Region Sjælland

Region Sjælland

Birkevænget 7, 4300 Holbæk

Kompetent lægesekretær søges til børne- og ungdomspsykiatrisk ambulatorie !

Vi søger en lægesekretær til vores Børne- og Ungdomspsykiatriske klinik i Holbæk. En teamspiller, der formår at spille sig selv og sine kollegaer gode.

Så er du uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator, er certificeret i Sundhedsplatformen og har ambulatorie erfaring, så har vi måske lige det job, som du drømmer om.

Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. oktober 2022 eller efter aftale.

Udover, at du skal være en kollega med humor og gode samarbejdsevner, ønsker vi, at du har følgende kompetencer:

Kompetencer

  • Godkendt lægesekretæruddannelse eller sundhedsadministrativ koordinator
  • Mødestabil
  • Servicemindet
  • Venlig og rummelig
  • Fleksibel og god til at tilrettelægge, strukturere og prioritere arbejdsopgaver selvstændig og målrettet
  • Deltager konstruktivt og aktivt i løsning af samtlige lægesekretær kerneopgaver

Børne- og Ungdomspsykiatrisk klinik 

Klinikken varetager undersøgelse og behandling af børn og unge i alderen 0-17 år med psykiatriske lidelser. Den samlede medarbejdergruppe er opdelt i 4 mindre teams; et børne team, et unge team, et ADHD team og et sekretær team.

Børne- og Ungeteamet varetager primært udredning og behandling af alle psykiatriske lidelser hos børn mellem 3-17 år. ADHD-teamet varetager efterbehandling af hele aldersgruppen. Sekretær teamet er et tværgående team, som understøtter og servicerer klinikkerne på tværs af klinikken, ud over egne kerneopgaver.

Vores sekretariat er meget centralt for at børn/unge og deres familier oplever sig godt modtaget i klinikken, og vi er stolte af den høje standart vi har i sekretariatsarbejdet i vores afsnit, og vi får jævnligt god respons fra vores patienter og familier.

Vi lægger vægt på det tværfaglige samarbejde og dialog, selvstændighed og fleksibilitet vedrørende arbejdstilrettelæggelse.

Læs mere om klinikken her.

 

Kerneopgaver

  • Telefonisk kontakt med familier og professionelle samarbejdspartnere
  • Indkalde patienter, herunder planlægning og booking af undersøgelsesplaner
  • Koordinering og booking af netværksmøder
  • Booking af virtuelle møder og grupper
  • Modtagelse og tjek ind af børn, unge, familier og netværk i lugen
  • Registrering og dokumentation i Sundhedsplatformen
  • Håndtering af indkommende post, fysisk såvel som virtuelt
  • Håndtering af henvendelser via MinSP
  • Ad hoc opgaver for den tværfaglige personalegruppe
  • Varebestilling, databaseregistrering, øvrige relevante specialopgaver m.v.

Vi tilbyder dig

  • En grundig introduktion til huset, stillingen og kerneopgaver
  • Arbejdsopgaver i "rullende" skema, så kompetencer øves og dagene er aldrig ens
  • En solid lægesekretærgruppe, der værdsætter arbejdet i et godt, tværfagligt miljø  
  • En travl men spændende arbejdsplads med varierende og selvstændige arbejdsopgaver
  • Et rart og trygt arbejdsmiljø
  • Egne ansvarsområder
  • Gode fysiske rammer
  • Deltagelse i lægesekretærmøder
  • Deltagelse i personalemøder, temadage og personaletræning

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelse er betinget af at der senest ved tiltrædelsen foreligger tilfredsstillende børne- og straffeattest.

 

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri dækker hele Region Sjælland. I Regionen bor der ca. 185.000 børn og unge. Afdelingen består af 8 kliniske afsnit, og de enkelte afsnit har selvstændig daglig ledelse, der alle refererer til afdelingsledelsen. Der er ca. 300 ansatte. Afdelingsledelsen og ledelsessekretariatet er placeret i Roskilde.

  • Afdelingen prioriterer høj faglighed og har stort fokus på læringsmiljø, hvorfor læring i hverdagen, men også mere formaliseret undervisning prioriteres højt
  • Uddannelsesaktiviteter i forhold til såvel grund-, videre- og specialistuddannelser
  • Afdelingen er godkendt til alle specialets regionsfunktioner
  • Afdelingen har godkendte supervisorer inden for flere specialistretninger
  • Det psykoterapeutiske arbejde vægtes højt. Klinik for Psykoterapi og Selvmordstruede tilbyder undervisning og supervision til Yngre Læger og psykologer under uddannelse
  • I samarbejde med Psykiatriens Forskningsenhed, Region Sjælland har vi i afdelingen aktuelt ansat 1 forskningsansvarlig overlæge, to Ph.d.-studerende og en post doc. Nærmere oplysninger om Forskningsenheden findes her

Yderligere oplysninger

Du er meget velkommen til at kontakte afsnitsledelsen ved afdelingssygeplejerske Helle Vibholm på telefon 58 53 82 77  eller afdelingsledelsen ved Poul Erik Ravnsmed på 29 27 12 66.

Ansøgning

Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse samt dokumentation på certificeringer i Sundhedsplatformen skal medsendes ansøgningen. Ansøgning fremsendes elektronisk via ’søg jobbet’.

Ansøgningsfrist 8. august 2022

Samtaler 10. august 2022

”Mennesker og muligheder – en psykiatri med relationer”

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Helle Vibholm
    hevi@regionsjaelland.dk
    58538277
  • Adresse
    Birkevænget 7, 4300 Holbæk
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2022
  • Regionens jobnr.
    018078
  • Quick-nr.
    433194
  • Indrykningsdato
    27-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    08-08-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Birkevænget 7, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Helle Vibholm
    hevi@regionsjaelland.dk
    58538277
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2022
  • Regionens jobnr.
    018078
  • Quick-nr.
    433194
  • Indrykningsdato
    27-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    08-08-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.