Region Sjælland

Region Sjælland

Sygehusvej 9, 4000 Roskilde

Bioanalytikere til Patologiafdelingen Sjællands Universitetshospital

 

Er du frisk, nysgerrig, modig, klar på spændende udfordringer og med lyst til at gøre en forskel for vores patienter, så søg en stilling på et af Patologiafdelingens to afsnit - Næstved eller Roskilde Sygehus. Vi har både faste stillinger og årsvikariater. Du får dels mulighed for at blive en del af en spændende arbejdsplads, og dels være med, når vi i nærmeste fremtid samler begge afsnit til Region Sjællands Patologiafdeling på Sjællands Universitetshospital i Køge. Vores nuværende ledige stillinger er primært med opgaver tilknyttet histologien, med mulighed for ansættelse på det afsnit, hvor du og dine kompetencer matcher opgavesammensætningen bedst muligt.

Vi søger nye kolleger som

  • Har interesse eller erfaring inden for patologispecialet
  • Ønsker at bidrage til, at vi sammen kan levere analyser og diagnoser med fokus på høj faglig kvalitet
  • Motiveres af nye udfordringer med et godt ”drive” og et stort gå-på mod
  • Kan bevare overblikket i en spændende hverdag, hvor to dage sjældent er ens
  • Har gode samarbejdsevner, men som også kan arbejde selvstændigt
  • Bidrager til det gode arbejdsmiljø og det gode kollegaskab
  • Besidder humoristisk sans og højt humør

Vi tilbyder

  • Opgaver inden for det histologiske område, såvel basale som avancerede opgaver, herunder betjening af instrumenter/maskiner, mulighed for oplæring til selvstændig udskæring af operationspræparater, digital patologi og andre spændende opgaver
  • Et job i en alsidig og udviklingsorienteret afdeling med fokus på samarbejde og faglighed om kerneopgaven
  • Et individuelt introduktionsforløb samt grundig oplæring i relevante arbejdsfunktioner
  • Et godt arbejdsmiljø hvor medansvar og medindflydelse er en selvfølgelighed
  • Samarbejde på tværs af faggrupper og på tværs af afsnit
  • En stilling md mulighed for indflydelse på egen arbejdstid, når oplæringsforløbet er gennemført

Praktisk indsigt i og erfaring med ovenstående opgaver er velkomment, men ikke et krav, da vi arbejder med strukturerede oplæringsplaner og sikrer en grundig oplæring. Sammensætningen af dine opgaver vil variere afhængig af dine kompetencer. Der vil være mulighed for udvidelse af din opgavesammensætning efter tilegnelse af nødvendige kompetencer.

Patologiafdelingens organisering, profil og uddannelsesansvar

Patologiafdelingen på Sjællands Universitetshospital er placeret på to afsnit, hhv. på Næstved Sygehus og på Roskilde Sygehus. Afdelingen betjener alle Regionens hospitaler, praksissektoren, privathospitaler og regionens tandlæger. Afdelingen deltager aktivt i bioanalytiker-, lægesekretær- og speciallægeuddannelsen. Vores hovedopgaver og fokus er at understøtte patientforløb i Region Sjælland med diagnostik af høj faglig kvalitet til rette tid.

Patologiafdelingens afdelingsledelse består af den ledende overbioanalytiker og en cheflæge. Patologiafdelingen beskæftiger i alt ca. 180 ansatte, heraf ca. 90 bioanalytikere og laboranter fordelt på vores to afsnit. Hvert af de to afsnit ledes af en afsnitsledelse.

Patologiafdelingens forskellige faggrupper arbejder i fællesskab på at give patienterne den bedst mulige diagnostik, og vi lægger stor vægt på det gode samarbejde med høj grad af service og kvalitet inden for vores tre kerneydelser; diagnostik, forskning og uddannelse.

Som nævnt skal begge afsnit, samles på Sjællands Universitetshospital i Køge, når bygningerne er klar til indflytning. Det sker forventeligt i 2024-2026, hvorfor det er vigtigt, at du forholder dig til det, hvis du søger en af de faste stillinger.

Ønskes yderligere information om fordelingen af faggrupper på vores to afsnit, kan disse rekvireres ved henvendelse til Ledende bioanalytiker i Næstved Helle Bernbom eller hos Ledende bioanalytikere i Roskilde Tine Jakobsen eller Helle Kayser.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og lokale aftaler mellem DBIO og Region Sjælland.

Ansøgningsprocedure

Hvis du vil vide mere om stillingerne er du velkommen til at kontakte:

Ledende Bioanalytiker Næstved Helle Bernbom 56 51 42 38

Ledende Bioanalytiker Roskilde Tine Jakobsen 23 32 74 27

Ledende Bioanalytiker Roskilde Helle Kayser Nielsen: 29 25 91 96

Bioanalytiker Teamleder Næstved Janne Jensen 56 51 43 17

Bioanalytiker Teamsuperbruger Katja Als: 24 95 10 73

Bioanalytiker Teamsuperbruger Roskilde Helle Larsen 47 32 59 56

Bioanalytiker Teamsuperbruger Roskilde Mette Hedegaard Moldaschl 23 32 73 79

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfrisen er 26. august 2022. Vi forbeholder os retten til løbende at indkalde til samtaler, medens stillingsopslaget er aktivt, tidligst i begyndelsen af uge 33 i Roskilde og fra uge 36 i Næstved. Ansøgningen skal indeholde CV, gerne med billede, autorisationsbevis, introduktion af dig som person, herunder om du har erfaringer fra nogle af de listede opgaver, samt på hvilket afsnit du bedst ser dig selv. Tiltrædelse efter aftale.

 

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Næstved Sygehus & Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Helle Nielsen
  • Adresse
    Sygehusvej 9, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2022
  • Regionens jobnr.
    018280
  • Quick-nr.
    433482
  • Indrykningsdato
    30-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    25-08-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Næstved Sygehus & Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Sygehusvej 9, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Helle Nielsen
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2022
  • Regionens jobnr.
    018280
  • Quick-nr.
    433482
  • Indrykningsdato
    30-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    25-08-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.