenhedmidt.dk/afdelinger-og-centre/neurologi/vestdansk-center-for-rygmarvsskade/
 

Om Hospitalsenhed Midt

Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,5 mia. kr. årligt.
De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland. Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk
 

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel

ansættelse. Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Neurologisk Afdeling. Stillingen er vagtfri (hverdage mellem 08.00-15.30).
 

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Elias Zakharia på tlf. 5170 1431 og ledende overlæge Jette Ahrensberg på tlf. 7844 6169

 

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations-ID og CV skal være os i hænde elektronisk senest den 14. august 2022.


Ansættelsessamtaler forventes at finde sted tirsdag d. 23. august 2022.





Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Kontaktperson
    Maria Plambeck Sejdenfaden
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Neurologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2022
  • Regionens jobnr.
    36847
  • Quick-nr.
    433108
  • Indrykningsdato
    23-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    14-08-2022


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Maria Plambeck Sejdenfaden
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Neurologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2022
  • Regionens jobnr.
    36847
  • Quick-nr.
    433108
  • Indrykningsdato
    23-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    14-08-2022

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Overlæge til Vestdansk Center for Rygmarvsskade, Neurologi Regionshospitalet Viborg"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.