Enhed for Bipolar Lidelse
Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
Ambulatorieleder til Enhed for Bipolar Lidelse
Aalborg Universitetshospital, Psykiatrien, Klinik Psykiatri Syd, søger dynamisk ambulatorieleder med interesse for eller erfaring med ledelse til Enhed for Bipolar LidelseOm jobbet
Som ambulatorieleder har du ansvar for at sikre daglig koordinering og drift i enheden. Derudover har ambulatorielederen i et tæt samarbejde med den ledende overlæge og øvrige ambulatorie- og faggruppeledere et medansvar for optimering af drift og faglighed på tværs. Ambulatorielederen samarbejder ligeledes med relevante sengeafsnit med henblik på at sikre effektive og sammenhængende patientforløb og skal derfor kunne formå at skabe gode samarbejdsrelationer. Desuden vil du indgå i afdelingsledelsen for affektiv lidelse. Endelig vil du som ambulatorieleder have et tæt samarbejde med Psykiatriens Forskningsenhed.
Hospitalerne i Region Nordjyllands organisering er på nuværende tidspunkt under analyse, og der kan derfor ske ændringer i de samarbejdsflader mv., man skal have som ambulatorieleder.
Ledelsesmæssige opgaver er bl.a.:
- Budget- og personaleansvar for sygeplejersker og psykologer i ambulatoriet
- Daglig tilrettelæggelse af arbejdet for sygeplejersker og psykologer ansat i ambulatoriet
- Understøtte enhedens forskningsaktiviteter.
- At sikre effektivitet og produktivitet mhp. opfyldelse af udrednings- og behandlingsretten
- At fremme faglig udvikling og opkvalificering af sygeplejersker og psykologer i ambulatoriet
- Implementering af opgaver og udviklingstiltag
- I samarbejde med klinikledelsen afstemme ressourcer og opgaver mhp. at bidrage til optimalt patient-flow
- At sikre arbejdsmiljøet i ambulatoriet
- At sikre høj kvalitet og opfyldelse af Psykiatriens målsætninger
Om dig
Vi forventer, at du har:
- Bred klinisk erfaring – gerne indenfor affektive lidelser og forskning
- Interesse for personaleledelse og motivation for gennemførelse af relevant lederuddannelse
- Bredt baggrund indenfor det psykiatrifaglige område
- Gode samarbejdsevner
- Gode formidlingskompetencer
- Evne til at motivere og give faglig sparring
- Evne til at opnå resultater på baggrund af fælles kurs, koordinering og commitment
- Deltager i arbejdet i afdelingsledelsen
- Mestrer dobbelt lederskab i samarbejde med de øvrige ledere i afdelingen og i klinikken
Stillingen kan besættes af en overlæge, psykolog eller sygeplejerske.
- Hvis det er en overlæge, der ansættes i stillingen, skal ansøgeren have dansk autorisation som speciallæge i psykiatri, samt kunne opfylde bedømmelseskravene vedrørende speciallægens 7 roller
- Hvis det er en psykolog, der ansættes i stillingen, skal der foreligge godkendt autorisation som psykolog. Derudover skal vedkommende enten været uddannet som specialpsykolog eller være specialist i psykopatologi
- Hvis det er en sygeplejerske, der ansættes i stillingen, skal der foreligge godkendt autorisation som sygeplejerske
- Veltilrettelagt introduktion til ambulatoriet og Klinik Psykiatri Syd, herunder mentorordning ved erfaren kollega
- Ledelsesmæssig udvikling med god mulighed for coaching og sparring
- En organisation under dynamisk udvikling
- Gode kolleger og et godt arbejdsklima
- Engageret personale
- En række spændende udfordringer, og et rationelt miljø at løse dem i
Arbejdet i klinikken bygger på psykiatriens overordnede værdier: Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme (ITOP), og vi tilstræber hele tiden at styrke fagligheden og det tværfaglige samarbejde internt samt samarbejdet med primærsektoren eksternt.
Klinikken arbejder indenfor rammen af Patientens Team, patienten er aktivt involveret i behandlingen.
Klinik Psykiatri Syd samarbejder tæt med en veletableret forskningsenhed, hvor der arbejdes med konkrete forskningsprojekter, international undervisning samt med at stimulere, styrke og synliggøre den psykiatriske forskningsindsats. Der er fokus på, at forskningen er kliniknær, og at den har relevans i den daglige kliniske praksis.
Enhed for Bipolar Lidelse
Hovedfunktionen i Enhed for Bipolar Lidelse er udredning og behandling af patienter fra Klinik Psykiatri Syds optageområde. Derudover varetager enheden regionsfunktionen for hele Region Nordjylland for alle patienter med nydiagnosticeret Bipolar Lidelse samt alle øvrige patienter med Bipolar Lidelse, som skal behandles på Regionsniveau. Endelig indeholder regionsfunktionen en konsulentopgave omkring psykofarmakologisk behandling af gravide og ammende med Bipolar Lidelse.
Enhed for Bipolar Lidelse er del af Klinik Psykiatri Syd. Klinik Syd huser fire almenpsykiatriske afdelinger med åbne og lukkede intensive sengeafsnit, en psykiatrisk skadestue med modtagelse og en omfattende ambulant funktion, en retspsykiatrisk afdeling og en afdeling for børn og unge. Klinikledelsen og mange af klinikkens funktioner er samlet på Mølleparkvej i Aalborg, mens Afdelingen for Psykose har til huse på Brandevej i Aalborg Ø. Klinikkens optageområde er Aalborg Kommune, Rebild Kommune, Vesthimmerland Kommune og Mariagerfjord Kommune.
Klinik Psykiatri Syd er en del af Aalborg Universitetshospital og står sammen med det overfor udflytning til det Ny Universitetshospital. De første indflytninger forventes for Psykiatriens vedkommende at ske i løbet af 2022.
Vil du vide mere
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Klinikchef Maj Skårhøj, tlf.29261129, e-mail: majsk@rn.dk.
Funktionsbeskrivelse kan rekvireres ved henvendelse til Klinikledelsens sekretariat, Klinik Psykiatri Syd på e-mail: sydafdledelse@rn.dk .
Du kan læse mere om Psykiatrien på www.psykiatri.rn.dk
Det praktiske
Der er som udgangspunkt tale om en stilling på fuld tid.
Ansættelse: 1. september 2022 eller snarest derefter.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Samtaler: Forventes at finde sted den 8. august 2022
Ansøgningsfrist: 1. august 2022
Vi indhenter referencer på den person vi ønsker at ansætte. Er det påkrævet for stillingen, indhenter vi også straffeattest og børneattest.
I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid.
Du sender din ansøgning ved at trykke på ”Søg Job” knappen og udfylde den formular, som kommer frem. Du kan vedhæfte ansøgning, CV og eventuelle bilag.
Vi modtager udelukkende ansøgninger via linket i stillingsopslaget. Ansøgninger sendt på mail, vil ikke blive behandlet.
Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Region Nordjylland -
Kontaktperson
Maj Skårhøj - Adresse
Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg - Stillingstype
Leder - Speciale
Administration - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2022 - Regionens jobnr.
13447 - Quick-nr.
433507 - Indrykningsdato
01-07-2022 -
Ansøgningsfrist
01-08-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Region Nordjylland - Adresse
Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg -
Kontaktperson
Maj Skårhøj - Stillingstype
Leder - Speciale
Administration - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2022 - Regionens jobnr.
13447 - Quick-nr.
433507 - Indrykningsdato
01-07-2022 -
Ansøgningsfrist
01-08-2022 (udløbet)