Region Sjælland

Region Sjælland

Smedegade 16, 4000 Roskilde

Speciallæge i voksenpsykiatri til Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri, Klinik for spiseforstyrrelser, Roskilde

Ved afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri, Klinik for spiseforstyrrelser i Roskilde er en stilling ledig som speciallæge i voksenpsykiatri fra den 01.11.22 eller efter nærmere aftale. Stillingen er på 37 timer pr. uge og kan besættes - afhængig af erfaring - enten som en overlæge eller en afdelingslæge.

Center for Spiseforstyrrelser

Center for Spiseforstyrrelser består af en ambulant klinik og et døgnafsnit for spiseforstyrrelser, U2. Begge afsnit er to selvstændige enheder med hver sin ledelse og med et meget tæt samarbejde.

Klinikken

Klinikken er placeret i en selvstændig bygning. Klinikken står for det ambulante arbejde rettet mod børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser og varetager behandling med såvel kortvarige som langvarige psykoterapeutiske forløb; individuelt, gruppe eller familieterapi. 

Klinikken behandler alle spiseforstyrrelser anoreksi, bulimi og skal til at starte behandling for BED hos voksne.

Klinikkens personalegruppe er opdelt i to teams: Et team for børn og unge og et team for voksne. Denne stilling er knyttet til voksenteamet. Der samarbejdes kontinuerligt mellem de to teams. Der arbejdes i vid udstrækning tværfaglig med et tæt samarbejde de forskellige faggrupper imellem, herunder læger, psykologer, sygeplejersker, diætister, socialrådgivere og sekretærer. Der arbejdes både inviduelt og i grupper.

Den primære behandlingstilgang i Børne- og Ungeteamet, hvor de fleste af patienterne har anorexia nervosa, er familiebehandling. Som udgangspunkt er der i starten af et behandlingsforløb tilknyttet to behandlere, ofte en psykolog og en sygeplejerske. Sideløbende er der somatisk kontrol ved sygeplejerske eller læge. Metoden er manualiseret. 

Under klinikken hører også et dagafsnit for børn, unge og voksne - hvor der arbejdes i 2 teams.

Døgnafsnittet

Døgnafsnit U2 har 11 pladser til børn, unge og voksne, der har behov for døgnbehandling for spiseforstyrrelse i Psykiatrien i Region Sjælland. Vi arbejder, i lighed med regionens øvrige børne- og ungdomspsykiatriske afsnit, ud fra en dynamisk og miljøterapeutisk tilgang. Døgnafsnittet ligger i direkte tilknytning til de øvrige børne- og ungdomspsykiatriske døgnafsnit.

Arbejdsopgaver

  • Udrednings- og behandlingsopgaver - både terapeutiske og medicinske
  • Ansvarlig for ugentlige, tværfaglige konferencer, uddannelse af Yngre Læger samt bidrage til at udvikle det sundhedsfaglige og akademiske miljø
  • Ansvarlig for arbejdet med planlægning og koordinering af patientforløb
  • Ansvarlig for arbejdet med vejledning, undervisning, rådgivning til pårørende og samarbejdspartnere

Vi tilbyder dig

  • Grundig introduktion
  • En spændende og dynamisk arbejdsplads blandt gode kolleger
  • Et miljø med høj faglighed og udvikling
  • Mulighed for at deltage i efteruddannelseskurser for ledelsesfunktionen og det faglige m.h.t. børne- og ungdomspsykiatri

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansøger vil blive vurderet af fagligt bedømmelsesudvalg.
Løn i henhold til overenskomst.

Ansættelse er betinget af, at der senest ved tiltrædelsen foreligger tilfredsstillende børneattest og straffeattest.

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri dækker hele Region Sjælland. I regionen bor der ca. 185.000 børn og unge. Afdelingen består af ni kliniske afsnit, og de enkelte afsnit har selvstændig daglig ledelse, der alle refererer til afdelingsledelsen. Der er ca. 300 ansatte. Afdelingsledelsen og ledelsessekretariatet er placeret i Roskilde.

Lægegruppen består af: 26 speciallæger og 16 læger i uddannelsesforløb. Lægegruppen har månedligt fælles lægemøde ud over afsnitsvise lægefaglige møder.

Afdelingen deltager i den kliniske undervisning af medicinske studenter ved Københavns Universitet.

Afdelingen har et forvagtslag med funktion fra kl. 08.00-22.00 i Roskilde på alle dage samt bagvagt i beredskab. I Roskilde samarbejder afdelingen med voksenpsykiatrien, der har en døgnbemandet psykiatrisk akutmodtagelse PAM, der er åben for alle regionens borgere.

  • Afdelingen prioriterer høj faglighed og har stort fokus på læringsmiljø, hvorfor læring i hverdagen, men også mere formaliseret undervisning prioriteres højt
  • Uddannelsesaktiviteter i forhold til såvel grund-, videre- og specialistuddannelser
  • Afdelingen er godkendt til alle specialets regionsfunktioner
  • Afdelingen har godkendte supervisorer inden for flere specialistretninger
  • Det psykoterapeutiske arbejde vægtes højt. Klinik for Psykoterapi og Selvmordstruede tilbyder undervisning og supervision til Yngre Læger og psykologer under uddannelse

I samarbejde med Psykiatriens Forskningsenhed, Region Sjælland har vi i afdelingen ansat en forskningslektor og forskningsansvarlig overlæge, to Ph.d.-studerende og en post doc.

 

Yderligere oplysninger

Du er meget velkommen til at kontakte afsnitsledelsen ved  overlæge Susanne Vinkel Koch eller oversygeplejerske Ninna Lundsgaard, 58 53 80 80 eller cheflæge Jan B Kristensen 58 53 80 02

Ansøgning

Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse fremsendes elektronisk via ’søg jobbet’.

Ansøgningsfrist 4. september 2022

Ansættelsessamtaler: 14. september 2022

”Mennesker og muligheder – en psykiatri med relationer”

Læs mere her om dine karrieremuligheder inden for netop dit speciale og hør, hvorfor andre af dine kollegaer allerede har valgt Region Sjælland på Det Gode Lægeliv.

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Ninna Lundsgaard
  • Adresse
    Smedegade 16, 4000 Roskilde
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2022
  • Regionens jobnr.
    017984
  • Quick-nr.
    433468
  • Indrykningsdato
    23-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    04-09-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Smedegade 16, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Ninna Lundsgaard
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2022
  • Regionens jobnr.
    017984
  • Quick-nr.
    433468
  • Indrykningsdato
    23-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    04-09-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.