Region Midtjylland

Psykiatristab Sundheds-IT og Digitalisering

Tingvej 15, 8800 Viborg

Digitaliseringskonsulent til Psykiatrien

Vil du bidrage til vores kontinuerlige ambition om øget digitalisering i hele psykiatrien?

I Psykiatrien er vi allerede godt på vej med implementering af digitaliseringsstrategien "Digital transformation på borgerens og patientens præmisser", og vi søger derfor en digitaliseringskonsulent, der kan bidrage i vores bestræbelser på at højne anvendelse af de digitale værktøjer i vores kliniske afdelinger. Vores overordnede ambition er med nysgerrighed at søge nye behandlingsmuligheder ved brug af eksisterende og nye digitale værktøjer, som skal være en integreret del af patientforløbet på patientens præmisser.

I brugen af digitale værktøjer arbejder vi både med patient- og medarbejderrettede indsatser. Generelt har vi i Region Midtjylland en række nye og spændende teknologier, som også patienterne i Psykiatrien i de kommende år får glæde af.

Da opgaverne løses i tæt samarbejde med dine kollegaer er det vigtigt, at du evner at samarbejde med mange forskellige fagligheder og bidrager med at skabe relationer samtidig med, at du kan sikre den fremdrift, der er brug for i de opgaver du får et medansvar for. Du skal således som person være nysgerrig efter at finde, tegne og kommunikere det landkort, der viser den farbare vej mod målet i afdelingerne. Du får til gengæld stor indflydelse på dine opgaver og arbejdstilrettelæggelsen, og vi giver dig en god introduktion og sikrer sparring på dine opgaver.

Vi ønsker, at du:
  • Har en relevant kandidatuddannelse og måske er nyuddannet
  • Har interesse for eller kendskab til psykiatrien
  • Har kendskab til nye relevante teknologier
  • Kan planlægge, koordinere og implementere projekter, hvor der er mange fagligheder og interesser i spil
  • Har lyst til at arbejde i en politisk styret organisation med afledte strategier
  • Er en dygtig skriftlig og mundtlig formidler, der kan sætte den psykiatriske faglighed i sammenhæng med bruge af de digitale værktøjer
  • Trives med at arbejde selvstændigt, samtidig med at du kan samarbejde med forskellige kolleger
Vi tilbyder:
  • En udfordrende stilling, hvor du vil være tæt på klinikken
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Et fagligt fællesskab, hvor dine kompetencer kommer i spil for at kunne anvendes bedst muligt
  • Dygtige og humoristiske kolleger, der har en uformel omgangstone
  • Fleksible arbejdstider med mulighed for hjemmearbejdsdage, når opgaverne tillader det
Du vil indgå i et team af Digitaliseringskonsulenter i fagområdet "Sundheds-it og Digitalisering" i Psykiatristaben.

Send din ansøgning senest 5. august 2022. Samtaler forventes afholdt som følger: 1. samtalerunde den 10. august 2022 og en eventuel 2. samtalerunde den 17. august 2002 med en personprofil mellem samtalerne.

Henvendelse om detaljer og muligheder i stillingen er meget velkomne og kan rettes til Sundheds-IT og Digitaliseringschef Lise Marcher, telefon 9117 1440 eller souschef Morten Juul, telefon 3068 1758.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er tidsbegrænset på fuld tid fra 1. september 2022 eller snarest muligt til udgangen af 2024 med mulighed for forlængelse.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst med din faglige organisation. Stillingen er placeret i "Sundheds-it og Digitalisering", Psykiatristaben, Tingvej 15, 8800 Viborg.

Du må forvente, at der er aktivitet på alle hospitalerne i regionen, og vi forventer, at du har kørekort og gerne med adgang til egen bil. Vi har en flekstidsordning, der giver mulighed for en ugentlig hjemmearbejdsdag i det omfang, opgaverne tillader det.

Om Psykiatrien i Region Midtjylland
Psykiatrien i Region Midtjylland er fordelt på otte psykiatriske afdelinger for voksne, børn og unge. Hospitalets cirka 2900 ansatte behandler årligt over 30.000 borgere og modtager mere end 250.000 ambulante besøg. Psykiatristaben, der er psykiatriens administration, ligger på tre matrikler i henholdsvis Viborg, Skejby og Gødstrup, og består af seks fagområder: Ledelsessekretariat, HR, Økonomi og Planlægning, Kommunikation, Kvalitet og Udvikling samt Sundheds IT og Digitalisering
Du kan læse mere om Psykiatrien på https://www.psykiatrien.rm.dk/, og du kan bl.a. følge os på sociale medier under navnet "Psykiatrien i Region Midtjylland".

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshusene i Region Midtjylland
  • Kontaktperson
    Lise Marcher
  • Adresse
    Tingvej 15, 8800 Viborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Projektansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2022
  • Regionens jobnr.
    36917
  • Quick-nr.
    433428
  • Indrykningsdato
    30-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    05-08-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshusene i Region Midtjylland
  • Adresse
    Tingvej 15, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Lise Marcher
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Projektansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2022
  • Regionens jobnr.
    36917
  • Quick-nr.
    433428
  • Indrykningsdato
    30-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    05-08-2022 (udløbet)
På baggrund af dette job