Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Strøvej 89, 3400 Hillerød

Dygtig og erfaren medarbejder gerne med sundhedsfaglig baggrund søges til 1:1 tilbud

Du skal være motiveret af at hjælpe med at skabe høj livskvalitet hos en ung mand med udviklingshæmning og psykiatriske diagnoser. Du er den helt rette, hvis du har et solidt fagligt fundament og lyst til at blive en del af en arbejdsplads i rivende udvikling.

Vi har brug for at styrke samarbejdet om den enkelte beboer endnu mere, hvor faglighed går foran i de daglige beslutninger. Derfor søger vi en dygtig kollega til et team på tre, som kan møde vores beboer med åbenhed, nysgerrighed og faglig refleksion. Beboeren har sparsomt aktivt sprog og det handler derfor om at aflæse og guide ham. Det er vigtigt at du er rolig og hviler i dig selv.

”I mødet med beboerne er det vigtigt at være autentisk og nysgerrig efter, hvad livskvalitet betyder for den enkelte og kunne omsætte det i den daglige støtte. Vores forventninger til dig handler med andre ord om, at du er i stand til at omsætte viden til praksis og omvendt, siger forstander Marie-Louise Dyhrberg.

Målgruppen på Rønnegård er voksne med udviklingshæmning oftest i kombination med psykiatriske diagnoser. Beboerne har mange forskellige udfordringer, som fordrer kendskab til forskellige faglige metoder og tilgange. Vi arbejder ud fra den optik, at enhver pædagogisk handling er baseret på et fagligt argument for, hvorfor vi gør, som vi gør. Altså har vi brug for dig, der har et solidt fagligt og etisk fundament kombineret med lysten til at være en del af en organisation i udvikling. 

Vi er en stor arbejdsplads med mere end 130 ansatte og derfor altid på udkig efter nye dygtige kollegaer. Teamet, på tre personer, omkring denne borger har pædagogisk/sundhedsfaglig baggrund og det er derfor et plus hvis du er uddannet sosu eller lignende.

Du vil blive en del af en personalegruppe, hvor vi tager stort ansvar og i meget høj grad er selvledende. Vi er nysgerrige på vores beboere og deler både vores gode og mindre gode erfaringer i ønsket om sammen at stå så stærkt som muligt. Vores beboere sætter pris på rolige medarbejdere, der kan kommunikere tydeligt, kort og præcist, som er gode til at fastholde strukturer og som kan lide at lave sjov.

Vi har løbende supervision og opkvalificering af kompetencer, så vi holder os i god mental og faglig form.

Vi forventer, at du:

  • har minimum nogle års erfaring med målgruppen – hvis du er uddannet indenfor special- eller sundhedsområdet er det en bonus!
  • vil bidrage aktivt til den fælles håndtering af kerneopgaven og den nødvendige organisatoriske og faglige læring
  • engagerer dig i beboerne og formår at aflæse deres behov
  • har lyst til at deltage i supervision, blive efteruddannet og bidrage til udviklingen af organisationen
  • har kendskab til low arousal og KRAP
  • er dygtig til at samarbejde igennem dokumentation og med klar kommunikation
  • har kørekort og vil køre i arbejdstiden i vores biler og busser

Mere om Rønnegård

Rønnegård ligger i smukke omgivelser i Gørløse og er et bo- og beskæftigelsestilbud for 27 voksne. Alle beboere er udviklingshæmmede med forskellige psykiatriske diagnoser og visiteret efter Servicelovens §§ 104 og 108. 

Rønnegård er en del af Den Sociale Virksomhed i Region Hovedstaden.
 

Yderligere information

Hvis du vil vide mere om Rønnegård, Enkeltmandsprojektet eller lignende er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Martin Munk-Lauritsen på 20300340 eller Martin.Munk-Lauritsen@regionh.dk – hvis du gerne vil se stedet inden du sender din ansøgning, vil vi forsøge at efterkomme det. Vores hjemmeside er under fornyelse men du vil dog stadig kunne blive klogere på vores fantastiske arbejdsplads: https://www.densocialevirksomhed.dk/roennegaard/Sider/default.aspx


Løn- og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomstvilkår. Stillingen er på 37 timer med vagter udelukkende af 15 timers længde og ansættelsesstart den 01-08-2022 eller snarest muligt.


Ansøgningsfrist

Der foretages løbende ansættelsessamtaler.

Ansøgningen med oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse samt kopi af relevante uddannelsesbeviser sendes via link i annoncen.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Den Sociale Virksomhed
  • Kontaktperson
    Martin Munk-Lauritsen
  • Adresse
    Strøvej 89, 3400 Hillerød
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent, Social- og sundhedshjælper
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2022
  • Regionens jobnr.
    242262
  • Quick-nr.
    433114
  • Indrykningsdato
    24-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    13-07-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Den Sociale Virksomhed
  • Adresse
    Strøvej 89, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Martin Munk-Lauritsen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent & Social- og sundhedshjælper
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2022
  • Regionens jobnr.
    242262
  • Quick-nr.
    433114
  • Indrykningsdato
    24-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    13-07-2022 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Kære social- og sundhedsassistent: Vil du arbejde med dobbeltdiagnosebehandling i et afsnit med høj faglighed og omsluttet af en smuk natur?

Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde  |  Boserupvej 2, 4000 Roskilde
Social- og sundhedsassistent

Opslået
03-11-2025

Ansøgningsfrist
17-11-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Assisterende afsnitsleder til retspsykiatrisk afsnit B1, Psykiatrisk Center Sct. Hans

Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde  |  Lindegårdsparken 1, 4000 Roskilde
Social- og sundhedsassistent

Opslået
07-11-2025

Ansøgningsfrist
24-11-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Social- og sundhedsassistent til Ortopædkirurgisk Sengeafsnit 1551 – vær med, når vi bliver uddannelsesafsnit og sætter faglighed og fællesskab i centrum

Nordsjællands Hospital  |  Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Social- og sundhedsassistent

Opslået
31-10-2025

Ansøgningsfrist
30-11-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Social- og sundhedsassistent søges til Neonatalafsnittet på Børne- og Ungeafdelingen på Nordsjællands Hospital i Hillerød pr. 1. januar eller efter aftale

Nordsjællands Hospital  |  Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Social- og sundhedsassistent

Opslået
30-10-2025

Ansøgningsfrist
14-11-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske, SOSU eller socialpædagog – Vil du arbejde i retspsykiatrien og være med til at planlægge dine weekendvagter?

Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde  |  Boserupvej 2, 4000 Roskilde
Social- og sundhedsassistent

Opslået
03-11-2025

Ansøgningsfrist
17-11-2025